8. november 2013

Køber sig til indflydelse

Den kommunale valgkamp er i fuld gang. De fleste argumenterer for deres synspunkter. Men i nogle kommuner er der LO organisationer, der køber sig til indflydelse.
Her indgås skriftlige aftaler med S, SF og EL om, at de efter kommunalvalget skal arbejde for bestemte synspunkter. Til gengæld modtager de økonomisk støtte, samtidig med at LO anbefaler sine medlemmer at stemme på et af de tre partier.

Tåbelige aftaler
Som ansat i en konkurrerende fagforening kan jeg vælge at glæde mig over, at nogle lokale LO fagforeninger laver så tåbelige aftaler (citat LO-formand Harald Børsting). Og med den slags aftaler skyder sig selv i foden (citat arbejdsmarkeds- forsker Flemming Ibsen).
Men jeg glæder mig ikke over disse aftaler. Det er demokratiet for vigtigt til. Her må vi stå
sammen i respekt for den enkelte borgers ret til selv af vælge.
Vi vil selv bestemme

Danskerne ønsker ikke at andre skal bestemme, hvor de skal sætte deres kryds. Demokrati handler om, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde. F.eks. gennem valg til kommuner og regioner. Når man på forhånd laver skriftlige aftaler om, at man betaler penge for bestemte meninger, er man i gang med at undergrave demokratiet.

Vi tror på kunderne
I Krifa er vi ikke partipolitiske. Vi tror på, at vore kunder selv er i stand til at vurdere, hvor krydset
skal sættes. Det skal vi ikke blande os i.
God valgkamp.
Politisk konsulent Rolf Weber

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.