
Undersøgelsen, der er udført af Kristelig Fagbevægelse viser, at 14 % af de danske kommunalpolitikere ikke mener, at kommunalt ansatte skal have ret til selv at vælge fagforening og a-kasse. Det synes jeg er et foruroligende resultat.
Jeg synes, det er grotesk, at personer, der stiller op i et demokratisk valg, kan gå ind for noget ulovligt, nemlig at tvinge nogen ind i en bestemt a-kasse og fagforening. Det er utroværdigt og bør ikke finde sted i et demokrati.
Det vil jeg nu tage op overfor indenrigsminister Margrethe Vestager.
Ulovligt pres findes allerede
Flere steder oplever de kommunalt ansatte allerede at blive presset til at vælge fagforening. I en tidligere undersøgelse, som InFact lavede for Kristelig Fagbevægelse i efteråret, kom det nemlig frem, at hver syvende offentligt ansat føler sig presset til at være medlem af en bestemt fagforening.
Søren Fibiger Olesen, formand Kristelig Fagbevægelse
2 kommentarer:
hmmm det var da svært forstyrrende at læse at så mange folkevalgte politikere ikke mener man skal støtte det frie valg. Jeg har aldrig hørt noget lignende. Måske vi igen skal have fokus på frit valg, selvom det virkelig burde være en selvfølge i dagens danmark!!!
Arbejderne har kun frihed til at gøre de ting og foretage de valg der er i overensstemmelse, med den kapitalistiske bestemmelsesmagt, det være sig såvel politisk som arbejdsgivermæssigt, den der tror at enhver "formand" ikke er i lommen på kapitalismen er naiv. så det kan ikke undre mig at tingene hænger sammen som undersøgelsen viser
Skriv kommentar