25. juni 2013

Selvvalgt uddannelse – du kan nå det endnu


I Krifa tror vi på dig, og vi tror på, at en hurtig indsats er det, der skal til, for at du som jobsøgende hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen.

Folketinget har netop førstebehandlet et lovforslag fra regeringen, der begrænser lediges muligheder for at deltage i seks ugers selvvalgt uddannelse.

En vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at man efter 1. juli 2013 tidligst kan begynde på selvvalgt uddannelse efter fire måneders ledighed. Men hvorfor dog vente så længe!

Brug tiden aktivt
Vi ved, at opdateret viden er en af de vigtigste forudsætninger for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor synes vi, at perioden, hvor du er mellem to job, bør bruges aktivt med det formål at fremme din mulighed for hurtigt at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Derfor er regeringens forslag en forkert vej at gå.

Du kan nå det endnu
Forslaget er dog ikke vedtaget endnu, og du har fortsat mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse efter de nuværende regler. Du skal bare få din a-kasse til at godkende din ansøgning om 6 ugers selvvalgt uddannelse INDEN 1. juli 2013.

Jo hurtigere, jo større chance
Jo hurtigere du udfylder ansøgningen, desto større er din chance for at undgå at blive ramt af de nye regler om, at du skal være ledig i fire måneder, inden du har ret til selvvalgt uddannelse.

Kontakt din lokale Krifa-afdeling og forhør dig nærmere om dine muligheder for selvvalgt uddannelse.

Christian Steen, specialkonsulent, Kristelig A-kasse





Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.