4. januar 2012

EUs krise koster danske arbejdspladser





Det er ikke nemt for Danmarks statsminister Helle Thorning Schmidt at stå i spidsen for EU det næste halve år.
Hun skal være formand for en union, der står overfor kolossale udfordringer: Vil euroen bryde sammen? Bider den økonomiske krise sig helt fast? Får de sydeuropæiske lande styr på deres økonomi? Mange danskere tænker, når de hører sådanne spørgsmål – Hvad kommer det os ved? Det er da ikke vores problem, at de ikke kan finde ud af det nede syd på!

Afhængig af EU
Problemet er, at Danmark er dybt afhængig af EU – også når det gælder arbejdsmarkedet. 66% af danske virksomheders eksport går til EU-lande. Det betyder, at en krise i EU kan aflæses direkte ved tab af danske arbejdspladser. Danmarks suværent største handelspartner er Tyskland. Her sælges mere end 17% af vores produkter. Får tyskerne færre penge mellem hænderne, køber de færre danske varer. Derfor har Helle Thorning Scmidt en stor interesse i at gøre alt, hvad hun kan for at hjælpe EU ud af krisen – både for EUs og Danmarks skyld.

Gode råd til Thorning Schmidt
Målet med EU’s social- og beskæftigelsespolitik er: ” at skabe en rimelig livskvalitet og levestandard for alle EU- borgere ved at øge beskæftigelsen og sikre et højt niveau af social beskyttelse. Social- og beskæftigelsespolitikken skal bidrage til at nå målene om at skabe vækst og velfærd i EU. ” Det er flotte ord der kan lyde som luftig snak. Har du forslag til, hvad Danmark konkret kan gøre for at opfylde denne målsætning?

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

5 kommentarer:

5. januar 2012 kl. 09.45 Gordon Shumway

tja eneste vej frem er at få gjort noget ved gælden. Man kan ikke skabe vækst og velstand for lånte penge.

6. januar 2012 kl. 11.40 Henrik Jacobsen

Helt enig med Gordon.

8. januar 2012 kl. 11.37 Erik Larsen

Godt skrevet, Rolf. Og helt enig med Gordon. Vi er nødt til at skabe bæredygtig vækst.

15. januar 2012 kl. 13.46 Grev Lindgren

Og så er den enkelte til at accepterer at vi ikke kan opretholde samme levestandard en periode, vi skal allesammen ned i løn, i det offentlige såvel som i det private, og så skal vi søge arbejde og skabe nye arbejdspladser på nye måder og vi kan ikke vente på hverken regeringen, fagforeningerne eller EU, den enkelte må gå ud og skabe sig en tilværelse, DET gør en forskel.

18. januar 2012 kl. 22.47 Anonym

Jeg anbefaler at læse Politikken.
Økonomer råder vores politikker at satse igen på industri.
Det er ikke alle, der kan arbejde som sosu-hjælper.
Danmark skabte sin egen krise langt inden Euro-krisen.
Det inderfor det private.
Indenfor det offentlige havde Danmark penge nok, for at ryste alt igennem med det idiotiske region og storkommune-system.
ALLE- ufaglærte, faglærte, højtuddannede skal betale regning for dette dyr eventyr. Kompetente medarbejdere skal gå på dagpenge - kontanthjælp - og...
Der er hård efterspørgsel for de kvalificerede, der kunne betale meget mere i skat end med lavindtægt. Men de tilbydes ingen arbejde.
Hvornår bliver Krifa aktiv i fællesskab med de andre fagforeninger????????????????????????????????????????????

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.