26. september 2013

Respekt om håndens arbejde

Alt for få unge vælger i disse år en håndværksmæssig uddannelse. De tekniske skoler oplever en markant lavere tilstrømning af elever end de almene gymnasier.

En udvikling, vi som samfund selv bærer en stor del af skylden for.

Forblændet af fine eksamener
Vi har i mange år været forblændet af snakken om, at det er viden, vi skal leve af, og at fremtidens Danmark er et videnssamfund og en såkaldt oplevelsesøkonomi.
Det lyder flot, og noget er der selvfølgelig også om snakken, men vi må bare ikke være så naive at tro, at vi alle sammen kan klare os med fine eksamener fra de højere læreranstalter, alt imens kineserne eller østeuropæerne sørger for det manuelle arbejde.
Måske har vi i drømmen om videnssamfundets lyksaligheder glemt den egentlige betydning af begrebet knowhow.
Det er ikke nok at vide, man må også kunne noget, vide hvordan man gør. Grundtvig skrev engang, at man som menneske må kunne gribe, før man kan begribe.

Brug for både ånd og hånd
Det er glædeligt, at regeringen tager udfordringen med de håndværksmæssige uddannelser alvorligt og i den forbindelse har sat en reform af erhvervsskolerne på finansloven. Samtidig har man også bebudet en reform af de gymnasiale uddannelser i form af skærpede optagelseskrav.
Igen fristes man til med kraftig inspiration fra Grundtvig at udbryde: Ja, selvfølgelig, for ånd og hånd må gå hånd i hånd.
Alt for mange steder i uddannelsesjunglen får man en sær fornemmelse af, at hverken ånd eller hånd er hjemme. Så jeg hilser bestemt en reform velkommen.

Gør erhvervsuddannelserne attraktive
Men hvis vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse, så handler det også om andet end flere bevillinger til erhvervsskoler, oplysningskampagner og hvad man nu ellers kan finde på
Det handler for mig at se først og fremmest om, at vi som samfund skal have genskabt respekten for håndens arbejde.
Forleden så jeg en udsendelse på TV, hvor en række unge blev interviewet om deres uddannelsesplaner. I udsendelsen var der en ung fyr, som egentlig godt kunne tænke sig at blive kok, men som i samme åndedrag tilføjede, at det jo ikke var så prestigefyldt.

Slut med uddannelsessnobberi
Den unges opfattelse af kokkefaget er jo ikke grebet ud af den blå luft, men skabt gennem mange års samfundsmæssig påvirkning og en, ofte uudtalt, opfattelse af, at det er bedre at komme på det almene gymnasium, end det er at tage en erhvervsfaglig uddannelse på enten teknisk skole eller handelsskole. Niels Hausgaard har tidligere ramt vores tendens til akademisering og uddannelsessnobberi lige på kornet, når han med vanlig selvironisk distance har talt om de bogligt begavede, de praktisk begavede og ikke mindst de udpræget praktisk begavede.

Teoretisk viden er ikke nok
Der bliver også brug for håndens arbejde i fremtidens Danmark, så lad os få genoplivet respekten for dette arbejde. Vi kan ikke overleve alene på teoretisk viden (know), men må også i fremtiden kunne både gribe og begribe verden og får fortsat brug for viden om, ”hvordan man gør” (how).

Christian Borrisholt Steen, regionsformand for Krifa i Nordjylland
Skriv kommentar » Læs mere…

19. september 2013

Fremtidens arbejdsmarked

Vores arbejdsmarked er under forandring. Lønmodtagere fra andre lande kommer hertil og presser os på lønnen, og EU bestemmer mere og mere om forholdene på arbejdsmarkedet.

De centralt forhandlede kollektive overenskomster vil ikke komme til at spille den samme rolle, som de har gjort. Lokalt forhandlede aftaler, der er tilpasset den enkelte virksomhed, vil brede sig.

Ikke nok med kollektive overenskomster
Vi mener, det er at hænge fast i fortiden at fastholde de kollektive overenskomster som løsningen på alle fremtidens udfordringer. De kommer for eksempel til kort over for billig udenlandsk arbejdskraft. Mange på arbejdsmarkedet er ikke dækket af en kollektiv overenskomst. De kollektive overenskomster er så stive og detailregulerende, at der er både lønmodtagere og arbejdsgivere, der ikke ønsker en kollektiv overenskomst.

Taget hul på fremtiden
Vi har allerede taget hul på fremtiden. Vores kollektive overenskomster er fleksible og med muligheder for at blive tilpasset lokale ønsker og forhold. Det er det, vi oplever, at den moderne lønmodtager og arbejdsgiver ønsker.
Vi har også et svar på, hvad der kan gøres for de mange lønmodtagere, der ikke er dækket af en overenskomst. På det private arbejdsmarked er det 40 procent.
Vi foreslår, at det bliver lovgivning, der garanterer, at alle lønmodtagere har basale rettigheder som for eksempel ret til at have fri på barnets første sygedag og ret til en skriftligt begrundet opsigelse.

Kurt Bech, overenskomstchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

12. september 2013

Ny inspiration til et godt arbejdsliv


Vores kunder får nu nye og flere tilbud til hjælp og inspiration i deres arbejdsliv.

Vi er her og har altid været her for vores kunder, når de har brug for hjælp. Det kan være, hvis de løber ind i problemer med deres arbejdsgiver, eller hvis de bliver sagt op og skal have hjælp til at finde et nyt job.

Sparring til arbejdslivet
Men vi vil mere end det. Vi vil ikke blot være et sted, man kontakter med problemer. Vi vil også være der for vores kunder midt i et velfungerende arbejdsliv. For at give sparring og inspiration til at udvikle sig og komme videre.

Hellere forebygge end løse problemer
Vi er overbevist om, at vores kunder hellere vil have et godt arbejde end dagpenge. De vil hellere have en god arbejdsplads end en retssag. Arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Sundhed, kost og motion har lige så stor indflydelse på et godt arbejdsliv, som det, der foregår på arbejdspladsen. Det vil vi derfor også beskæftige os med. For hellere forebygge end løse problemer.

Mere forebyggende, inspirerende og fremadrettet
Vi vil blive ved med at have jurister og advokater, som fører sager for vores kunder, når de har behov for det. Og vi vil blive ved med at hjælpe ledige i job. Der bliver ikke skruet ned for noget af det. Men vi skruer op for noget andet. Vi vil være mere forebyggende, udviklende, fremadrettede.

Nye centre med fokus på job og karriere
For bedre at kunne give vores kunder sparring og inspiration opretter vi seks Job & Karrierecentre. De vil have fokus på tilbud til gavn for vores kunders karriere, trivsel og den sunde balance mellem privat- og arbejdsliv. Det er i høj grad tilbud til kunder, der er i job og gerne vil lære nyt, som de kan bruge i deres arbejdsliv.

Mange platforme
Vores kunder får tilbuddene på mange platforme. Det kommer til at ske gennem webinarer på nettet og via podcasts, der kan høres når som helst. Men det kommer også til at ske gennem kundemøder i vores centre.
Nogle af de emner, vi lægger ud med at tage op, er sundhed, arbejdsglæde, balancen mellem arbejde og fritid, privatøkonomi, jobsøgning og karriereudvikling. Alt sammen med det overordnede mål at give vores kunder inspiration til et godt arbejdsliv.

Brug centrene
Karrierecentrene ligger i Brøndby, Odense, Kolding, Aarhus, Herning og Aalborg.
Læs mere om Job & Karrierecentrene, og hvad du kan bruge dem til på vores hjemmeside.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse

1 kommentar » Læs mere…

6. september 2013

Næsten hver syvende oplever fagforeningspres

Næsten hver syvende på det danske arbejdsmarked oplever pres til at være med i en bestemt fagforening.

Det viser en ny analyse, vi har fået lavet af InFact.

Mest pres fra tillidsrepræsentant og kolleger
Det er først og fremmest tillidsrepræsentanten og kollegaerne, der presser.
Halvdelen af dem, der bliver presset, oplever, at det er tillidsrepræsentanten, der presser dem, og hver fjerde, at det er kollegaer.
Næsten hver 10. af dem, der bliver presset, oplever, at presset kommer fra arbejdsgiveren.

Ikke godt nok
Analysen understreger, at det slet ikke står godt nok til med fagforeningsfriheden på det danske arbejdsmarked. I 2006 vandt vi ellers en klokkeklar sejr over eksklusivaftalerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Men det frie fagforeningsvalg stadig ikke er en reel mulighed for alle.

Forbyd forskelsbehandling
Vi mener, det kan hjælpe at udvide forskelsbehandlingsloven, så den forbyder forskelsbehandling på grund af valg af fagforening på linje med forbud mod diskriminering på grund af race, køn osv.

Samtidig foreslår vi foreningsfrihedsloven udvidet, så den ikke blot forbyder at tage hensyn til fagforeningsforhold ved ansættelse og afskedigelse, men også under ansættelsen, siger Søren Fibiger Olesen.

Behov for holdningsændring
Derudover er der behov for en holdningsændring, så det må blive udbredt, at man ikke vil være med til eller acceptere, at nogen presses ind i en bestemt fagforening, men respekterer andres valg af fagforening.

Fakta om fagforeningspres
  • Hver syvende oplever fagforeningspres
  • Hver tiende oplever, at en kollega bliver behandlet anderledes, fordi han eller hun er medlem af en anden fagforening end kollegaerne
  • Hver tiende er ikke medlem af den fagforening, de helst vil
    (Kilde: InFact og Kristelig Fagbevægelse)
Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…