18. december 2013

Fakta om beskyldninger mod Krifa

Det LO-ejede medie Avisen.dk har bragt artikler med forkerte beskyldninger mod Kristelig Fagbevægelse.

I artiklerne beskyldes vi for at skulle støtte højreorienteret kirkeligt arbejde og være imod homoseksuelle. Fakta er, at vi hverken støtter nogen kirkelige organisationer eller politiske partier.

Alle er velkomne
Det er også fakta er, at vi kun har holdninger til arbejdsmarkedsrelevante spørgsmåll. Vi har intet imod homofile, og alle uanset seksuel orientering er velkomne som kunder og ansatte.
Nogle ansatte er engageret i kirker, andre er ikke. Men hvad der er af holdninger i sammenhænge, ansatte kommer i privat, kan ikke bruges som argument for, at vi skulle mene det samme.

Kurser på højt fagligt niveau
Vi beskyldes for at skulle deltage i kirkelige konferencer i USA. Fakta er, at det er kurser arrangeret af en amerikansk kirke, men det er ikke gudstjenester. Det er ledelseskurser på et højt fagligt niveau målrettet kristne ledere. Nogle af foredragsholderne har været Bono, Bill Gates og Tony Blair.

CSR er ikke missionerende arbejde
En tredje beskyldning er, at vi skulle støtte missionerende arbejde ude i verden. Fakta er, at vi ikke støtter missionsarbejde. Med nogle af vores CSR-midler har vi i en periode bl.a. hjulpet unge mennesker i Honduras ind på arbejdsmarkedet.
Det projekt bliver nu støttet af Danida, som ingen vel vil beskylde for at være ude i et missionerende arbejde. Med vores CSR-midler støtter vi i 2014 kræftramte børn gennem BørneCancerFonden.

Værdigrundlaget er klart
Endelig beskyldes vi for at skulle nedtone, at vores værdigrundlag er et kristent livs- og menneskesyn. Men det fremgår helt tydeligt af selve navnet: Kristelig Fagbevægelse. Det er også beskrevet helt åbent på vores hjemmeside.

Jesper Wengel, administrerende direktør, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

13. december 2013

Mandela-uge til inspiration


Det har været en Mandela-uge. Han er blevet fremhævet for at praktisere forsoning og tilgivelse. Vi kan alle lære af ham.

Mandela mødte ikke sine undertrykkere med hævn og gengældelse. Han rakte hånden frem og mødte dem med forsoning og tilgivelse. Det er mere end beundringsværdigt, det er værd at lade sig inspirere af.

Give igen eller bære over
Hvordan reagerer vi, hvis en kollega træder os over tæerne eller lignende? Er vores reaktion at ville give igen eller være overbærende?
Det ene kan få en konflikt til at udvikle sig, gå op i en spids og måske give varige skader på en relation; det andet kan forhindre en konflikt og styrke en relation.

Bestemmer selv
Vi kan selv være med til at afgøre, hvordan tonen og miljøet skal være på en arbejdsplads. Om vi vil være hårde over for hinanden og slå ned på hinandens fejl eller bære over med hinanden.
Vi kan ikke undgå, at uenigheder og konflikter opstår. Men vi kan have indflydelse på, hvordan en uenighed eller konflikt udvikler sig - eller ikke udvikler sig.

Løsninger med respekt for hinanden
Det betyder ikke, at vi bare skal finde os i alt. Det mener vi heller ikke som fagforening. Men man kan holde på sin ret og samtidig møde andre med respekt. Det gør vi også som fagforening. Det er Krifas dialogsyn udtryk for.
Vi taler vores kunders sag over for arbejdsgivere og i retssale. Men vi forsøger at finde løsninger ad dialogens vej og ønsker konflikter løst i en atmosfære, hvor man respekterer hinanden og hinandens interesser.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

6. december 2013

Behov for mindsteløn


Danmark er ved at stå alene i Europa ved ikke at have en mindsteløn. LO afviser at ændre på, at det alene er overenskomsterne, der bestemmer lønnen på det danske arbejdsmarked. Krifa vil gerne se fordomsfrit på mulighederne for, at vi får en mindsteløn.

Ifølge Ugebrevet A4 vil Tyskland indføre en lovbestemt mindsteløn, så der fremover kun er tre europæiske lande uden mindsteløn. Vi er det ene af dem, og de to andre er Italien og Sverige.
Af artiklen fremgår det også, at 22 europæiske lande har en lovbestemt mindsteløn, og at ca. 20 lande derudover har en almengjort mindsteløn, dvs. at en overenskomstaftalt løn ophæves til lov.

LO afviser
Forskere udtaler i artiklen, at Danmark er under pres for at overveje at få en mindsteløn. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen siger:
- Presset på den danske model kommer både fra social dumping, færre og færre fagligt organiserede og færre omfattet af overenskomster. Så Danmark er presset udefra og indefra, og det er ufornuftigt, at de faglige ledere gør det til et tabu og ikke tager diskussionen om almengørelse.

LO afviser, at der skal være en mindsteløn. De frygter, at den vil blive brugt til at presse folk på højere lønninger ned i løn.

Problemet skal løses
Krifa vil gerne være med til at vurdere mulighederne for en mindsteløn. Vi har ikke det forhold til den danske model, at der ikke må ske noget, som ændrer på den.
Det duer ikke, at der er åbenlyse problemer, der ikke bliver gjort noget ved, bare fordi det ikke passer ind i den form, den danske model har lige nu. Et af de åbenlyse problemer er, at der er for frit spil for, at arbejdsgivere kan ansætte udenlandsk arbejdskraft til meget lave lønninger.

Krifa parat til mindsteløn
Vi er positive over for en model, hvor det er overenskomsternes lønninger, der bliver ophævet til lov og dermed bliver den løn, man mindst skal have, når man arbejder på det danske arbejdsmarked.
Det betyder, at det stadig er arbejdsmarkedets parter, der gennem forhandling fastlægger lønningerne, men alle bliver sikret en mindsteløn, og det bliver lettere at forhindre løndumping.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

27. november 2013

Fagforeningskontingent og skattefradrag

Det har været et emne i finanslovsforhandlingerne at gøre det muligt at trække mere end 3.000 kroner fra i skat for sit fagforeningskontingent. Men det blev ikke til noget.

Det har været nævnt flere steder, at VK-regeringen skulle have indført den nuværende 3000 kroners grænse for at genere LO og favorisere de frie fagforeninger.
Men vi vurderer ikke, at vores fremgang hænger sammen med grænsen på 3.000 kroner. Vi havde fremgang, før den blev indført, og LO havde tilbagegang, før den blev indført.

Lavt kontingent
Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget for os, om loftet bliver sat op eller helt fjernet. Vi har stadig et lavt kontingent, og jeg er overbevist om, at vores kunder oplever, at de får noget for pengene ved at være kunde hos os.
Det sikrer vi ved at koncentrere os om kun at bruge penge på noget, der har værdi for vores kunder. Det betyder, at vi ikke bruger penge på at støtte politiske partier, for det mener vi ikke er en fagforeningsopgave.

Ingen vil betale for meget
Prisen alene afgør ikke, om man er tilfreds med sin fagforening. Det er forholdet mellem prisen og det, man får ud af et medlemskab, der er afgørende - og at man ikke synes, ens fagforening bruger pengene på noget ufornuftigt.
Det gælder uanset fradrag eller ej, for ingen vil betale for meget i fagforeningskontingent, selvom de kan trække det fra i skat. Og hvis man synes, man får valuta for sit kontingent, vil man betale det, også selvom det hele ikke kan trækkes fra i skat.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

21. november 2013

Ingen partistøtte hos Krifa

Vi støtter ikke nogen politiske partier. Om vores kunder vil støtte et politisk parti, blander vi os ikke i.

Det betyder ikke, at vi ikke er politiske. Men vi er ikke partipolitiske. Vi står i et frit og uafhængigt forhold til de politiske partier.
Omdrejningspunktet i vores politiske arbejde er, hvad vi mener, der gavner vores kunder og det danske arbejdsmarked, og ikke, om det er i overensstemmelse med bestemte politiske partier.

LO og partistøtten
Der er LO-fagforeninger, som støtter bestemte politiske partier, og det er kun på overfladen, det er frivilligt, om deres medlemmer vil bidrage til partistøtten. Deres medlemmer kan erklære, at de ikke ønsker at støtte politiske partier. Men uden at de af den grund kommer til at betale mindre i kontingent.

Uigennemskueligt
Deres kontingent bruges så bare til noget andet. Hvordan så gennemskue, om der alligevel ikke betales lige så meget i partistøtte, men bare fordelt på lidt færre bidragydere? Noget andet er indirekte partistøtte i form af annoncer for bestemte politiske partier.

Rene linjer hos os
Sådan er det ikke hos os. Her er ikke noget med, at man skal gøre noget for at undgå at støtte politiske partier, som man så ikke ved, om man alligevel er med til. Vi har rene linjer, og det er så enkelt: Vi bruger ingen penge på partistøtte.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
4 kommentarer » Læs mere…

15. november 2013

Hver syvende kommunalpolitiker vil bryde loven


Kommunalt ansatte skal ikke have ret til selv at vælge a-kasse og fagforening. Sådan mener hver syvende kommunalpolitiker ifølge en ny undersøgelse. Det er i mod den danske lovgivning.
Undersøgelsen, der er udført af Kristelig Fagbevægelse viser, at 14 % af de danske kommunalpolitikere ikke mener, at kommunalt ansatte skal have ret til selv at vælge fagforening og a-kasse. Det synes jeg er et foruroligende resultat.
Jeg synes, det er grotesk, at personer, der stiller op i et demokratisk valg, kan gå ind for noget ulovligt, nemlig at tvinge nogen ind i en bestemt a-kasse og fagforening. Det er utroværdigt og bør ikke finde sted i et demokrati.

Det vil jeg nu tage op overfor indenrigsminister Margrethe Vestager.

Ulovligt pres findes allerede
Flere steder oplever de kommunalt ansatte allerede at blive presset til at vælge fagforening. I en tidligere undersøgelse, som InFact lavede for Kristelig Fagbevægelse i efteråret, kom det nemlig frem, at hver syvende offentligt ansat føler sig presset til at være medlem af en bestemt fagforening.

Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

8. november 2013

Køber sig til indflydelse

Den kommunale valgkamp er i fuld gang. De fleste argumenterer for deres synspunkter. Men i nogle kommuner er der LO organisationer, der køber sig til indflydelse.
Her indgås skriftlige aftaler med S, SF og EL om, at de efter kommunalvalget skal arbejde for bestemte synspunkter. Til gengæld modtager de økonomisk støtte, samtidig med at LO anbefaler sine medlemmer at stemme på et af de tre partier.

Tåbelige aftaler
Som ansat i en konkurrerende fagforening kan jeg vælge at glæde mig over, at nogle lokale LO fagforeninger laver så tåbelige aftaler (citat LO-formand Harald Børsting). Og med den slags aftaler skyder sig selv i foden (citat arbejdsmarkeds- forsker Flemming Ibsen).
Men jeg glæder mig ikke over disse aftaler. Det er demokratiet for vigtigt til. Her må vi stå
sammen i respekt for den enkelte borgers ret til selv af vælge.
Vi vil selv bestemme

Danskerne ønsker ikke at andre skal bestemme, hvor de skal sætte deres kryds. Demokrati handler om, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde. F.eks. gennem valg til kommuner og regioner. Når man på forhånd laver skriftlige aftaler om, at man betaler penge for bestemte meninger, er man i gang med at undergrave demokratiet.

Vi tror på kunderne
I Krifa er vi ikke partipolitiske. Vi tror på, at vore kunder selv er i stand til at vurdere, hvor krydset
skal sættes. Det skal vi ikke blande os i.
God valgkamp.
Politisk konsulent Rolf Weber

Skriv kommentar » Læs mere…

30. oktober 2013

3F vildleder

Det er ikke oplysning, men vildledning. Jeg tænker på, at 3F skriver i deres nyhedsbrev, at nogle rumænere, der arbejder under kummerlige forhold, skulle have en Krifa-overenskomst.

Det fremgår endda af 3F-artiklen, at overskriften ikke holder. Arbejdsgiveren siger selv, at han ikke har nogen overenskomst. Han oplyser, at han har brugt en fortrykt ansættelseskontrakt fra en hjemmeside.

Ikke overenskomst med Krifa
Der står i artiklen, at den ansættelseskontrakt er fra Krifas hjemmeside, og i den står der i bunden, at de ansatte er ansat efter Kristelig Fagbevægelses overenskomst. Det er de så ikke, og jeg tager selvfølgelig kraftigt afstand fra de forhold, rumænerne arbejder under. De er utilstedelige.

Intet med virksomheden at gøre
Men vi har intet med virksomheden at gøre. Sagen er, at arbejdsgiveren har aftalt med sine ansatte, at han vil følge vores overenskomst. Men det er en aftale mellem ham og hans ansatte. Den er vi på ingen måde med ind over eller en del af

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

16. oktober 2013

140 millioner kroner for arbejdsskader

Krifa skaffer 140 millioner kroner til kunder med arbejdsskader. Vi har i øjeblikket 586 igangværende arbejdsskadesager.

Bag hver sag gemmer sig et menneske, der har brug for vores hjælp til at komme videre i livet. Det er det vigtigste for os. Men det handler også om penge, og i en del af sagerne kræver vi en erstatning. Alene i 2012 blev der udbetalt 140 mio. kr. i erstatning til Krifa-kunder med en arbejdsskade.

Forkerte beskyldniner
Det LO-ejede medie avisen.dk har beskyldt os for ikke at være god nok til arbejdsskadesager. Men det er ikke korrekt. Faktisk brugte Krifas Juridiske Specialistcenter i 2012 ca. 6000 timer på arbejdsskadesager.

Ufine metoder
En politiker, der løber tør for argumenter, flytter somme tider fokus fra sig selv ved at kritisere en modstander. Det er det samme, der sker for LO. Hvis ikke man kan konkurrere på pris, produkt og service, kan man flytte fokus ved at kritisere konkurrenterne.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

8. oktober 2013

Loyalitetsforpligtigelse - en uskreven lov

Anette Nilsson, juridisk Centerchef, Krifa
For nylig blev en pilot fra Ryan Air opsagt, fordi han udtalte sig kritisk om Ryan Airs sikkerhed. Ryan Air har ligeledes anlagt en erstatningssag mod ham. Men hvad er hjemlen til det? Hjemlen er loyalitetsforpligtelsen, som kommer af de almindelige regler om, at man er loyal over for dem man handler med i et handelsforhold.

Gensidig Loyalitetsforpligtigelse
Under et ansættelsesforhold har både du som arbejdstager og din arbejdsgiver loyalitetsforpligtelser overfor hinanden. For dig som arbejdstager betyder det, at du skal varetage de opgaver, du bliver pålagt efter din arbejdsgivers anvisninger. Desuden skal du udvise en adfærd, der ikke skader din arbejdsgiver. Du kan forårsage skade på virksomheden ved at, som piloten, udnytte din viden om virksomheden og udtale dig kritisk om sikkerheden og dermed forårsage, at kunderne fravælger din virksomhed. Også mindre indgribende udtalelser end pilotens kan være illoyale, såsom at tale grimt om chefen, nedladende om virksomhedens produkter eller kunder osv.
Facebook er et offentligt rum
Det går nok an at tale om sådanne ting med sin ægtefælle eller nærmeste familie, men ikke i det offentlige rum. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at de sociale medier som f.eks. Facebook, kan være offentligt rum, og at mange mennesker af denne vej kan se dine udtalelser. Loyalitetspligten betyder også, at du heller ikke have en egen lille geschæft eller arbejde ekstra for en anden virksomhed med konkurrerende arbejdsopgaver, uden din chefs tilladelse.
Opsigelse og bortvisning
Men hvad hvis du bliver opsagt eller bortvist? Ophører loyalitetsforpligtelsen så?
Loyalitetspligten gælder også i opsigelsesperioden. Det vil sige den periode, hvor du enten er opsagt af din arbejdsgiver eller du selv sagt op og hvor lønudbetalingen fortsætter, hvad enten du er fritstillet eller fortsætter dit arbejde. Negative ytringer om din arbejdsgiver i opsigelsesperioden vil kunne indebære så alvorligt brud på loyalitetsforpligtelsen, at din arbejdsgiver kan være berettiget til at bortvise dig, med den betydning at du ikke får løn i det resterende opsigelsesvarsel, og din arbejdsgiver kan evt. også kræve erstatning fra dig.Ved bortvisning er det uafklaret om loyalitetsforpligtelsen er gældende, derfor skal du være forsigtig.
Udover loyalitetsforpligtelsen, er der også regler som regulerer hvad man kan gøre og udtale sig om efter ansættelsesforholdets ophør, såsom markedsføringsloven og kunde- og konkurrenceklausuler.

Anette Nilsson, juridisk Centerchef, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

1. oktober 2013

Glæde over åbningstalen


Der er grund til at glæde sig over de arbejdsmarkedsrelaterede forslag i statsministerens åbningstale.

Vi er enige i, at der er behov for fokus på ungdomsuddannelserne, så flere bliver uddannet, og så flere får den uddannelse, der er rigtig for dem.
Det giver mening for den enkelte, og det er vigtigt for samfundsøkonomien, at befolkningens uddannelsesniveau matcher de job, der er. Og det bliver i stadig højere grad job, der kræver en faglært eller anden uddannelse.

Mere menneske, mindre system
Vi kan genkende kritikken af beskæftigelsessystemet: At det er blevet for meget system, skemaer og papirbøvl. Vi ser derfor frem til en reform, som sætter den enkelte i centrum og gør vejen fra ledig til beskæftiget kortere og enklere.
Vi har selv været med i et projekt Den Gode Samtale i forhold til ledige og har erfaringer og ideer til, hvordan a-kasser og jobcentre kan blive bedre til at hjælpe ledige i job.

Lov kan bekæmpe illegal arbejdskraft
Statsministeren vil gøre noget ved den illegale arbejdskraft gennem øget kontrol og forhøjede bøder for ulovlig godstransport.
Det er udmærket. Men derudover mener vi, det kan hjælpe med mere lovgivning om basale rettigheder på det danske arbejdsmarked.
Jo flere basisrettigheder, der sikres gennem lovgivningen, jo vanskelige bliver det at lave dumping på arbejdsforhold. Og hvis der lovgives om, at lønaftaler i overenskomsterne skal gælde generelt, vil det dæmme op for løndumping.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

26. september 2013

Respekt om håndens arbejde

Alt for få unge vælger i disse år en håndværksmæssig uddannelse. De tekniske skoler oplever en markant lavere tilstrømning af elever end de almene gymnasier.

En udvikling, vi som samfund selv bærer en stor del af skylden for.

Forblændet af fine eksamener
Vi har i mange år været forblændet af snakken om, at det er viden, vi skal leve af, og at fremtidens Danmark er et videnssamfund og en såkaldt oplevelsesøkonomi.
Det lyder flot, og noget er der selvfølgelig også om snakken, men vi må bare ikke være så naive at tro, at vi alle sammen kan klare os med fine eksamener fra de højere læreranstalter, alt imens kineserne eller østeuropæerne sørger for det manuelle arbejde.
Måske har vi i drømmen om videnssamfundets lyksaligheder glemt den egentlige betydning af begrebet knowhow.
Det er ikke nok at vide, man må også kunne noget, vide hvordan man gør. Grundtvig skrev engang, at man som menneske må kunne gribe, før man kan begribe.

Brug for både ånd og hånd
Det er glædeligt, at regeringen tager udfordringen med de håndværksmæssige uddannelser alvorligt og i den forbindelse har sat en reform af erhvervsskolerne på finansloven. Samtidig har man også bebudet en reform af de gymnasiale uddannelser i form af skærpede optagelseskrav.
Igen fristes man til med kraftig inspiration fra Grundtvig at udbryde: Ja, selvfølgelig, for ånd og hånd må gå hånd i hånd.
Alt for mange steder i uddannelsesjunglen får man en sær fornemmelse af, at hverken ånd eller hånd er hjemme. Så jeg hilser bestemt en reform velkommen.

Gør erhvervsuddannelserne attraktive
Men hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse, så handler det også om andet end flere bevillinger til erhvervsskoler, oplysningskampagner og hvad man nu ellers kan finde på
Det handler for mig at se først og fremmest om, at vi som samfund skal have genskabt respekten for håndens arbejde.
Forleden så jeg en udsendelse på TV, hvor en række unge blev interviewet om deres uddannelsesplaner. I udsendelsen var der en ung fyr, som egentlig godt kunne tænke sig at blive kok, men som i samme åndedrag tilføjede, at det jo ikke var så prestigefyldt.

Slut med uddannelsessnobberi
Den unges opfattelse af kokkefaget er jo ikke grebet ud af den blå luft, men skabt gennem mange års samfundsmæssig påvirkning og en, ofte uudtalt, opfattelse af, at det er bedre at komme på det almene gymnasium, end det er at tage en erhvervsfaglig uddannelse på enten teknisk skole eller handelsskole. Niels Hausgaard har tidligere ramt vores tendens til akademisering og uddannelsessnobberi lige på kornet, når han med vanlig selvironisk distance har talt om de bogligt begavede, de praktisk begavede og ikke mindst de udpræget praktisk begavede.

Teoretisk viden er ikke nok
Der bliver også brug for håndens arbejde i fremtidens Danmark, så lad os få genoplivet respekten for dette arbejde. Vi kan ikke overleve alene på teoretisk viden (know), men må også i fremtiden kunne både gribe og begribe verden og får fortsat brug for viden om, ”hvordan man gør” (how).

Christian Borrisholt Steen, regionsformand for Krifa i Nordjylland
Skriv kommentar » Læs mere…

19. september 2013

Fremtidens arbejdsmarked

Vores arbejdsmarked er under forandring. Lønmodtagere fra andre lande kommer hertil og presser os på lønnen, og EU bestemmer mere og mere om forholdene på arbejdsmarkedet.

De centralt forhandlede kollektive overenskomster vil ikke komme til at spille den samme rolle, som de har gjort. Lokalt forhandlede aftaler, der er tilpasset den enkelte virksomhed, vil brede sig.

Ikke nok med kollektive overenskomster
Vi mener, det er at hænge fast i fortiden at fastholde de kollektive overenskomster som løsningen på alle fremtidens udfordringer. De kommer for eksempel til kort over for billig udenlandsk arbejdskraft. Mange på arbejdsmarkedet er ikke dækket af en kollektiv overenskomst. De kollektive overenskomster er så stive og detailregulerende, at der er både lønmodtagere og arbejdsgivere, der ikke ønsker en kollektiv overenskomst.

Taget hul på fremtiden
Vi har allerede taget hul på fremtiden. Vores kollektive overenskomster er fleksible og med muligheder for at blive tilpasset lokale ønsker og forhold. Det er det, vi oplever, at den moderne lønmodtager og arbejdsgiver ønsker.
Vi har også et svar på, hvad der kan gøres for de mange lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst. På det private arbejdsmarked er det 40 procent.
Vi foreslår, at det bliver lovgivning, der garanterer, at alle lønmodtagere har basale rettigheder som for eksempel ret til at have fri på barnets første sygedag og ret til en skriftligt begrundet opsigelse.

Kurt Bech, overenskomstchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

12. september 2013

Ny inspiration til et godt arbejdsliv


Vores kunder får nu nye og flere tilbud til hjælp og inspiration i deres arbejdsliv.

Vi er her og har altid været her for vores kunder, når de har brug for hjælp. Det kan være, hvis de løber ind i problemer med deres arbejdsgiver, eller hvis de bliver sagt op og skal have hjælp til at finde et nyt job.

Sparring til arbejdslivet
Men vi vil mere end det. Vi vil ikke blot være et sted, man kontakter med problemer. Vi vil også være der for vores kunder midt i et velfungerende arbejdsliv. For at give sparring og inspiration til at udvikle sig og komme videre.

Hellere forebygge end løse problemer
Vi er overbevist om, at vores kunder hellere vil have et godt arbejde end dagpenge. De vil hellere have en god arbejdsplads end en retssag. Arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Sundhed, kost og motion har lige så stor indflydelse på et godt arbejdsliv, som det, der foregår på arbejdspladsen. Det vil vi derfor også beskæftige os med. For hellere forebygge end løse problemer.

Mere forebyggende, inspirerende og fremadrettet
Vi vil blive ved med at have jurister og advokater, som fører sager for vores kunder, når de har behov for det. Og vi vil blive ved med at hjælpe ledige i job. Der bliver ikke skruet ned for noget af det. Men vi skruer op for noget andet. Vi vil være mere forebyggende, udviklende, fremadrettede.

Nye centre med fokus på job og karriere
For bedre at kunne give vores kunder sparring og inspiration opretter vi seks Job & Karrierecentre. De vil have fokus på tilbud til gavn for vores kunders karriere, trivsel og den sunde balance mellem privat- og arbejdsliv. Det er i høj grad tilbud til kunder, der er i job og gerne vil lære nyt, som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Mange platforme
Vores kunder får tilbuddene på mange platforme. Det kommer til at ske gennem webinarer på nettet og via podcasts, der kan høres når som helst. Men det kommer også til at ske gennem kundemøder i vores centre.
Nogle af de emner, vi lægger ud med at tage op, er sundhed, arbejdsglæde, balancen mellem arbejde og fritid, privatøkonomi, jobsøgning og karriereudvikling. Alt sammen med det overordnede mål at give vores kunder inspiration til et godt arbejdsliv.

Brug centrene
Karrierecentrene ligger i Brøndby, Odense, Kolding, Aarhus, Herning og Aalborg.
Læs mere om Job & Karrierecentrene, og hvad du kan bruge dem til på vores hjemmeside.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

6. september 2013

Næsten hver syvende oplever fagforeningspres

Næsten hver syvende på det danske arbejdsmarked oplever pres til at være med i en bestemt fagforening.

Det viser en ny analyse, vi har fået lavet af InFact.

Mest pres fra tillidsrepræsentant og kolleger
Det er først og fremmest tillidsrepræsentanten og kollegaerne, der presser.
Halvdelen af dem, der bliver presset, oplever, at det er tillidsrepræsentanten, der presser dem, og hver fjerde, at det er kollegaer.
Næsten hver 10. af dem, der bliver presset, oplever, at presset kommer fra arbejdsgiveren.

Ikke godt nok
Analysen understreger, at det slet ikke står godt nok til med fagforeningsfriheden på det danske arbejdsmarked. I 2006 vandt vi ellers en klokkeklar sejr over eksklusivaftalerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Men det frie fagforeningsvalg stadig ikke er en reel mulighed for alle.

Forbyd forskelsbehandling
Vi mener, det kan hjælpe at udvide forskelsbehandlingsloven, så den forbyder forskelsbehandling på grund af valg af fagforening på linje med forbud mod diskriminering på grund af race, køn osv.

Samtidig foreslår vi foreningsfrihedsloven udvidet, så den ikke blot forbyder at tage hensyn til fagforeningsforhold ved ansættelse og afskedigelse, men også under ansættelsen, siger Søren Fibiger Olesen.

Behov for holdningsændring
Derudover er der behov for en holdningsændring, så det må blive udbredt, at man ikke vil være med til eller acceptere, at nogen presses ind i en bestemt fagforening, men respekterer andres valg af fagforening.

Fakta om fagforeningspres
  • Hver syvende oplever fagforeningspres
  • Hver tiende oplever, at en kollega bliver behandlet anderledes, fordi han eller hun er medlem af en anden fagforening end kollegaerne
  • Hver tiende er ikke medlem af den fagforening, de helst vil
    (Kilde: InFact og Kristelig Fagbevægelse)
Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

29. august 2013

En drøm om frihed

For 50 år siden holdt Martin Luther King sin berømte tale "I have a dream". Hans drøm var, at sorte og hvide skulle betragtes som lige og have de samme rettigheder og muligheder.

Han talte imod at opdele mennesker i ”rigtige” og ”forkerte”. At vi alle er medborgere og skal have samme lighed og frihed.

"Forkert" farve fagforening
I dag tænker vi "ja selvfølgelig skal det være sådan". Det gælder bare ikke altid i forhold til at acceptere andre uanset deres valg af fagforening. Vi har et aktuelt eksempel på, at 130 hos Carlsberg nedlagde arbejdet, fordi en ny kollega ikke ønskede at være med i 3F ligesom dem. Vi hører jævnligt om, at nogle oplever at blive udsat for pres og chikane, fordi de tillader sig at vælge en fagforening med en anden farve end den, de fleste på en arbejdsplads har valgt.

En ny drøm: Ingen fagforeningsdiskriminering
Her 50 år efter Martin Luther Kings berømte tale er det utænkeligt, at vi ikke ville køre i bus eller arbejde sammen med nogen på grund af deres hudfarve. Jeg ser frem til, at det bliver lige så utænkeligt, at nogen vil diskriminere en kollega på grund af hans eller hendes valg af fagforening.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

23. august 2013

Fagforeningsmobning: 1 mod 130

"Jeg forstår ikke, hvordan mine kolleger kan tage hjem til deres børn og fortælle dem, at de ikke må mobbe de andre børn i skolen eller holde dem udenfor, når de opfører sig på den måde på min arbejdsplads," Sådan siger Poul Erik Nielsen til Jyllands-Posten i dag. Han er tekniker ved Carlsberg i Fredericia og har været årsag til at 130 af hans kollegaer de sidste to uger har nedlagt arbejdet. Årsag: Han vil ikke være medlem af 3F.

Det er helt grotesk, at denne form for chikane og mobning stadig findes i dagens Danmark. Og Poul Erik Nielsen har helt ret i, at det er dobbeltmoralsk at forældre lærer deres børn, at de ikke må mobbe i skolen, samtidig med at de selv mobber på livet løs på arbejdspladsen.

Nul tolerance hos Carlsbergs ledelse
Krifa var allerede inde over sagen i maj, hvor flere af vores kunder blev presset til medlemskab af 3F. Vi kontaktede Carlsberg, som bl.a. svarede, at de ikke accepterer fagforeningspres.
Carlsberg har de seneste dage sat yderligere trumf på ved at true med at afskedige de 130 medarbejdere som er i gang med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Lever i bedste velgående
Sagen er den seneste af en en række eksempler vi har fået om fagforeningstvang på de danske arbejdspladser. Vi kan konstatere, at de uformelle eksklusivaftaler lever i bedste velgående på de danske arbejdspladser.


Krifa opruster
Det vil vi ikke finde os i. Vi mener, at der er tale om et åbenlyst menneskeretligt problem. Vi vil derfor i den kommende tid sætte fornyet fokus på emnet. Det vil ske gennem folkeoplysning, debat og kontakt til politikere. Alle har ret til frit at vælge fagforening. Det er en menneskeret.
 
Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse

Skriv kommentar » Læs mere…

15. august 2013

Ferie med forhindring

For mange af os er sommerferien ved at være overstået. Vi har tanket op og er klar til en ny sæson på vores arbejdsplads. Men hvad hvis man som min kollega, har været så uheldig og brække kravebenet i ferien? Kan man så få erstatningsferie?
Som udgangspunkt, ja. På baggrund af EU-domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet i 2012, kan man nu få erstatningsferie, ikke kun hvis man bliver syg før feriens begyndelse, men også hvis man bliver syg i ferien.


Arbejdsgiver skal kontaktes

Der er dog nogle betingelser der skal være opfyldt
- man skal kontakte sin arbejdsgiver og sygemelde sig
- man skal lægeligt kunne dokumentere sin sygdom

Sygemeldingen gælder fra den dag man underretter sin arbejdsgiver. Det er derfor vigtigt at man, selv om man er i udlandet, straks giver besked.

Hvis man er så uheldig at falde på poolkanten i Malaga, så skal man sørge for at få en lægeerklæring fra den spanske læge – eller papirer fra hospitalet, hvis det skulle ende så galt.

Selv om man har ret til 25 dages ferie eller mere, kan man kun få erstatning for de 20 dage.
De fem karensdage er dog ikke kun hvis man er syg fem dage i stræk, men det er fem dage i ferieåret, som strækker sig fra 1. maj til 30. april.
Det er derfor en god idé at sygemelde sig hos sin arbejdsgiver, selv om man kun er syg et par dage i sommerferien. 

Afholdelse af mistet ferie
Vedrørende afholdelsen af den mistede ferie, så skal den som al anden ferie aftales med arbejdsgiver. Hvis man bliver rask i den aftalte ferieperiode, kan man dog enten vælge at raskmelde sig og gå på arbejde, eller afholde den resterende ferie.
 
Anette Nilsson, juridisk centerchef, Kristelig Fagbevægelse


Skriv kommentar » Læs mere…

9. august 2013

Vælg din egen jobformidler

Venstre foreslår i dag, at arbejdsløse selv skal kunne bestemme, om de vil bruge det lokale jobcenter til at hjælpe sig med at komme i job,eller om de vil benytte deres a-kasse eller en hel tredje virksomhed.

Spændende forslag med praktiske problemer
Det er et forslag, der helt sikkert er spændende perspektiver i. Det er positivt at lade dem, der er bedst til at formidle jobbet, gøre det og så give dem en belønning for det.
Det kan dog give en række praktiske udfordringer at føre forslaget ud i livet. Hvor meget skal der f.eks. til for at en virksomhed har hjulpet den ledige i arbejde og dermed gør sig fortjent til belønning? Er et effektivt kursus i at skrive en god ansøgning nok? Er 4 timers coaching nok? Eller hvordan bliver det afgjort, hvem der i sidste ende sikrede jobbet. Var det den ledige selv? Eller jobformidleren?
Der er også en fare for, at a-kasser, private aktører og jobcentrene vil nedprioritere indsatsen overfor de ledige, der kræver en særlig indsats, hvis man først belønnes den dag, den ledige kommer i arbejde.

 
Rådgivning i opsigelsesperioden
De ledige skal hjælpes i job hurtigt og effektivt. Det er altafgørende. Og ethvert forslag

der arbejder med på den tankegang, skal der ses positivt på. Også Venstres nye forslag.
I Krifa tror vi, at det har en enorm effekt allerede at hjælpe de opsagte i opsigelsesperioden. Derfor har før ledighedsindsatsen høj prioritet hos os.

Næsten halvdelen af de kunder vi rådgiver og hjælper i opsigelsesperioden bliver aldrig ledige.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

26. juli 2013

Krifa - en rigtig fagforening


Der er ingen hold i anklagen om, at Krifa ikke skulle være en rigtig fagforening.
Den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen har været ude i medierne med det synspunkt, at Krifa ikke skulle være en rigtig fagforening. Men den holder ikke.

Opbakning
En fagforening er en organisation for lønmodtagere, som arbejder for lønmodtagernes interesser. Det gør Kristelig Fagforening. Og det gør vi så godt, at vi i dag har så mange kunder, at vi er den fjerde største fagforening i Danmark. Med den opbakning til os har lønmodtagerne talt og modsiger, at vi ikke skulle være en rigtig fagforening, for det oplever de, at vi er for dem.
Samme værktøjer som hos LO
Vi bruger nogle af de samme værktøjer som LO-fagforeningerne. Vi forhandler overenskomster og har tillidsrepræsentanter, vi fører sager for vores kunder, vi giver dem sparring og rådgivning om bl.a. lønforhandlinger og ansættelseskontrakter, og vi er høringspart på alle lovforslag om arbejdsmarkedsforhold.
Vi er anderledes
Men vi er også anderledes. I modsætning til LO ser vi ikke os selv som en kamporganisation. Vi bruger ikke strejke for at opnå vores resultater. Vi går ind for forhandling og dialog. Men vi er en lige så rigtig fagforening som LO-fagforeningerne, selvom vi ikke på alle områder bruger de samme værktøjer som dem.
Moderne
Vi er meget bevidste om at være en moderne fagforening, der matcher de ønsker og behov, vi mener, en moderne lønmodtager har til en fagforening. Det indebærer, at vi ønsker at gå nye veje. Men det er ikke det samme, som at vi ikke er en rigtig fagforening. Vi er bare en fagforening anno 2013.
Lad folk bestemme selv
Det er imod demokratiets og frihedens principper at ville dirigere folk hen til bestemte fagforeninger fremfor at ville lade dem vælge frit. Jeg er sikker på, at folk sagtens selv kan vurdere, hvilken fagforening der er den bedste for dem.
Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…

11. juli 2013

Gear ned i ferien

Psykolog og direktør i Center for stress og trivsel, Jeanett Bonnichsen, giver her gode råd til, hvordan du bedst kommer helt ned i gear i din ferie. Processen starter allerede, inden du går på ferie.

Inden ferien
  • Planlæg og gør status: Hvor er jeg, hvad har jeg nået, og hvad skal jeg i gang med efter ferien?
  • Afslut projekter og opgaver og lad være med at starte nye op lige inden ferien.
  • Undgå tidsfrister lige op til ferien.
  • Acceptér, at det nok ikke er alt, du kan nå.
”Der sker det med de fleste af os, at vi stresser helt vildt inden ferien. Men hvis du vil undgå, at den første uge af din ferie går med at indstille dig på ferie, skal du i stedet bruge ugen inden din ferie til det,” siger Jeanett Bonnichsen.

Under ferien
  • Beslut dig for at være nærværende. Du har et valg.
  • Lad være med at være på arbejde – heller ikke mentalt. Det er en dårlig idé at tjekke arbejdsmail og mobiltelefon i ferien, hvis du vil have det optimale ud af din ferie. Hvis du har lavet din planlægning på arbejdet inden ferien og har gjort det hele klar, til du er tilbage igen, er der ingen grund til at være på arbejde i din ferie.
  • Husk at gøre noget, du har lyst til, og som lader dig op i ferien, så du kan være til stede. Spørg dig selv: Hvad er det, der skal til, for at jeg bliver ladet op? Tag et aktivt valg.
  • Hvis du har børn, og dine børn ikke længere er helt små, kan det være en god idé holde et familiemøde inden ferien. Tal om jeres forventninger og planlæg ferien, så alle føler, at de får noget ud af den.
  • Hvis dine børn er så store, at de kan passe sig selv indimellem, er det en god idé at dele ferien lidt op, så der også er tid til at gøre voksen-ting.
Jeanett Bonnichsen pointerer, at det med at være til stede og nærværende i ferien, hvad enten man har børn eller ej, er noget, man kan beslutte sig for.

”Vi er for mange, der fylder os for meget med arbejde. Jeg kan godt vælge at tage arbejde med på ferie, men hvis min familie eller andre relationer har værdi af, at jeg er nærværende, så har det valg konsekvenser,” uddyber hun.

Hvordan oplever du ferien? Er det svært at komme ned i gear i ferien, eller gør du noget særligt for at forberede dig på ferie?

Line Højen Væggemose, kommunikationsmedarbejder i Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

25. juni 2013

Selvvalgt uddannelse – du kan nå det endnu


I Krifa tror vi på dig, og vi tror på, at en hurtig indsats er det, der skal til, for at du som jobsøgende hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Folketinget har netop førstebehandlet et lovforslag fra regeringen, der begrænser lediges muligheder for at deltage i seks ugers selvvalgt uddannelse.

En vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at man efter 1. juli 2013 tidligst kan begynde på selvvalgt uddannelse efter fire måneders ledighed. Men hvorfor dog vente så længe!

Brug tiden aktivt
Vi ved, at opdateret viden er en af de vigtigste forudsætninger for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor synes vi, at perioden, hvor du er mellem to job, bør bruges aktivt med det formål at fremme din mulighed for hurtigt at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Derfor er regeringens forslag en forkert vej at gå.

Du kan nå det endnu
Forslaget er dog ikke vedtaget endnu, og du har fortsat mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse efter de nuværende regler. Du skal bare få din a-kasse til at godkende din ansøgning om 6 ugers selvvalgt uddannelse INDEN 1. juli 2013.

Jo hurtigere, jo større chance
Jo hurtigere du udfylder ansøgningen, desto større er din chance for at undgå at blive ramt af de nye regler om, at du skal være ledig i fire måneder, inden du har ret til selvvalgt uddannelse.

Kontakt din lokale Krifa-afdeling og forhør dig nærmere om dine muligheder for selvvalgt uddannelse.

Christian Steen, specialkonsulent, Kristelig A-kasse





Skriv kommentar » Læs mere…

18. juni 2013

Folket mødes

I weekenden, havde jeg den store fornøjelse at deltage i Folkemødet på Bornholm. Arrangementet, der er blevet kaldt en politisk Roskildefestival, finder sted i de smukke omgivelser ved havnen i Allinge. Her mødes politikere, interesseorganisationer, græsrødder, samfundsdebattører, turister, skoleelever, bornholmere og andre borgere. Kort sagt, Folkemødet er stedet, hvor folket mødes.Mange har haft travlt med at kritisere Folkemødet, blandt andet for at være for elitært og for blot at være et påskud for politikere og journalister for at kunne mødes til rigelige mængder rødvin, fadøl og dyre middage. Jeg mødte ganske rigtigt mange politikere og journalister, men hvis man seriøst mener, at det alene er et arrangement for eliten, så er det min påstand, at man enten slet ikke har deltaget i Folkemødet eller også har man haft både øjne og ører lukket.

Kendisser på slap line
Som repræsentant for Kristelig Fagbevægelse deltog jeg selv i en lang række forskellige arrangementer, blandt andet om arbejdsmarkedsforhold, a-kasseregler, lønmodtagerrettigheder med videre. Og jeg havde rig lejlighed til at være i dialog med både politikere, interesseorganisationer og konkurrenter fra de andre faglige organisationer. Derudover var der også mulighed for at opleve, blandt andet politikere og andre kendisser på slap line. Netop ved disse mere afslappede og underholdningsprægede arrangementer er det min påstand, at folket i bred forstand og ikke kun eliten var mangfoldigt repræsenteret. Når næsten 1.000 mennesker står og skråler med, når Venstres Bertel Haarder og Søren Pind synger for på ”Åh Marie a vil hjem til dig”, så skal ingen bilde mig ind, at alle 1.000 mennesker kommer fra den såkaldte elite. Selvfølgelig gør de ikke det, det er et mangfoldigt udsnit af den danske befolkning.

Demokratiet i Danmark fungerer
For mig er Folkemødet en oplagt chance for at komme i dialog med andre meningsdannere og en god anledning til at komme i snak med folk med noget på hjerte.
Salige Hal Koch sagde engang, at demokrati ikke først og fremmest er en styreform, men derimod en samtale. Det er jeg meget enig med ham i og for mig er Folkemødet et flot bevis på, at den demokratiske samtale rent faktisk fungerer i Danmark. Noget af det jeg særligt bemærkede ved ånden på Folkemødet var netop, at langt de fleste mennesker mødte frem til de mange debatarrangementer og til dialoger på tomandshånd med en åbenhed, nysgerrighed og venlighed, som jeg sjældent før har oplevet.

Folkemøde godt for beskæftigelsen
I øvrigt viser en undersøgelse fra vores egen andedam, Kristelig Fagbevægelse, at Folkemødet også er godt for beskæftigelsen på Bornholm. Således har vores lokale afdeling i Rønne kun halvt så mange ledige medlemmer i juni måned, som i januar. Selvfølgelig er mange jobåbninger i forbindelse med Folkemødet af midlertidig karakter, men hos os oplever vi faktisk, at Folkemødet er med til at udvide den sommersæson, hvor bornholmerne i forvejen oplever flere jobåbninger. Helt konkret betyder det, at mange jobsøgende på øen får mulighed for igen at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet og når sommersæsonen udvides betyder det også, at flere, der ellers måske ville miste dagpengeretten, får mulighed for at genoptjene retten til dagpenge.
Bornholm, vi vil mødes igen, det er jeg overbevist om. Tak for i år.

Christian Borrisholt Steen, regionsformand for Krifa i Nordjylland

Skriv kommentar » Læs mere…

13. juni 2013

Krifa i top


Kristelig Fagbevægelse ligger helt i top med loyale kunder og service i a-kassen, viser en ny analyse fra Loyalty Group. Når det gælder konkurrencedygtige priser og værdi for pengene ligger Kristelig Fagbevægelse i top tre, både hvad angår a-kasse- og fagforeningskunder.

Jeg mener, at en individuel og personlig service er en hovedforklaring.

Jeg tror, vores kunder er loyale, fordi de oplever, vi giver dem en service på deres præmisser. Vi møder dem i øjenhøjde og tager udgangspunkt i deres spørgsmål, ønsker og behov. Vi tilpasser os vores kunder frem for, at de skal tilpasse sig et system.

Det er også glædeligt, at analysen viser, at lave priser og god service kan gå hånd i hånd.

Mere at vælge imellem
Analysen bekræfter, at Kristelig Fagbevægelse har valgt rigtigt ved netop nu at tilbyde fagforening på tre niveauer: Krifa Light, Krifa Basis og Krifa Plus.

Krifa Light giver mulighed for at være med i en fagforening for kun 89 kroner om måneden. Men man kan også få mere ved at betale lidt mere og vælge Krifa Basis til 139 kroner om måneden eller Krifa Plus til 189 kroner om måneden.

Danske lønmodtagere har forskellige behov og økonomiske muligheder. Med vores tre produktpakker giver vi mere at vælge imellem, så den enkelte kan få "den størrelse fagforening", der passer dem bedst.


Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse



1 kommentar » Læs mere…

6. juni 2013

En fagbevægelse der rykker

I et moderne, demokratisk samfund er der selvfølgelig frit valg af fagforening. Men hvorfor ikke tage skridtet videre og give frit valg af fagforeningspakker?

Når du vælger løbesko, kan du ikke bare vælge mellem forskellige modeller. Du kan også selv bygge din sko og vælge farve på sål, snørebånd, logo osv.

Hvorfor skal en fagforening så være samme slags til alle lønmodtagere? Jamen, det skal den da heller ikke!

Større valgfrihed
En moderne fagbevægelse skal tage højde for, at mennesker er forskellige og har forskellige ønsker og behov. Derfor lancerer Krifa nu tre fagforeningspakker i stedet for en.

Krifa Light giver den mest nødvendige sagsføring over for en arbejdsgiver til 89 kr. om måneden.

Krifa Basis er den fulde pakke til 139 kr. om måneden og giver mulighed for at tage en sag helt til domstolene og Arbejdsretten.

Krifa Plus er for den, der vil have noget ekstra ud over fuld pakke. Det koster 189 kr. om måneden.

Alle priser er stadig så lave, at det hele kan trækkes fra i skat.

Fri konkurrence
Fagforeningsmarkedet går i retning af mere konkurrence. Det skaber udvikling og får fagforeningerne til at gøre en indsats for at følge med lønmodtagernes nye behov og ønsker.

Det er derfor, vi går foran med nye løsninger. For eksempel var vi de første i branchen med lønsikring til alle lønmodtagere og dagpengekort på SMS.

Vi udvidede som de første telefontiden fra tidlig morgen til sen aften, så du kan få svar, når du har tid.

Vi tilbyder en hotline om psykisk arbejdsmiljø. Og ny rykker vi med frit valg mellem tre fagforeningspakker.

Dit arbejdsliv er vigtigt for os, og derfor arbejder vi hele tiden på at skabe nye løsninger og bedre service for dig.

De tre fagforeningspakker

Jonas Norgaard Mortensen, kommunikationschef, og Hans Kargaard Thomsen, marketingkoordinator




1 kommentar » Læs mere…

28. maj 2013

Tre gode grunde til at vælge Krifa


Giv tre gode grunde til at vælge Krifa. Det blev jeg bedt om i Go' Morgen Danmark, hvor jeg var i studiet, fordi de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Krifa også har haft fremgang i 2012.

Som grund nummer ét til at vælge Krifa nævnte jeg "god pris". Vi giver værdi for pengene. Høj kvalitet og mange tibud til en lav pris.

Det kan vi gøre, fordi vi kun bruger penge på det, vi mener, en a-kasse og fagforening skal beskæftige sig med.

Det er for eksempel at føre sager for vores kunder, når det er nødvendigt for at hævde deres ret over for en arbejdsgiver; og det er at klæde dem på til lønforhandling; give dem karriererådgivning; tjekke deres ansættelseskontrakter og svare på, hvad de har af spørgsmål om deres job.

Derimod bruger vi ikke penge på at støtte politiske partier.

God service
Som grund nummer to til at vælge Krifa nævnte jeg god service. Vores kunder er så tilfredse med os, at 9 ud af 10 vil anbefale os til andre.

Det mener jeg hænger sammen med, at vi har høj kvalitet i vores rådgivning af vores kunder.

Og at vi er til at få fat i, når vores kunder har brug for det. Vi har åbent på vores telefoner fra klokken 7 morgen til 22 aften.

Vi tænker i individer
Som grund nummer tre til at vælge Krifa nævnte jeg, at vi tænker i individer.

Vi møder ikke vores kunder med standardløsninger. Vi tager udgangspunkt i deres ønsker og behov.

Alle mennesker er forskellige. Lønmodtagere er heller ikke en ens grå masse. Derfor betragter vi vores kunder som enkeltstående personer, der har krav på en enestående service.

Se det omtale indslag i Go' Morgen Danmark her.
Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

21. maj 2013

Bedre end regeringens udspil


Den nye dagpengeaftale mellem regeringen og Enhedslisten er bedre end regeringens oprindelige udspil .Det gode ved aftalen er, at der nu er politisk flertal for, at de, der mister retten til dagpenge, kan få en arbejdsmarkedsydelse i op til to år. Men det er desværre stadig blot en midlertidig ordning.

I forhold til det oprindelige forslag er det positivt, at det ikke bliver a-kassemedlemmerne, der skal betale for den nye arbejdsmarkedsydelse. Det kunne have haft som konsekvens, at nogle ville fravælge et a-kassemedlemskab , og det havde været til skade for det danske flexicurity-system.

Stadig behov for permanent løsning
Men også den nye aftale er kun en midlertidig ordning, som slutter i 2016. Kristelig Fagbevægelse havde hellere set en permanent løsning, som gjorde længden, man kan få dagpenge, konjunkturafhængig.

Seks ugers selvvalgt uddannelse
At arbejdsmarkedsydelsen blandt andet skal finansieres ved, at man skal være ledig i fire måneder, før man kan komme på en seks ugers selvvalgt uddannelse, er ikke en idé, vi ville være kommet med.

Der er vist bred enighed om, at jo hurtigere, man kan gøre noget for at komme videre, efter at man bliver ledig, jo bedre. Det harmonerer ikke med, at man skal gå ledig i fire måneder, før man kan komme på en uddannelse, der kan være vejen til et nyt job.

I øvrigt mener vi, at det ikke er et mål i sig selv at komme hurtigt i gang med en selvvalgt uddannelse. Det vigtigste er, at det sikres, at man kommer i gang med det rigtige.

Ret og pligt - også på arbejdsmarkedsydelse
Kristelig Fagbevægelse støtter, at man også skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er på arbejdsmarkedsydelse. Og vi er enige i, at ledige på arbejdsmarkedsydelse også skal have ret til for eksempel løntilskudsjob, virksomhedspraktik, nyttejob og jobrotation.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer » Læs mere…

14. maj 2013

Dagpengeudspil godt nok, men ikke nok


Der er positive takter i regeringens dagpengeudspil, men også problemer.

Kristelig Fagbevægelse er godt tilfreds med, at regeringen nu vil tilbyde økonomisk kompensation til dem, der står til at miste dagpengeretten. Det er også en bedre løsning end regeringens tidligere, fordi den ikke blot rækker nogle måneder frem, men frem til udgangen af 2016.

Regeringens forslag
Forslaget er, at de, der mister dagpengene, kan få en arbejdsmarkedsydelse svarende til 80 procent af dagpengesatsen, hvis man er forsørger, og 60 procent af dagpengesatsen, hvis man ikke har forsørgerpligt. Ingen kan være på dagpenge og arbejdsmarkedsydelse i mere end fire år.

Regeringen foreslår arbejdsmarkedsydelsen finansieret ved, at statsbidraget i a-kassekontingentet i 2013-2015 forhøjes med i gennemsnit 35 kroner om måneden efter skat.

Bedre med permanent løsning
Men det er igen en midlertidig løsning, og det kunne være bedre med en permanent løsning.

Som permanent løsning foreslår vi, at den tid, man kan være på dagpenge, skal være konjunkturafhængig. Så er den tilpasset beskæftigelsessituationen, og der er ikke behov for mere eller mindre hovsa at tage stilling til, hvor lang dagpengeperioden skal være. Det vil give ro på både for de ledige og for det politiske system.

Samtidig foreslår vi som en del af en permanent løsning, at man skal kunne genoptjene ret til at få dagpenge på 26 uger og ikke som nu på 52 uger.

Imod kontingentforhøjelse
Vi er imod forslaget om, at a-kassemedlemmerne skal betale mere i kontingent. A-kassemedlemskabet er de seneste år blevet forringet med efterlønsreformen, en kortere dagpengeperiode på to år, en fordobling af genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger. Nu lægger regeringen så op til, at der skal betales mere for mindre.

Det danske a-kassesystem er krumtappen i det danske flexicurity-system, og derfor skal der værnes om a-kassesystemet. Det er ikke tilfældet når indholdet i produktet udhules samtidig med, at prisen sættes op.

I øvrigt var det ikke sådan, at a-kassemedlemmernes statsbidrag blev sat ned, da dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år. Det er derfor heller ikke rimeligt, hvis det nu bliver sat op på grund af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

11 kommentarer » Læs mere…

8. maj 2013

Dialogsynet sejrede

Overenskomstforhandlingerne mellem Krifa og KA (Kristelig Arbejdsgiverforening) er nu færdige. Selvom det har været de hårdeste forhandlinger i mange år er det nu lykkes at nå i mål med en overenskomst for de kommende to år.
Forhandlingerne har været afbrudt og genoptaget. Vi har haft to gange mægling inden det lykkedes at komme i hus – men på trods heraf, har parterne ikke været kastet ud i en konflikt (strejke eller lockout), der vil være ødelæggende for samarbejdet på den enkelte virksomhed.
Vores dialogsyn og konfliktløsningsmodel har vist sit værd – og bør efterlignes på det resterende arbejdsmarked.
Der er vist ansvarlighed
Krifa har i forhandlingerne udvist høj grad af ansvarlighed, der er kommet til udtryk ved differentierede lønstigninger brancherne imellem. Altså lavere lønstigninger til brancher, der er hårdest ramt af konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft og risiko for flytning af arbejdspladser til udlandet.
Der er også blevet plads til en ændring af pensionsbidraget, så det fremover er 12,7%, hvor LO typisk ligger på 12%.
Et stort plus er også den aftalte seniorordning, hvor seniorer kan aftale nedsat arbejdstid, helt eller delvist finansieret med pensionsmidler. Laves der ingen aftale, har de ret til en uges ekstra fri om året mod egenbetaling.
Endelig er det aftalt, at der skal forøget fokus på trivsel, både til gavn for den enkelte og virksomhederne.
Medarbejdere, der trives, er ganske enkelt mere effektive og har mere overskud til hverdagen.
 
Vi kan være stolte
Så på trods af krisetider og vanskelige forhandlinger, er vi nået i mål med en aftale som parterne kan være stolte af, og som vi er sikre på vil styrke de arbejdspladser, der er omfattet af overenskomsten. Dialogsynet sejrede igen.

Kurt Bech, Overenskomstchef


2 kommentarer » Læs mere…

30. april 2013

Konfrontation eller dialog


Arbejdernes internationale kampdag. Sådan kaldes 1. maj. Men det er en sandhed med modifikationer, for det er ikke alle arbejdere, der er enig i den klassekampsideologi, der udspiller sig 1. maj.

Kristelig Fagbevægelse mener ikke, at en kamp for lønmodtagerinteresser er ensbetydende med klassekamp og konfrontation. Vi går ind for dialog og de stærke argumenters magt.

Samme mål, andre midler
Når Kristelig Fagbevægelse ikke tager del i 1. maj-demonstrationerne, er det ikke udtryk for, at vi ikke kæmper lønmodtagernes sag. Det er udtryk for, at vi gør det på en anden måde og med andre midler end de socialistiske fagbevægelser.

Dialogsynet
Vores arbejdsmetode kalder vi dialogsynet. Det dækker over, at vi repræsenterer lønmodtagernes stemme over for arbejdsgiverne, men at vi ikke ser arbejdsgiverne som fjender, der skal bekæmpes, men som samarbejdsparter, vi kan forhandle med.

Tre vindere
Dialogsynet giver tre vindere i modsætning til at true med strejke og lockout.

Lønmodtagerne og arbejdsgiverne vinder på, at de ikke kaster hinanden ud i en mere eller mindre hadefuld konflikt, der belaster deres relation ikke bare under, men også lang tid efter en overstået konflikt.

Den tredje vinder er samfundet, fordi dialogsynet ikke tager nogen sagesløse tredjeparter som gidsler.

Moderne og konstruktivt
Kristelig Fagbevægelse mener, dialogsynet er den moderne og konstruktive måde at forhandle og løse konflikter på.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

25. april 2013

Så gik den ikke længere


Børn, forældre, bedsteforældre, lærere og arbejdsgivere. Alle var kørt trætte i konflikten. Og af hensyn til alle parter er det godt, at regeringen nu har grebet ind.

Modellen slog ikke til
Den danske models principper om, at arbejdsmarkedets parter selv løser deres konflikter holdt ikke. Fire ugers udmattelseskrig med børnene som gidsler, fik med regeringens indgreb torsdag sin afslutning. Det vigtigste er nu, at der nu bliver skabt et arbejdsklima på de enkelte skoler, hvor alle samarbejder om at udvikle det maksimale potentiale i de børn, som er vores fremtid.

Dialogsyn er vejen frem
Samtidig bliver jeg også nødt til endnu engang at slå et slag for, at der findes andre måder at løse konflikter
på end den langvarige konflikt mellem lærerne og KL. Vi tror på, at konflikter skal løses via dialog – og i yderste konsekvens hos en dommer. Ansatte og arbejdsgivere er ikke hinandens modsætninger - men
hinandens forudsætninger. Det kalder vi vores dialogsyn, og det har vi praktiseret i 114 år. Moderne mennesker må kunne tale sig til rette. Vi har haft lock-out i fire uger, og man har haftdet indtryk, at parterne end ikke forsøgte at tale sammen. Det er ikke rimeligt. Og det må give stof til eftertænke om, hvordan vi i fremtiden skal løse konflikter på det danske arbejdsmarked.

Søren Fibiger Olesen, Landsformand Krifa

Skriv kommentar » Læs mere…

16. april 2013

Fornyelse af den danske model, tak!


”Den danske model” bliver vendt, drejet og betragtet fra alle sider i disse dage. Er den truet? Skal den gøres mere up to date? Bør den aflives? Eller er den urørlig og god?


Lockouten af 54.000 lærere har i den grad fået sindene i kog og gang i diskussionen om den danske model: Kan det være rigtigt, at lockout og strejke den bedste måde at løse konflikter på? Er det rimeligt, at så mange børn og forældre rammes, fordi to parter ikke kan blive enige? Må regeringen blande sig i konflikten eller ikke?



Opdateres til et moderne arbejdsmarked
Krifa mener, det er på tide at modernisere den danske model og opdatere den til arbejdsmarkedet anno 2013. Vi anerkender fuldt ud, at den danske model har været med til at sikre gode forhold på danske arbejdspladser. Men arbejdsmarkedet udvikler sig, og det skal den danske model også.

Dialog frem for kamp
Vi tror på, at konflikter skal løses via dialog – og i yderste konsekvens hos en dommer. Ansatte og arbejdsgivere er ikke hinandens modsætninger - men hinandens forudsætninger. Det kalder vi vores ”dialogsyn”, og det har vi praktiseret i 114 år. Moderne mennesker må kunne tale sig til rette. I den aktuelle situation kører lockout på tredje uge, og man har det indtryk, at parterne end ikke forsøger at tale sammen. Det er ikke rimeligt.

Alle skal have rettigheder
En anden udfordring ved den danske model er, at den ikke sikrer alle på det danske arbejdsmarked. Forholdene på arbejdspladserne bliver bestemt via overenskomster. Men 879.000 mennesker på det private arbejdsmarked har ingen overenskomst. Det betyder, at de kan stå uden basale rettigheder. Derfor mener vi, at de basale rettigheder skal sikres ved lov. Yderligere rettigheder kan forhandles via overenskomster eller ved at den enkelte forhandler med sin arbejdsgiver.

Drop berøringsangsten
Den aktuelle konflikt på lærerområdet er en oplagt mulighed til at se den danske model efter i sømmene.
Vores opfordring til politikerne er: drop berøringsangsten og lad os få en bred og fordomsfri debat om, hvordan vi indretter vores arbejdsmarked bedst muligt.

Af Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…

4. april 2013

Krifa-lærere holder ikke fri


I flere medier i dag er der en artikel med en overskrift, som kan misforstås. Som om vi opfordrer vores lærer-kunder til at holde fri og få konfliktudbetaling fra os. Men det er ikke korrekt.

Vores lærer-kunder er ikke lockoutet. KL har kun lockoutet medlemmer af Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening eller Uddannelsesforbundet.

Vores lærer-kunder skal derfor møde på arbejde som sædvanligt, ligesom de lærere, der er tjenestemandsansatte. For de er slet ikke en del af konflikten.

Konfliktudbetaling - kun en mulighed
Men det er korrekt, at der en mulighed for at få konfliktudbetaling fra os. Men ikke sådan, at man kan vælge at holde fri og så få den.

Det er kun en mulighed, hvis der er forhold, som gør, at man finder det umuligt at være på arbejde, fx pga. chikane fra kolleger.

Konfliktudbetaling  - et økonomisk sikkerhedsnet
Det er ikke sådan, at vi med konfliktudbetalingen, blander os i eller gør os til en del af konflikten.

Det eneste, vi gør, er at holde et økonomisk sikkerhedsnet ud under vores kunder, hvis de bliver ramt af konflikten mellem KL og Danmarks Lærerforening på en måde, så de ikke kan passe deres arbejde.

Vores regler for konfliktudbetaling
Hvis man mener, det er tilfældet, skal man kontakte os for at aftale, hvordan man skal forholde sig, og for at høre, om det er muligt at opgive at arbejde og få konfliktudbetaling.

Vi har beskrevet regler for konfliktudbetaling nærmere på vores hjemmeside.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

2. april 2013

Lockout og strejke er fortidslevn uden funktion


I dag rammes og lammes Danmark af lockout. Lærere, der ikke må komme på arbejde, børn, der må blive hjemme, bedsteforældre og frivilligt foreningsliv, der må træde til, når de vante rammer sættes ud af funktion.

Muligheden for lockout og strejke fremhæves igen og igen som et adelsmærke for den danske model. I Krifa har vi for længst fundet en bedre vej frem for konflikt. Det har altid undret mig, at en konflikt skulle være måden at løse en uoverensstemmelse på.

I den pågældende konflikt for lærerne trak Kommunernes Landsforening lockout-kortet hurtigt.

SF låner Krifa-løsning
Sammen med resten af den danske befolkning er jeg vidne til en af de efter sigende mest karakteristiske og fornemme beføjelser ved ’den danske model’, konfliktretten, men jeg er mildest talt ikke imponeret.

Det er Socialistisk Folkeparti heller ikke. Regeringspartiet, antog i påsken Krifa-skikkelse og lancerede en voldgiftsløsning på lærer-konflikten med forslaget om en opmand. Altså en sagkyndig mand eller kvinde, der afgør tvisten mellem de involverede parter, så domstolene ikke bringes i spil.

Sådan har Krifa gjort det i årevis, men jeg skal være den første til at glæde mig over, at også SF finder inspiration i Krifas indstilling til det danske arbejdsmarked.

Et ulige styrkeforhold
Jeg kan kun håbe, at forslaget vinder indpas om ikke nu, så ved fremtidige konflikter. At vi ikke skal lære vores børn, at er man uenige, er det ok at låse sig inde på hver sit værelse, indtil den ene part løber tør for forsyninger. Sandheden er jo, at den igangværende konflikt er ren skyggeboksning, hvor lærernes strejkekasse langsomt tømmes, mens kommunerne ser millionerne hobe sig op i løn-besparelser.

Lockout og strejke er forældede midler til at løse uoverensstemmelser. Styrkeprøven er spil for galleriet, alt imens danske skoleelever og deres forældre betaler prisen for en konflikt, hvor der på forhånd er fundet en sejrherre, og hvor lærerne og lønmodtager-siden ender som taberne. Et moderne arbejdsmarked kalder på moderne løsninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer » Læs mere…