21. marts 2013

Friheden i fremgang, men ...


Har det været syv fede år – de syv år, der er gået, siden eksklusivaftalerne blev gjort ulovlige i foråret 2006? Både ja og nej, for færre bliver udsat for fagforeningspres, men nogle bliver det stadigvæk.

Da eksklusivaftalerne stadig var lovlige, følte hver femte lønmodtager sig presset til at være med i en bestemt fagforening. Det er nu faldet til, at det er hver syvende.

Men det svarer faktisk til 322.000 personer. Det er mange – og for mange. Det er en menneskeret frit at kunne vælge, hvilke foreninger – også fagforeninger – man vil være med i, og hvilke man ikke vil være med i.

Menneskerettigheder er fundamentale og skal ikke blot gælde for så mange som muligt. De skal gælde for alle. Og hvis ikke de gør det, er det et problem.

Frihedskampen fortsætter
Fagforeningsfriheden har bredt sig. Men den er ikke helt udbredt endnu. Derfor fortsætter vi frihedskampen.

Vi mener, at næste skridt kan være en udvidelse af forskelsbehandlingsloven. Nu forbyder den diskriminering på grund af alder, race, tro, politisk overbevisning osv. Vi mener, den skal udvides til også at forbyde diskriminering på grund af valg af fagforening.

Forbyd fagforeningsdiskriminering
Det forslag skal Folketinget tage stilling til i den kommende tid, for de konservative har netop foreslået, at forskelsbehandlingsloven også kommer til at forbyde fagforeningsdiskriminering.

Det vil give os endnu et juridisk værktøj til at forsvare vores kunder. Men vi står heller ikke tomhændet nu. Så kontakt os, hvis du udsættes for fagforeningspres, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

2 kommentarer:

25. marts 2013 kl. 08.34 Hans-Peter

Hej Søren. Et rigtig godt indlæg.

Når jeg læser dit indlæg, kan jeg godt tænke, skriver vi 2013 eller hvad. Det burde jo være sund logik, at vi ikke skal diskriminere nogen for deres valg. Vi vælger selv, med de fordele og ulemper der nu engang er. At der nu skal bruges tid i folketinget, på at lovgive om fagforeningsdiskrimination, er egentlig rystende, det er jo indlysende, at vi alle har frihed til at vælge.

Hvis jeg en dag bliver utilfreds med min fagforening, agter jeg at melde mig ud og finde en ny. Ligeså er det med banker og forsikringsselskaber, ja også købmanden, kan de ikke levere den vare og til den pris jeg synes om, kan jeg finde en anden.

Vi skal huske der er fordele og ulemper ved alle fagforeninger, men det må være op til medlemmerne selv, at vælge hvad der er bedst for dem.
Jeg har ikke brug for at andre bestemmer hvad jeg skal mene.

10. april 2013 kl. 17.34 Claus Munk-Rasmussen

Kampen for reel frihed er desværre langt fra forbi i Danmark. Der kæmpes på mange fronter blandt ved at sikre medlemmer af de overenskomst forhandlende organisationer særrettigheder for deres medlemmer.
Arbejdsgiverne har et ansvar her.
Krifa må fortsat kæmpe den enkelte lønmodtagers friheds sag.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.