2. april 2013

Lockout og strejke er fortidslevn uden funktion


I dag rammes og lammes Danmark af lockout. Lærere, der ikke må komme på arbejde, børn, der må blive hjemme, bedsteforældre og frivilligt foreningsliv, der må træde til, når de vante rammer sættes ud af funktion.

Muligheden for lockout og strejke fremhæves igen og igen som et adelsmærke for den danske model. I Krifa har vi for længst fundet en bedre vej frem for konflikt. Det har altid undret mig, at en konflikt skulle være måden at løse en uoverensstemmelse på.

I den pågældende konflikt for lærerne trak Kommunernes Landsforening lockout-kortet hurtigt.

SF låner Krifa-løsning
Sammen med resten af den danske befolkning er jeg vidne til en af de efter sigende mest karakteristiske og fornemme beføjelser ved ’den danske model’, konfliktretten, men jeg er mildest talt ikke imponeret.

Det er Socialistisk Folkeparti heller ikke. Regeringspartiet, antog i påsken Krifa-skikkelse og lancerede en voldgiftsløsning på lærer-konflikten med forslaget om en opmand. Altså en sagkyndig mand eller kvinde, der afgør tvisten mellem de involverede parter, så domstolene ikke bringes i spil.

Sådan har Krifa gjort det i årevis, men jeg skal være den første til at glæde mig over, at også SF finder inspiration i Krifas indstilling til det danske arbejdsmarked.

Et ulige styrkeforhold
Jeg kan kun håbe, at forslaget vinder indpas om ikke nu, så ved fremtidige konflikter. At vi ikke skal lære vores børn, at er man uenige, er det ok at låse sig inde på hver sit værelse, indtil den ene part løber tør for forsyninger. Sandheden er jo, at den igangværende konflikt er ren skyggeboksning, hvor lærernes strejkekasse langsomt tømmes, mens kommunerne ser millionerne hobe sig op i løn-besparelser.

Lockout og strejke er forældede midler til at løse uoverensstemmelser. Styrkeprøven er spil for galleriet, alt imens danske skoleelever og deres forældre betaler prisen for en konflikt, hvor der på forhånd er fundet en sejrherre, og hvor lærerne og lønmodtager-siden ender som taberne. Et moderne arbejdsmarked kalder på moderne løsninger.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

3 kommentarer:

3. april 2013 kl. 20.37 Anonym

Jeg er medlem af en af de lockoutramte fagforeninger. Det jeg ikke var klar over, mest pga. egen uvidenhed, var at jeg ikke kan melde mig ud af fagforeningen før strejkekassen er fyldt op efter lockouten. Juhuu! Siger jeg. Jeg har ved min indmeldelse åbenbart udskrevet en blankocheck til min fagforening.

Jeg kan egentlig godt se, at kassen skal fyldes op igen, når man nu vil fastholde konfliktvåbnet, men jeg er så bare uenig med fagforeningen i denne overenskomstforhandling - og jeg er i øvrigt ansat så jeg ikke kan strejke eller lockoutes alligevel. Fedt!

Jeg vil gerne spørge her, for min nuværende (men forhåbentlig snart forhenværende) fagforening vil givetvis ikke svare: Er den'blankocheck'-paragraf, som alle de traditionelle fagforeninger har, nogensinde blevet prøvet ved en retsinstans?
Hvis det var et teleselskab, der på side 37 i betingelserne skrev, at alle kunder var forpligtet til at betale ekstra til selskabet såfremt bundlinjen blev rød, ville ingen acceptere det, hvorfor så fagforeninger?

Mvh

En som føler sig mindre godt begavet

8. april 2013 kl. 08.14 Anonym

Hej du, som næppe er mindre godt begavet.

Du har ret i, at du som medlem ofte forpligter dig til at være med til at fylde ”strejkekassen” op igen efter en konflikt. Det kaldes konfliktkontingent. I Uddannelsesforbundet fremgår det af deres hjemmeside, at også ikke-lockoutede skal være med til at betale solidarisk for dem, der er ramt af lockouten. Solidaritetskontingent, kalder de det.
Også Danmarks Lærerforening opererer med konfliktkontingent og solidaritetskontingent.
Du har ret i, at det ikke er muligt at melde sig ud, når der er varslet konflikt eller under konflikten (uden at betale for det, forstås). DLF skriver, at det er hovedbestyrelsens beslutning, hvornår ”udmeldelsesforbuddet” ophører.

Disse foranstaltninger fremgår af fagforeningernes vedtægter, men i perioderne uden konflikt er det logisk nok ikke det, man bemærker mest. Jeg skal ikke kunne sige, om det har været prøvet ved en domstol, men reglerne må være ”i orden”, eftersom de stadig er i spil. Jeg kan godt forstå, du undrer dig over, at det er forbudt at melde sig ud af en fagforening. Din fagforening må kunne svare dig på mulighederne for at melde sig ud.

Mvh Anne Bjerregaard Bang, kommunikationsmedarbejder i Krifa.

8. april 2013 kl. 17.30 Gordon Shumway

@ Anne Bjerregaard Bang

Jeg har svært ved at forestille mig, at det kan være lovligt, at man ikke kan melde sig ud af en fagforening eller nogen anden forening.

I Danmark har vi foreningsfrihed og ved at tvinge folk til at forblive medlem også under en konflikt, bryder man vel dette princip.

Lad os antage at du som medlem under konflikten, er uenig i at fagforeningen vil forsætte konflikten. Således skal du vel havde lov til at melde dig ud og genoptage dit arbejde, såfremt at arbejdsgiver er indstillet på dette.

Dette burde være en sag for KRIFA - For såfremt at det er lovligt at nægte et medlem at melde sig ud. så findes retten til det frie valg af fagforening faktisk ikke.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.