Danskerne bliver gule

I 2020 kan hver tredje i en fagforening være med i en gul fagforening, viser en analyse fra tænketanken Kraka. Det bekræftes af, at Kristelig Fagbevægelse har optur, samtidig med at LO har nedtur med et tab på 300.000 medlemmer over de seneste 10 år.

Til DR Nyheder oplyser økonom i Kraka Andreas Højbjerg, at især unge foretrækker frie fagforeninger. I så høj grad, at hvis udviklingen fortsætter, vil mere end halvdelen af unge under 30 år være med i en fri fagforening i 2020.

Unge vælger Krifa
Den tendens kan jeg også se i Kristelig Fagbevægelse. Mange unge er kunder hos os. I 2009 var 20,7 procent i Kristelig Fagforening under 30 år, nu er det 23,2 procent.
Nu hvor mange unge bliver færdig med deres uddannelse og skal til at vælge fagforening, ser jeg frem til, at mange af dem melder sig ind hos os.

Værdi for pengene
Vi er jo forskellige, så der er helt sikker mange forskellige grunde til, at mange vælger os. Men nogle af hovedgrundene tror jeg kan samles under, at vores kunder oplever os som en moderne fagbevægelse, der giver værdi for pengene. Vi lægger vægt på at give personlig service med udgangspunkt i den enkeltes situation, og vi bruger ikke kundernes penge på at støtte politiske partier.

DR-interview med Krifa-kunde
DR Nyheder har interviewet en af vores kunder, Thomas Jepsen, om, hvorfor han er kunde hos os. Han svarer, at han har skiftet fra LO til os, fordi han nu kun betaler det halve i kontingent, og fordi han er imod, at LO støtter de røde partier. Se evt. DR Nyheders artikel.

Bedre endnu
Men selvom vi oplever opbakning og fremgang, kan - og skal - vi udvikle os og blive bedre. Kom gerne med dine ideer, eller fortæl - hvis du er kunde - hvorfor du har valgt os.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

21 kommentarer » Læs mere…

Trepattede forhandlinger

Der var noget 3-pattet ko over regeringens forhandlinger med de såkaldte arbejdsmarkedets parter, fordi det blev fremstillet, som om regeringen lyttede til lønmodtagerne. Men sandheden er, at de kun lyttede til nogle udvalgte.

De fagforeninger, der var med til trepartsforhandlingerne, repræsenterede næsten kun halvdelen af lønmodtagerne. 40 procent af alle på arbejdsmarkedet er med i andre fagforeninger eller slet ikke med i en fagforening.

Tavs statsminister
Før forhandlingerne skrev jeg til statsminister Helle Thorning-Schmidt for at orientere om, hvad Kristelig Fagbevægelse gerne ville byde ind med i trepartsforhandlingerne. Hun har overhovedet ikke svaret.

Mindre stress
Vi ville gerne have givet ideer til, hvordan vi kan få mere arbejdskraft ved at gøre mere for trivsel og sundhed på vores arbejdspladser.
Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. stress. Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året på grund af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

Mere sundhed
Vi synes, der skal findes måder at arbejde på, som stresser os mindre, og som gør os raskere, sundere og mindre syge.
Det vil være en god og positiv måde at få mere arbejdskraft på frem for at presse os til at arbejde mere, så der bare er flere, der går ned med stress.

Større fleksibilitet
Vi foreslår også et mere fleksibelt arbejdsmarked som en positiv løsning til, hvordan vi kan producere mere. Det er lidt tosset, at vi alle møder på arbejde på stort set samme tidspunkt og tager hjem på samme tidspunkt. Det ville frigøre tid fra køerne på vejene, hvis vi arbejdede mere forskudt i forhold til, hvornår det passer den enkelte bedst.

Større innovation
Vi ser også muligheder i at være innovative og finde på nye måder at arbejde på frem for bare at knokle mere på den samme gamle måde.
For eksempel giver de nye digitale kommunikationsværktøjer nye muligheder. Der kan spares udgifter til arbejdspladser, hvis flere har hjemmearbejdspladser, og videomøder er tidsbesparende, fordi man ikke skal bruge tid på transport frem og tilbage til hinanden.

Jeg hører gerne om dine ideer til, hvordan flere kan komme i arbejde.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

12 kommentarer » Læs mere…

Den danske model er for tynd til fremtidens catwalk

Den danske model er for ukendt og udemokratisk, viser en analyse You Gov har lavet for FRIE Funktionærer, Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse. Analysen er lavet i maj og baserer sig på svar fra 982 lønmodtagere, og den er blevet offentliggjort på Folkemødet på Bornholm.

Selv med tre valgmuligheder kan kun lidt over halvdelen af danske lønmodtagere (55 procent) svare korrekt på, at "den danske model betyder, at arbejdsmarkedets parter aftaler vilkårene for ansættelser". Mere end hver femte (22 procent) ved ikke, hvad den danske model dækker over.

Næsten hver anden føler sig udenfor
Danske lønmodtagere føler sig ikke særlig godt repræsenteret af hovedorganisationerne de såkaldte arbejdsmarkedets parter. Næsten hver anden (45 procent) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad repræsenteret af hovedorganisationerne ved trepartsforhandlinger. Selv blandt LO's medlemmer føler hver tredje (33 procent) sig slet ikke repræsenteret eller kun repræsenteret i mindre grad.

Mange tror sig for sikre
Mange lønmodtagere tror de har en række rettigheder, som de ikke har, fordi de kun har dem, hvis de er omfattet af en overenskomst eller anden aftale, der sikrer, at de har dem. Det gælder bl.a. fri ved barns første sygedag, som 48 procent fejlagtigt tror, de har; barsel med løn i et halvt år, som 42 procent fejlagtigt tror, de har; og et opsigelsesvarsel, som hele 69 procent fejlagtigt tror, de har.

Behov for modernisering
Analysen viser, at der er brug for en modernisering af den danske model:

• Den nuværende model er udemokratisk, fordi LO og de andre hovedorganisationer har taget monopol på at være arbejdsmarkedets parter og ønsker at holde store lønmodtagergrupper i frie fagforeninger udenfor.
• Den nuværende model baseret på kun at ville bruge overenskomster til at indføre rettigheder på arbejdsmarkedet har spillet fallit. Der er brug for at supplere med lovgivning, så alle får ret til fx at holde fri på et barns første sygedag og ret til et opsigelsesvarsel.

 Bedre at forny end bevare
Diskussionen om den danske model handler alt for meget om, hvordan vi kan bevare den, sådan som den altid har været. Men lad os dog se fremad og finde modeller, der matcher vores moderne tider, i stedet for ville mase dem ind i en gammel model. Den danske model er for tynd til fremtidens catwalk

Rolf Weber, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse

12 kommentarer » Læs mere…

Hvorfor ikke også afskaffe grundlovsdag?

Hvorfor fejrer vi grundlovsdag? Det tror jeg desværre, der er mange, der ikke kan svare på. Det er uhyggeligt i forhold til den symbolværdi, grundlovsdag har for Danmark og danskerne. Grundloven er symbol på demokrati og frihed.

Vi danskerne er så heldige, at vi er et af de mest beskyttede befolkningsgrupper i verden, for så vidt angår menneskerettigheder. Med grundloven blev de første grundlæggende menneskerettigheder indført ved dansk lov. Det er derfor, vi lige præcis i dag kan fejre, at vi lever i et demokrati og er international rollemodel. Dagen i dag kunne være en national festdag, hvor hele befolkningen fester. Hvor alt det, grundloven symbolisere for Danmark og danskernes frihed og velfærd er på dagsordenen. En fest, der virkelig går i hjertet og giver anledning til, at danskerne såvel unge som ældre forholder sig til denne mærkedag.

Grundloven: Første spadestik
Udvikling af menneskerettigheder i juridisk forstand begyndte i de enkelte lande med formulering af visse grundlæggende rettigheder for borgerne. Her kan bl.a. nævnes retten til livet, religionsfrihed, retten til retfærdig rettergang, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Menneskerettighedstanken i Danmark blev indarbejdet med grundloven af 1849.
Det var det første spadestik til demokrati og folkestyre. Men arbejdet skal fortsættes. Det gør Kristelig Fagbevægelse blandt andet ved at arbejde for, at der skabes grundlæggende ansættelsesrettigheder for alle lønmodtagere ved lovgivning - altså en lønmodtagerlov.

Menneskeret selv at vælge fagforening
Kristelig Fagbevægelse har i over 110 år kæmpet for retten til frit fagforeningsvalg. Vi har en samling domme helt tilbage fra 1932, hvor den første sag blev ført i Højesteret om offentlige myndigheders diskrimination af Kristelig Fagbevægelses kunder. Og vi vandt ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg i 2006: Eksklusivaftalerne blev underkendt.
På trods af det må vi stadig se vores kunder blive tvunget eller mobbet, fordi de har valgt et medlemskab i Kristelig Fagbevægelse. Det er bare ikke o.k. Vi taler om folks levegrundlag og afhængighed af at være på deres arbejdsplads.

Vigtig viden går tabt
LO ønsker stadig medlemstvang og monopol på bekostning af det frie fagforeningsvalg, men vi kæmper for retten til at drive en forening på lige vilkår med resten af fagbevægelsen. I dag er Kristelig Fagforening den 4. største fagforening, og vi har en stærk faglig viden om lønmodtagerrettigheder og om de forhold, lønmodtagerne arbejder under på de danske arbejdspladser. Den viden, Kristelig Fagbevægelse opbygger som tværfaglig organisation, går tabt i den politiske debat, når så stor en fagforening, som Kristelig Fagbevægelse ikke er med, hvor dialogen foregår eller beslutningerne træffes på Christiansborg.


Dette blogindlæg er et uddrag af en grundlovstale holdt på De Radikale Hovedstadens grundlovsmøde på Vartov 5. juni 2012.


Mette Lykkegaard, advokat (H) og juridisk chef, Kristelig Fagbevægelse





.





-

3 kommentarer » Læs mere…