8. marts 2012

Åbn op for den lukkede klub!

2 ud af 5 lønmodtagere kan blive holdt uden for indflydelse, når regeringen indkalder til trepartsforhandlinger. Det er udemokratisk ikke at lytte til 40 procent af en befolkningsgruppe.
Det lyder så smukt. Regeringen ønsker dialog med danske lønmodtagere og vil derfor invitere til såkaldte trepartsforhandlinger. Det er forhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Men de såkaldte arbejdsmarkedets parter bliver defineret som de faglige sammenslutninger, der kaldes hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet. Det er bl.a. LO, AC (Akademikernes Centralorganisation) og Lederne.

2 ud af 5 holdes udenfor
Men hovedorganisationerne repræsenterer kun 6 ud af 10 lønmodtagere. Mange lønmodtagere er med i frie fagforeninger, som står uden for hovedorganisationerne, og mange er slet ikke med i en fagforening.
I den grad regeringen kun vil gå i dialog med hovedorganisationerne, holder den 2 ud af 5 lønmodtagere uden for indflydelse. Det er ikke rimeligt.

En spærregrænse på 7 procent
Kristelig Fagbevægelse er landets største frie fagbevægelse og har cirka 7 procent af de danske lønmodtagere som medlemmer. Bare det ikke at lytte til de lønmodtagere, vi repræsenterer, svarer til at gå ind for en politisk spærregrænse for at komme i Folketinget på mindst 7 procent. Det er udemokratisk.

Nye tider
Regeringen må indse, at det er nye tider, og opgive den gamle struktur for trepartsforhandlingerne. Ellers kan de ikke sige, at de er i dialog med danske lønmodtagere, kun at de er i dialog med udvalgte fagforeninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

29 kommentarer:

8. marts 2012 kl. 17.03 Anonym

Hvad med at krifa snart kommer ind i kampen, i kan da bare melde jer i LO hvor svært kan det være.
MVH BjarneDR

9. marts 2012 kl. 08.25 Gordon Shumway

@ BjarneDR

Nu kan KRIFA altså ikke melde sig ind i LO - LO er en exclusiv klub for røde fagforeninger.

9. marts 2012 kl. 11.04 Anonym

MEN husk at trods alt er KRIFa danmarks 3 største a-kasse og den a-kasse med størst vækst. Noget må de jo gøre som danskerne syntes om.

9. marts 2012 kl. 11.48 Anonym

Der skulle stå danmarks 3 største fagbevægelse og ikke kun a-kasse. Samt den fagbevægelse med størst vækst.

9. marts 2012 kl. 14.06 Anita Holt, medlem af regionsbestyrelse i Krifa i Nordjylland

@Bjarne

Det ville da være kedeligt vi skal presses ind i en kasse som ikke passer os for vi kan være med i de forhandlinger og den dialog vi helt naturligt burde være en del af. Hvis man evt. skulle være en del af LO der som Gordon ganske rigtigt skriver er helt umuligt, så ville vi jo skulle ændre helt basalt i den opbygning vi rent faktisk har. Og ikke mindst i det vi står for. Det ville jeg som medlem af Krifa være meget ked af!!!

10. marts 2012 kl. 18.58 bo hjelmager

Nej vi skal ikke til at ændre den opbygning vi har i krifa og det vi står for jeg tror også at vi inden for de næste 10-15 år vil se at det bliver ændret meget på det danske arbejdsmarket simpelhend fordi at ol vil smulder stille og roliget for de formår ikke at tænke i nye baner og der for bliver man nød til at tage krifa alvorlig og de ander frie fagforeninger

11. marts 2012 kl. 21.16 Anonym

Til Anita - Godt set at i ikke passer ind i sammenhængen. Som det bagstræberiske selskab i er, ville jeres medvirken i 3 partsforhandlingerne være som hvis Pia K. havde siddet med ved bordet, da regeringsgrundlaget blev til sidste år.
Et godt råd til Krifa skulle være at stikke piben ind, da jeres rolle i det danske samfund kun består i at tilbyde nogle et forlorent medlemsskab af en "forening" - der i sin visdom kalder sine medlemmer for kunder. - Tommysmed

13. marts 2012 kl. 07.34 Anonym

Tommysmed.... du er meget snæversynet, eller måske bare uvidende.

13. marts 2012 kl. 18.51 Anonym

Til anonym. Er jeg snævertsynet ? - Du skulle måske forholde dig til mine betragtninger fremfor at blive personlig. Syntes DU at Krifa skal have del i de kommende 3 partsforhandlinger, når foreningen netop slår sig op på at være et alternativ til Lo-forbundende. Derved har Krifa sat sig selv i en bås, hvor samarbejdet med Lo - og en rød regering - ikke ligger lige for. Krifa har valgt at stå udenfor fællesskabet = Ude i kulden. Skulle Krifa derimod vælge at tilslutte sig LO (eller anden hovedorganinsation) ville situationen være en anden. - Tommysmed

13. marts 2012 kl. 22.36 Anonym

til tommysmed. vi er mange som ikke vil give penge til noget parti som man ikke stemmer på.i 3 f kan man melde fra.men ikke i lo. jeg vil ikke give penge til sf.s. når jeg er medlem af venstre. Hvorfor kan dansk metal godt finde ud af det?? joo deres medlemmer ligger til højre for S. så derfor høre vi ikke ret meget dansk metel.Det bliver sjov hvis krifa en dag kunne få en bedre forhandling igemmen.end 3f.Så kunne det være at nogle af de høje herre i lo fik åben deres øjne at de er til for deres medlemmer og ikke omvend. m.v.h lw

14. marts 2012 kl. 08.33 Anonym

Berettiger et medlemskab af en a-kasse til indflydelse på overenskomster? I følge min termonologi er det medlemskabet af fagforeningen der berettiger til at blande sig i den faglige debat. Herefter ser det jo noget anderledes ud med hvor stort kravet kan være for alternativer. Var det ikke 100.000 der var fagligt organiseret inden for Krifa? Og Krifas samarbejdspartner www.fagforeningsfup.dk kan man jo slet ikke tælle med da de i bedste fald ikke oplyser faglige medlemsskaber og i værste fald lyver om det faglige medlemstal.

14. marts 2012 kl. 09.53 Anita Holt medlem af regionsbestyrelsen i Krifa i Nordjylland

Jeg holder meget lidt af man sviner Krifa til som anonym, kedeligt man ikke som Tommy Smed i det mindst har rygrad nok til at skrive navn på hvem man er. Det betyder som sådant ikke noget, men giver ligesom bare indtryk af man står ved det man skriver.
Nå bort set fra det, så er jeg helt enig med lw. Det er da fuldstændig umuligt at man skal støtte et bestemt parti for at være en del af treparts forhandlingerne. Krifa vil gerne forhandle med regeringen uanset farve. Det giver ligesom også bredere muligheder for at få de ting igennem vi står for, når man ikke snævert beslutter sig for kun at ville snakke med regering hvis den har en bestemt farve!
Krifa er uanset om det er fagforeningen eller a-kassen iøvrigt en pænt stor "spiller" så vi mener os helt sikkert berettiget til at være en del af forhandlingerne når der skal tages så store beslutninger på arbejdsmarkedet som vedrører mange incl. vores medlemmer.

Tommy Smed, spændende sammenligning med Pia K. jeg troede ikke du blev personlig;)

14. marts 2012 kl. 10.31 Gordon Shumway

@ Anita Holt

Nok har KRIFA rigtig mange medlemmer, men trepartsforhandlinger drejer sin IKKE om antallet af medlemmer, men derimod om overenskomster og her er KRIFA ikke en særlig stor spiller og er derfor ikke interessant for regeringen.

Jeg finder det også interessant at KRIFA ønsker at deltage i disse trepartsforhandlinger, når KRIFA hele tiden snakker om fagforeningstvang. Såfremt at regeringen inviteret KRIFA og de andre "gule" fagforeninger til at deltage i trepartsforhandlinger ville KRIFA sådan set gå ind for fagforeningstvang, da det så "kun" er dem som er medlem af en fagforening som ville blive hørt. Alle den som har valgt ikke at være medlem af en fagforening, ville ikke få nogen indflydelses gennem trepartsforhandlingerne, da de ikke er repræsenteret.

Hvis KRIFA virkelig mener, at der på ingen måder må kunne opstå nogle former for fagforeningstvang, ville KRIFA tale for at det ikke var muligt for en regering at indkalde til trepartsforhandlinger.

Det er sådan set ikke nødvendigt for regeringen at indkalde til trepartsforhandlinger, de har ved det seneste valg fik befolkningens mandat til at skabe er rette rammer gennem lovgivning m.m.

Regeringen får endvidre masser af input gennem høringssvar m.m.

Men KRIFA er åbenbart ligeglad med dette, såfremt at de selv kan sidde med ved bordet.

14. marts 2012 kl. 11.18 Anonym

Enhver kan jo sælge et produkt - HVIS DET KUN er prisen man ser på

14. marts 2012 kl. 11.34 Anonym

Kristelig er jo ikke med i LO - De steder hvor Kristelig har overenskomst er der ingen strejkeret. De kæmper ikke for medlemmerne - de er bare interesseret i at score kassen - det er ikke en fagforening, men en forretning. Har selv erfaret det.

Kristelig vil gerne med i Trepartsforhandlingerne - men som en professor fra Københavns Universitet sagde i går aftes i TV-avisen. Det er lige så lidt interessant som at have Dansk Spejderbevægelse med.

14. marts 2012 kl. 18.27 Bjarne DR

At overenskomsterne har mindre betydning (udtalt af krifa)ja de har de på nogle områder der ikke er dækket, og der ser vi tydelig resultatet med manglende pension osv, men det er jo lige det KRIFA ønsker.

16. marts 2012 kl. 06.16 SørenB

Nu skulle det jo gerne være sådan at indflydelse på det danske arbejdsmarked skulle være en mulighed for alle lønmodtagere.
Tiden, hvor man kun kunne få indflydelse, hvis man kunne svinge med en rød fane, drikke bajere i kassevis og råbe højt i flok, skulle gerne være forbi.
Systemet med fagforeninger og trepartsforhandlinger, som vi kender dem, overlever kun pga. argumenter som: "Sådan har vi altid gjort".
Mon ikke LO har overlevet sig selv senest om en generations tid, når de sidste dinosaurer er uddøde?

16. marts 2012 kl. 07.27 Anders Rasmussen

Hold I jer bare til de røde faner mine kære socialister. Når skuden går ned kan I stå med jeres lille flag og nynne om den slagne tid.Det et faktum at de faglige sammenslutninger mister medlemmer i hobetal, men hold ny ryggen rank og gå ned med jeres lille skude.

16. marts 2012 kl. 08.15 Anita Holt, medlem af regionsbestyrelsen i Krifa i Nordjylland

@ Gordon

Haha vi får jo nok ikke bygget Rom op på en dag vel. Det er faktisk et fint argument du har der. Jeg er helt enig i der i princippet ikke på den måde er brug for treparts forhandlinger, men så længe de er der, så mener jeg da at Krifa skal være med. Og at vi ikke har ret mange overenskomster skyldes den trumlen af andre fagforeniger der finder sted. Se bare på den sølle maler i Hobro der på alle mulige måder kæmper i strid modvind fordi han har den overenskomst han har med os, og alle andre prøver at tvinge ham til noget andet. Personligt er jeg utrolig stolt af manden holder ved! Det er da virkelig dedikeret....
Men jeg er som SørenB og Anders helt enig i det er et spørgsmål om tid før de gamle røde principper står for fald, og der kan vi jo så se hvad de uafhængige fagforeninger evt. kan hjælpe med, vi skal jo nok redde nogle druknede mus;)
Ud over det, så søger Krifa blot at få så meget indflydelse det er muligt i mellemtiden for at kunne tilbyde deres mange medlemmer den bedste service muligt, og helt ærlig. Det kan man vel ikke fortænke nogen i!!!

16. marts 2012 kl. 08.45 L Christensen

Krifa SKAL IKKE med i den pamperforening, der kaldes LO, og ledes af Børsten Harald! Det var faktisk en af grundene til, at jeg meldte mig ud af HK og ind i Krifa. LO og Børsten tromler sig frem for egen vindings skyld, og har helt glemt grundlaget, nemlig medlemmerne. Derfor er det også deres egen skyld, at medlemmer flygter fra dem. En anden grund til, at jeg synes, LO er sygt, er, at man laver sammenkædningen ved afstemning af overenskomster, dvs. det, chaufførerne stemmer nej til, alligevel godt kan blive en overenskomst, fordi et flertal af andre fag, fx. HK'ere og murere har stemt ja. Det er da sygt. Det er jo netop derfor man har forskellige foreninger til forskellige fag. Hvad er det for en gang fis, det hele er blevet til?

16. marts 2012 kl. 10.36 I.Jensen

Rød...Gul...hvorfor går staten ikke ind og laver love for pensjoner,antal feriedage og procentsats for løntillæg v.weekendarbejde så det er ens for ALLE? sådanne grundlæggende ting for en lønmodtager burde da være ens om man er det ene eller andet af profession (i sundheds-sygevæsenet eller butiksassistent). Den daglige løn og div.arbejdsforhold er jo absolut individuelle for den enkelte arbejdsplads.

19. marts 2012 kl. 06.05 Anonym

Hørt


Adam

19. marts 2012 kl. 06.18 SørenB

@I.Jensen Det du foreslår er i realiteten meget lig det kinesiske system, så er der heller ingen brug for selvstændige virksomheder, så kan alle være ansat i staten og når der er for mange sygeplejersker, så får ti procent af dem bare at vide at nu skal de være gartnere. Der er ingen mulighed for eller incitament til at dygtiggøre sig. Det tror jeg ingen ønsker sig.

21. marts 2012 kl. 13.32 Anita Holt, medlem af regionsbestyrelsen i Krifa i Nordjylland

@ SørenB

Det må jeg tilstå jeg er meget enig i, jeg vil meget nødig ind og have en stat der kan beslutte hvad jeg skal være og hvordan jeg skal puttes i en kasse. Det vi netop ovenfor opponerede imod var jo at man ikke skulle have en lukket kreds til at diktere hvordan tingene skulle være som LO/ Børsting gør nu for en trods alt stor gruppe mennesker. Jeg ville nødig Heller Torning skulle stå med min arbejdsskæbne i hænderne. Og det er ikke fordi hun er rød eller NOGET som helst andet, men fordi det ville være så respektløst overfor den enkelte på arbejdsmarkedet. Så søren, helt enig, ikke tale om vi skal have nogen til at kunne diktere os på den måde!!!

21. marts 2012 kl. 14.47 Anonym

jeg har været medmel i krifa i 15 år de har altid hjulpet mig,senest i 2011,hvor en arrbejdsgiver ikke kunne betale min løn,der fik jeg hjælp af krifa,og jeg er godt til freds,

benny

25. marts 2012 kl. 23.22 Anonym

Et spørgsmål til alle dem som ikke vil bidrage til det danske arbejdsmarked, fordi de vil spare 200 kr. om måneden.
HVEM FORHANDLER KRIFA OVERENSKOMST MED ?
SVAR:
Krifa erhverv det vil sige de forhandeler overenskomst med sig selv, Arbejdsgiver og arbejdstager er en og samme forening.
Hallo venner kan ikke selv se det. den holder da ikke i byretten.
Det er jo rigtig som mange af i gule fortalere at LO mister medlemmer, og det er jeg i bund og grund meget nervøs for. for jeg tør slet ikke tænke på det arbejdsmarked hvis Krifa eller Det faglige hus skulle forhandle det. Venner se blot på Tyskland eller England hvordan deres arbejdsmarked er blevet netop fordi deres rigtige fagbevægelse blev knust af højre orienteret polittikere.

Jesper

12. april 2012 kl. 19.39 Lone Arildskov

Det er rigtig interessant at læse om alle de debattører, der meget præcis ved, hvad KRIFA er værd eller rettere ikke værd. Jeg ville gerne se nogle argumenter for de påstande. Jeg har været med i KRIFA i 15 år, og jeg har da haft behov for hjælp et par gange. Den hjælp har jeg fået på en ordentlig og sober måde ud fra den betragtning, at arbejdsgiveren ikke er "fjenden", men en samarbejdspartner, der måske har klokket lidt i det i det aktuelle tilfælde. Det har løst problemet i mit tilfælde. Jeg ved, at KRIFA ikke tøver med at føre sager og kæmpe for medlemmernes ret, man prøver bare først med forhandling.
Jeg kender mange medlemmer af LO fagforeninger, der ikke får den hjælp, de i min verden er berettiget til. Men jeg har også positive oplevelser med METAL, som har støttet min søn med sin lærlingekontrakt og med sociale tiltag i forhold til andre lærlinge.
Jeg synes, det er på tide, vi holder op med at slås indbyrdes og i stedet begynder at arbejde sammen om det, sagen drejer sig om, nemlig at sikre lønmodtagernes interesser og undgå social dumping og løndumping fra udenlandske firmaer. Arbejdsmarkedet består af lønmodtagere og arbejdsgivere, og de to parter er dybt afhængige af hinanden. Derfor synes jeg, det er en gammeldags betragtning at se hinanden som fjender. Strejke, blokade og lock out kan MÅSKE være nødvendige at have som et ultimativt skridt, men det burde være muligt at finde mere civiliserede forhandlingsmetoder. Man banker jo heller ikke hinanden, når man ikke er enige, man forhandler eller går i retten og får en neutral opmands mening om sagen. Jeg kan ikke se, at det er et problem, at vi er forskellige, det må være en styrke at medlemmerne kan få det, de efterspørger.
Jeg synes også, det er et problem, at det kun er LO fagforeninger, der deltager i trepartsforhandlingerne. De bør være åbne for alle, det andet er udemokratisk. Når der er forhandlinger i folketinget, bliver alle partier normalt inviteret, omend det ikke altid er alle, der møder op.

14. april 2012 kl. 10.06 Gordon Shumway

@ Lone Arildskov

Der er ikke kun LO som repræsentere lønmodtagerne ved de kommende trepartsforhandlingerne.

Lønmodtagerne bliver repræsenteret af deres hovedorganisationer som også tæller FTF, AC samt ledernes hovedorganisation.

Da Krifa ikke er medlem af nogle at de overnævnte hovedorganisationer, bliver Krifa derfor heller ikke repræsenteret.

11. februar 2016 kl. 07.54 Torben Feldskov

Tænker alle har ret til at organisere sig som de vil men at kalde de "gule" for fagforeninger !! det kræver da lige man begynder at fordre og udvikle et fag !! Fagligt fællesskab har betydning for kvaliteten, god dag derude :-)

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.