22. august 2012

Det handler om at få mennesker i job

I mange år har beskæftigelsesministeriet haft en regel om, at a-kassernes formål udelukkende var at administrere penge.
A-kassernes formål har hidtil udelukkende været, at sikre sine medlemmer økonomisk bistand når de blev ledige.

En urimelig begrænsning
Kristelig Fagbevægelse har i mange år udfordret og protesteret mod denne snævre begrænsning. Vi har ønsket at være aktive med kurser og personlig sparring til den jobsøgende. Der er brug for hjælp og support også fra a-kassen, når en person er jobsøgende. Målet må altid være at hjælpe den jobsøgende tilbage til beskæftigelse, så ledighedsperioden bliver kortest mulig.
Det har undret os, at ministeriet kun har haft øje for den økonomiske side ved ledighed. Personlig sparring og hjælp med jobsøgning er afgørende i en ledighedsperiode. Pengene skal selvfølgelig udbetales til den ledige, men en ledighedsperiode kan også slide på selvtilliden. Derfor er der brug for aktiv hjælp til at finde nyt job.

Vort råb er hørt
Beskæftigelsesministeriet har i en vedtægt for a-kasserne åbnet op for dette urimelige og snævre formål. Den nye vedtægt for a-kasser har nu også som formål, at ”a-kassen skal medvirke til, at ledige medlemmer af a-kassen kommer i beskæftigelse.”

De jobsøgende bliver vinderne
Medlemmer i a-kassen kan nu også forvente af deres a-kasse, at den aktivt medvirker til at den ledige kommer i beskæftigelse. Vi vil rose Beskæftigelsesministeren for at have et bredere perspektiv på ledighed end kun at udbetale penge til tiden.
Det glæder os, at Kristelig Fagbevægelses mange årige indsats nu er lykkedes.

Erik Bertelsen, Politisk konsulent, Krifa



4 kommentarer:

22. august 2012 kl. 22.15 Anonym

Til Erik - Pas nu på. Mange (selv)rygklappere er kommet slemt til skade, når de som i dit indlæg overdriver indsatsen. I øvrigt er det vel ikke så stor en landvinding at A-kassen - efter dit udsagn - NU skal få ledige i job. - Krifa`s ærinde er vel kun at få ministeren til at betale for den service LO forbundene har ydet i mange år til deres ledige medlemmmer,- som en vigtig faglig opgave. - Tommysmed

25. august 2012 kl. 12.53 Anonym

Hvor er det dog en "selvfed" artikel, I har gjort her.

29. august 2012 kl. 14.49 Stefan

@Tommy/Anonym
Mig bekendt var Krifa den (eller en af de) A-kasser, som hjalp flest ledige tilbage i arbejde i 2011 - set i forhold til størrelsen. Så jeg tager din kritik som udtryk for, at du er så indoktrineret LO-tilhænger, at du ikke føler dig forpligtet til at undersøge fakta inden du udtaler dig.

Jeg syntes det er en helt relevant ændring af vedtægterne og er glad for, at Krifa længe har presset på for at få det ændret.

10. oktober 2012 kl. 22.06 111222ad

Erik Bertelsen, jeg er enig med dig om at a-kassen skulle have ret til hjælp, assistance, sparring osv. men ikke som et supplement til kontolforanstaltninger - men som en erstatning af dem - hvis I ønskede at kæmpe for det. Hvilken mening giver det, at de ledige bliver dobbeltkontrolleret, alle 13 uger af både jobcenter og a-kassen. Det er spild af skattepenge (som kunne bruges til f.eks. nødjobs - læs mere om det i Poltikken/Akutpakke - eller til seniorjobs til de gamle/unge potentielle arbejdstagere, som ikke længere ønskes på arbejdsmarkedet).
Jeg er også enig med dig at " en ledighedsperiode kan også slide på selvtilliden.". Mig, der stort set aldrig har haft problemer med at præsentere sig, syntes på et tidspunkt ikke mere at vide, hvordan man fører en jobsamtale. De sjældne samtaler, jeg blev inviteret til (før "krisen", 4 ansøgninger=2 invitationer) var en katastrofe.
Men INDEN I tænker på en ny rolle, skal I også skaffe en anden hindring ud af vejen - reglen om, at videreuddannede stort set ikke skal have nogen som helst form for kurser!!!! F.eks. og OGSÅ jobsøgningskurser.
Dengang - ja der var et kursus, da jeg henvendte mig til a-kassem, lige præcis omkring emnet jobsamtalen. Men jeg var udelukket pga. for høj kvalifikation.
Hvad blev det til: Online-jobsamtale-kursus og øvelser med en hørehæmmet pensionist i naboskabet.
I det mindste blev jeg så meget våbnet, at jeg kunne finde praktik, hvor jeg blev mødt som fagperson.
Meget tidligere i mit forløb (som jeg ikke kan bruge som reference) så jeg mange relevante kurser - nej jeg kiggede ikke på de dyre faglige akademiker-kurser - jeg kiggede på noget, som fagfolk med uddannelse 3 trin under mig, tilbydes. Jeg tænkte, det var godt at se, hvordan undervisere strikker kurserne sammen, for at søge selv om job som underviser i netop disse kurser. Forkert tænkning? Hvorfor? Skal de ledige ikke se på alternativer, hvis deres fag ikke byder muligheder (i mit tilfælde ikke fordi faget er overhalet af teknologi - men fordi det offentlige har ansættelsesstop - behovet for min faglighed findes i stigende grad, men ingen job).
Jobcentret formidler efter eget udsagn ingen job - var det noget I kunne tænke jer?
Iøvrigt ville jeg synes meget positiv om, hvis man talte lidt mere om TAL. Hvor mange ledige har Krifa/a-kassen hjulpet tilbage i arbejde? 2, 3, 100 eller 10.000? Omkring 160.000 er uden job. Tilskudsordninger (som jobcentrene åbenbart er helt forelsket i) giver stort set ingen ansættelse. Jeg kender ingen, der fik tilbud et job bagefter. TL oplyser, at af deres medlemmer kom 10% i arbejde efter 4-5 tilskuds-gratis-arbejds-ophold. Nogle jubler for denne tal. Men når 10 ud af 100 kom i arbejde, mangler fortsat 90.
Men dog - hvor mange ledige i kristelig a-kasse fik et job gennem tilskudsjob? Er det muligt, at komme med konkrete tal?
vh

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.