17. april 2012

Efteruddannelse – straf eller af lyst

Ordet efteruddannelse, hvad får det dig til at tænke? Tænker du jubii, så har jeg mulighed for at lære noget nyt og blive dygtigere? Eller er det dårlige oplevelser fra den gamle skoletid, der kommer frem på tavlen? Eller måske lidt af begge dele?

I hvert fald er det et problem, hvis det generelt er sådan, at man tænker negativt om at efteruddanne sig. Men hvor ligger problemet egentlig? Hos dig eller skolen og efteruddannelsessystemet?

Det er skolens skyld
Jeg vil tage dit parti og sige, at skolen og dem, der tilbyder efteruddannelse først og fremmest må tage skylden på sig. Det er dem, der har givet dig en negativ oplevelse af undervisning og uddannelse.

Skolesystemet skal fornys
Det betyder, at uddannelsesansvarlige og undervisere på alle niveauer og politikere med ansvar for uddannelsesområdet må se på at få vores skole- og uddannelses- og efteruddannelsessystem skruet sammen på en ny måde.

Giv os en folkeskole med mening
Det begynder i folkeskolen. Her gælder det om, at undervisningen er på en måde, så eleverne kan se meningen med det, de skal lære. Kristelig Fagbevægelse mener, at det bl.a. kan ske ved at gøre det tydeligere for eleverne, hvad det, de lærer, kan bruges til.

Helt konkret foreslår vi, at forældre inddrages ved at komme til nogle timer og fortælle om det, de laver, og om hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen.

Hjælp de unge
Det fortsætter ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Her gælder det om, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og at det bliver netop den, der er den rigtige for dem.

Til at hjælpe på det mener vi, at der, inden der vælges ungdomsuddannelse, kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder.

Et mere enkelt system
Endelig er der behov for, at efteruddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt, så det er til at finde ud af for den almindelige lønmodtager. Der er også behov for en forenkling af løn- og tilskudsmulighederne. Vi foreslår, at man skal have normal løn uanset efteruddannelse.

Hvad har du af oplevelser med efteruddannelse, og hvad er din holdning til efteruddannelse?

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
17 kommentarer » Læs mere…

16. april 2012

Søge eller få nyt job?

Hvordan får man et job? Det er et godt spørgsmål, som specielt jobsøgende gerne vil have svaret på. Men det er et spørgsmål, der egentlig har et forkert udgangspunkt. For et arbejde er ikke noget, man får – det er noget man søger.

Ja, rigtig nok … I sidste ende får man jobbet tilbudt, men for at komme dertil, skal man først søge jobbet. Og er man ledig, skal man søge mange stillinger. De fleste skal faktisk søge rigtig mange stillinger, inden de bliver tilbudt et job. Og lige netop det med at blive ved med at søge mange stillinger, når afslagene tikker ind, og man går meget alene derhjemme, er meget svært. Faktisk så svært, at de fleste har brug for hjælp.

I Krifa vil vi hjælpe vores kunder med at holde både søgefrekvensen og humøret højt gennem hele ledighedsforløbet. Vi vil gerne være en seriøs træningspartner på vej mod næste job. Det kræver, at vi inspirerer og opmuntrer. Men det kræver også, at vi stiller krav og lægger en realistisk plan for vores kunders jobsøgning, som tager udgangspunkt i, hvad der skal til for at få et job.

Forestil dig, at du hyrer en træner for at komme i bedre form eller tabe sig. Hvis den træner laver en plan, der er let at gennemføre, men ikke hjælper dig med at nå dit ønskede mål, ville du så ikke være utilfreds? Du får godt nok ikke nogen sved på panden og ømme muskler. Du bliver ikke presset til din grænse. Du har det godt og er i din komfort-zone. Men du når heller ikke dine mål. Du får ikke den vare, som du har købt.

Omvendt, hvis træneren laver en hård plan for dig. En plan, som du skal strække dig an for at følge. En plan, hvor du bruger af de ressourcer, som du knap vidste du havde. Ville du så ikke føle, at du nok måtte slide for det, men samtidig kunne glæde dig over fremgang og over hver dag at nå tættere på dit mål? Over at få den vare, som du har købt.

Som kunde hos Krifa har du valgt os som din træner på vej mod næste job – i hvert fald, hvis du bliver ledig. Så skal du ind i vores afdeling med jævne mellemrum, og her skal vi sammen med dig lave en træningsplan, der virker. Altså en plan, der får dig i job. En sådan plan har som omdrejningspunkt, at der skal søges mange job. Rigtig mange job … for det er sådan, at man finder et arbejde.

Vi vil også inspirere, motivere og støtte dig på din vej. Vise dig, hvordan du søger jobbene på den bedste måde? Hvor de ledige stillinger er? Hvordan du brænder igennem til jobsamtalen. I det hele taget kan du som ledig i Krifa forvente at møde konsulenter, der fokuserer på, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde, og ikke bare, hvad der skal til, for at du kan få dagpenge. Der er ingen mennesker, der har en drøm om en lang periode på dagpenge. Men næsten alle har en drøm og et godt arbejdsliv. Den drøm vil vi gerne hjælpe dig med at realisere!


Thomas Højen, a-kasse-chef, Kristelig Fagbevægelse
9 kommentarer » Læs mere…

12. april 2012

Hvordan har du det i dag?

Fra på mandag og en uge frem bliver du måske spurgt om, hvordan du oplever arbejdsmiljøet på din arbejdsplads. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø sender et spørgeskema ud til 50.000 i arbejde for at høre deres mening.

Undersøgelsen skal give en kortlægning af arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked og af danske lønmodtageres helbred. Det er udelukkende folk i arbejde, der bliver spurgt.

Den viden, analysen giver, skal bruges til at forebygge nedslidning, stress og andre arbejdsmiljøproblemer. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil gennemføre en tilsvarende undersøgelse hvert andet år frem til og med 2020, og målet er, at den fysiske og psykiske nedslidning til den tid er 20 procent mindre end nu.

Unik mulighed
Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Palle Ørbæk siger, at man ved at deltage i denne undersøgelse har en unik mulighed for at bidrage med viden, der kan forbedre arbejdsmiljøet:

- Alle svarene bliver analyseret og fordelt på jobgrupper, aldersgruppe og køn, og de bliver koblet med registerdata, så vi kan se, hvilken betydning arbejdsmiljøet i dag har for det langvarige sygefravær og nedslidning. Vi lægger resultaterne på vores hjemmeside, så alle interesserede kan bruge dem til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.

Du kan også her på bloggen fortælle, hvad du mener, der skal til, for at et arbejde er sundt og sjovt.


Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Kristelig Fagbevægelse
4 kommentarer » Læs mere…

3. april 2012

Skal, skal ikke hæve efterlønnen

Det svære efterlønsvalg. Nej for mig er det ikke svært. Jeg traf allerede mit valg i 1999, hvor jeg fravalgte at indbetale til ordningen.

Ærgerligt, at jeg ikke i stedet har sparet pengene op, så jeg  kunne have deltaget i forbrugsfesten.
Men jeg har en spændende dialog med min ægtefælle. Hun har betalt til ordningen og ser nu store perspektiver i at få penge mellem hænderne.
Hvem kan ikke bruge en ny taske eller en spændende ferierejse.
Men jeg forsøger at få hende ud af drømmene og overveje, om der ikke alligevel kunne være nogle gode år på efterløn

Ingen rådgivning
Det er svært at få gode råd. A-kassen må gerne oplyse, men man må ikke rådgive.
Bankerne har brændt fingrene i et utal af sager, så de tør nærmest ikke rådgive.
Pensionsselskaberne er nok mere tilbøjelige til at rådgive. Men er de uvildige - eller vil de bare have os til at spare mere op til pension?

Alle de ubekendte
Min kone forsøger at argumentere med, at ingen jo kender fremtiden. ”Måske lever jeg slet ikke til den tid, og hvad nu, hvis der sker et statsbankerot, eller hvis et senere lovindgreb forhindrer mig i at få pengene? Spændende rejser og gode oplevelser her og nu kan ingen tage fra os”.
Hvor meget får man sparet op til pension, og hvilket job har man til den tid? Og har man overhovedet lyst til at trække sig tilbage tidligere end pensionsalderen? Hvornår har man i virkeligheden det største behov for at få lidt luft i økonomien? Der er mange spørgsmål, og de fleste findes der ikke et entydigt svar på.

Stol på dig selv
Du må selv træffe en beslutning og tro på, at du har truffet det rigtige valg.
Her handler det ikke kun om faktuel viden. Det handler om, hvad man tror på, hvilke forventninger man har, og ikke mindst, hvad man har lyst til.
Det er her du kommer ind i billedet. Du kender bedst svarene på alle de svære spørgsmål. Og det er dig, der skal leve med konsekvenserne af dit valg.

Held og lykke med din beslutning.

Allan Bruhn, sektionschef, Kristelig Fagbevægese
11 kommentarer » Læs mere…