23. marts 2012

Vi er ikke som de andre – lige præcis!

Hver gang jeg hører kritikken ”I er ikke som de traditionelle fagforeninger”, bliver jeg faktisk glad. For Krifa er ikke som de traditionelle fagforeninger, og vi vil ikke være som de traditionelle fagforeninger. Hver eneste dag minder vi hinanden om, at vi skal være noget andet og noget nyt.

I TV2 Nyhederne 22. marts lancerede Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn idéen om, at Kristelig Fagforening ikke må kalde sig fagforening – fordi den ikke ligner, tænker og handler som de traditionelle fagforeninger. Men vil socialdemokraterne også blande sig i om en fodboldklub må kalde sig fodboldklub alt efter, hvilken spillestil de har?

Forslaget er i sig selv grotesk, og det er ubegribeligt, at navngivning af foreninger, skulle være et at de største problemer, Danmark står over for i denne tid.
For det første er det et angreb på foreningsfriheden. 200.000 danskere har valgt Krifa, fordi de har tillid til, at vi kan hjælpe dem i deres arbejdsliv. Men Lahn stiller åbent spørgsmålstegn ved, om vores kunder evner at vurdere pris overfor ydelser. Jeg synes, det er uforskammet. For det andet er jeg uforstående over for modstanden mod den fri konkurrence og den enkeltes frie valg af fagforening. Lahns ønsker om at begrænse folks valgmuligheder, leder tankerne tilbage til før murens fald. For det tredje må der være en grænse for, hvad politikere skal bruge deres tid på.

Leif Lahn taler desværre mod bedrevidende, når han påstår, at Krifa er et forsikringsselskab, der skal tjene penge. Kristelig Fagforening og Kristelig A-kasse er foreninger med vedtægter og medlemsdemokrati. Her er ingen aktionærer, der skal have udbytte, men ethvert overskud bliver brugt til glæde og gavn for vores kunder. Det ved Leif Lahn udmærket godt.

Kritikere fremhæver det, at vi kalder vores medlemmer for kunder, som bevis for, at vi ikke er som de andre. Lige præcis. For år tilbage valgte vi jo selv at kalde vores medlemmer for kunder. Fordi ordet kunder forpligter, og fordi ordet kunder minder os om, at mennesker, der har betalt for en ydelse skal have den bedst mulige kundeoplevelse. Ja, vi har kunder. Vi har ca. 200.000 kunder, som vi skal give den allerbedste service, hver eneste gang de møder os.

Se indslaget fra TV2 Nyhederne her.

Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse

220 kommentarer » Læs mere…

22. marts 2012

Nej til tvangsoverenskomster

3F vil være eneherskere på arbejdsmarkedet. Derfor er 3F nu gået på barrikaderne og blokerer en restaurant i Vejle for at tvinge den til at "elske" 3F.

Det drejer sig om Restaurant Vejlegården, som har overenskomst med Kristelig Fagbevægelse. Men det må den ikke for 3F. De vil have overenskomst med den. Derfor blokerer de den.

Respekt for alle
Desværre er det lovligt med den slags blokader i Danmark, fordi der endnu ikke har været politisk flertal for at forbyde dem. Kristelig Fagbevægelse mener, at alle overenskomster skal respekteres.

Når en virksomhed allerede har en overenskomst, så der er klare aftaler om løn og arbejdsforhold, burde det være ulovligt at blokere virksomheden for at få den til at skifte overenskomstpartner.

Imod tvangsoverenskomster
Det er selvfølgelig okay, at konkurrende fagforeninger til den, der har en overenskomst med en virksomhed, forsøger at få arbejdsgiveren til at vælge en anden overenskomstpart.

Men at bruge blokade som våben til det er ude af proportion og helt urimeligt. Når en arbejdsgiver sig "nej, jeg har en overenskosmt til anden side", skal det respekteres.

Kristelig Fagbevægelse kæmper imod tvangsoverenskomster.

Se mere i TV Syd
TV Syd har lavet et nyhedsindslag om denne aktuelle 3F-blokade.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
28 kommentarer » Læs mere…

13. marts 2012

Kristelig Fagbevægelse er enig med regeringen om behov for ændringer

Regeringen har nedsat et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdoms-uddannelse. Målsætningen er, at i 2015 skal 95 procent af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
Det er Kristelig Fagbevægelse helt enig i.
For bordenden sidder børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
Ministeren udtaler, at det ikke er tilstrækkeligt at formulere en ambitiøs målsætning – målsætningen
skal naturligvis bakkes op af initiativer, der understøtter den. Det skal et bredt sammensat ministerudvalg nu sikre. Udvalget skal i december 2012 komme med et sammenhængende forslag, der
kan understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Kristelig Fagbevægelse har allerede udarbejdet klare bud på, hvad der skal gøres:

Der skal være en bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse


  • Grundskolen og ungdomsuddannelserne skal tænkes ind i et sammenhængene læringsforløb, og 9. klasse kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.
  • Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet, end der er i dag. I hele grundskolen skal en form for erhvervspraktik være en naturlig og integreret del af undervisningen. Forældre kan som gæstelærere fortælle om deres arbejde.
  • Undervisningspligten skal udvides til et sammenhængende læringsforløb på 12-13 år.
  • Skoletrætte elever skal opleve tryghed, og de uddannelsesstærke skal opleve at blive udfordret. Tidligt i grundskoleforløbet skal der tænkes i differentieret undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale fag.
  • Ungdomsuddannelserne kan være opdelt i retninger for bogligt stærke, erhvervsfaglige, praktisk stærke mv.
Har du flere  forslag?
Hvad vil du gøre for at påvirke debatten, så vores unge får en uddannelse?

Læs hele Kristelig Fagbevægelses kompetenceoplæg "Kompetenceløft - klar til fremtiden"

Erik Bertelsen, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

8. marts 2012

Åbn op for den lukkede klub!

2 ud af 5 lønmodtagere kan blive holdt uden for indflydelse, når regeringen indkalder til trepartsforhandlinger. Det er udemokratisk ikke at lytte til 40 procent af en befolkningsgruppe.
Det lyder så smukt. Regeringen ønsker dialog med danske lønmodtagere og vil derfor invitere til såkaldte trepartsforhandlinger. Det er forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Men de såkaldte arbejdsmarkedets parter bliver defineret som de faglige sammenslutninger, der kaldes hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. LO, AC (Akademikernes Centralorganisation) og Lederne.

2 ud af 5 holdes udenfor
Men hovedorganisationerne repræsenterer kun 6 ud af 10 lønmodtagere. Mange lønmodtagere er med i frie fagforeninger, som står uden for hovedorganisationerne, og mange er slet ikke med i en fagforening.
I den grad regeringen kun vil gå i dialog med hovedorganisationerne, holder den 2 ud af 5 lønmodtagere uden for indflydelse. Det er ikke rimeligt.

En spærregrænse på 7 procent
Kristelig Fagbevægelse er landets største frie fagbevægelse og har cirka 7 procent af de danske lønmodtagere som medlemmer. Bare det ikke at lytte til de lønmodtagere, vi repræsenterer, svarer til at gå ind for en politisk spærregrænse for at komme i Folketinget på mindst 7 procent. Det er udemokratisk.

Nye tider
Regeringen må indse, at det er nye tider, og opgive den gamle struktur for trepartsforhandlingerne. Ellers kan de ikke sige, at de er i dialog med danske lønmodtagere, kun at de er i dialog med udvalgte fagforeninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
29 kommentarer » Læs mere…

2. marts 2012

Bland ikke fleksjob og a-kasse sammen

Regeringen blander tingene sammen, når de foreslår, at fleksjobbere uden for en a-kasse skal have mindre i tilskud end fleksjobbere, der er med i en a-kasse.

Men ellers er det gode ved regeringens nye pensionsreform, at den afspejler den holdning, at det er bedre for folk at kunne gøre nytte end at blive parkeret på en social forsørgelse.

Kunstigt åndedræt til et gispende LO
Men jeg må begynde med at tage afstand fra det konkrete forslag om at gøre størrelsen af fleksjobtilskuddet afhængig af, om man er med i en a-kasse eller ej. Det skaber et A-og et B-hold. De, der har pengepung til det og opfylder betingelserne for at være med i en a-kasse, kan købe sig til en højere ydelse end andre.

Forslaget om at favorisere a-kasse-medlemmer lugter langt væk af at være et forsøg på at give kunstigt åndedræt til et gispende LO ude af stand til selv at finde ud af, hvad de skal gøre for at vende det faldende medlemstal.

Skræmmende tankegang
Hvad bliver det næste? Skal adgangen til kontanthjælp, folkepension, sociale tilskud, og hvor meget man kan få, også til at være afhængig af, om man er med i en a-kasse? Er det overdrevet og et skræmmebillede?

Ja, måske, men det jo denne tankegang, der er i regeringens forslag om at stille fleksjobbere uden a-kasse-medlemskab ringere end dem, der er med i en a-kasse. Det er skræmmende. Alle borgere må have lige adgang til sociale ydelser og få det samme, uafhængigt af hvilke foreninger man er medlem af.

Det gode ved reformen
Denne kritik betyder ikke, at jeg ikke synes, reformforslaget på mange måder er godt. Det er godt at tænke i at få systemer, som betyder, at så mange som muligt kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan yde en fuld arbejdskraft.

Det er positivt, at der lægges op til, at man kan komme på fleksjob på mindre end 12 timer om ugen, og det er positivt at gøre mere for, at personer under 40 kan bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for at give dem permanent førtidspension.

Den store udfordring bliver at udføre det i praksis.

Hvad mener du om chancerne for det, og om, at størrelsen på flekstilskud bliver gjort afhængig af, om man er medlem af en a-kasse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
21 kommentarer » Læs mere…