16. december 2014

Den danske model er ikke svaret på alt

Skal man grine eller græde, når vi har en beskæftigelsesminister, der åbenbart mener at den danske model er svaret på alle udfordringer på arbejdsmarkedet?



Han har ikke sagt det så direkte, men han slår dog for nylig fast i en artikel i det LO-ejede Ugebrevet A4, at den danske model er et bedre våben i kampen mod social dumping end mindsteløn ved lov.


Mange mangler ved den danske model
Men den danske model fejler ved ikke at kunne sikre overenskomstmæssige forhold for udenlandsk ansatte i Danmark. Diverse fagforeninger har ført adskillige sager for medlemmer ved udenlandske domstole for derefter at konstatere, at pengene ikke kan inddrives ved den udenlandske arbejdsgiver. I bedste fald må man vel sige, at Henrik Dam Kristensen taler mod bedrevidende.


Basale rettigheder skal sikres ved lov
Jeg er helt enig i, at vi skal bevare den danske model – men den vil ikke tage skade af lidt opdatering.
I Krifa tror vi på, at emner som mindsteløn, retten til frihed ved barns sygdom, retten til en pensionsordning, retten til en saglig opsigelse mv. er grundlæggende rettigheder, der bør sikres alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked ved lov.
 
Overenskomsterne kan løfte niveauet
Overenskomsterne, som vi kender det, bygger så ovenpå disse grundlæggende rettigheder. Det betyder, at de kan angive en højere mindsteløn end loven, størrelsen af en pensionsopsparing, ret til løn ved barns sygdom osv.
 
Lov kan dæmme op for social dumping
Det vil være en langt bedre sikring mod social dumping, end den danske model har vist sig at være i virkeligheden. Det vil sikre, at det ikke længere er legalt som udlænding at arbejde i Danmark til 40 kr. i timen.
Vi kan nok aldrig lukke alle huller for svindlere, men det hjælper altså ikke at sætte kikkerten for det blinde øje i forhold til den danske models mangler for så at sige, at alt er i den skønneste orden.

Kurt Bech, overenskomstchef, Krifa

4 kommentarer » Læs mere…

2. december 2014

Hvad drømmer du om?


I Krifa har vi en drøm. En drøm om, at alle danske lønmodtagere og deres familier får mere optimale betingelser for en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

I dag lider næsten 900.000 af os danskere under et forhøjet stressniveau, og mere end 35.000 af os er hver eneste dag sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress.
Sammenholder man det med politikernes mantra om, at vi alle sammen skal arbejde mere for at sikre den økonomiske vækst, så burde det være tydeligt for enhver, at der er noget her, der ikke hænger sammen.

Skal du arbejde 37 timer om ugen?
Mennesker er forskellige, og mennesker har hver især forskellige behov og muligheder henover et arbejdsliv. Derfor er der behov for at diskutere, om det er fornuftigt, at vi har indrettet et samfund, hvor de fleste arbejder 37 timer om ugen hele arbejdslivet igennem.
Kan vi ikke gøre det smartere, så vi tager hensyn til dem, der har behov for at geare ned, eksempelvis i perioder med små børn, og hvor vi samtidig giver mulighed for, at de, der har overskud til at arbejde mere i en periode, også får mulighed for det?

Plads til selv at prioritere
I Krifa ønsker vi at gøre drøm til virkelighed, og derfor har vi netop søsat projektet Den Gode Balance. Formålet med projektet er at påvirke holdninger og normer i samfundet i relation til, hvad der kan lade sig gøre, når det handler om at indrette arbejdslivet sådan, at den enkelte så vidt muligt støttes i at kunne vælge til og fra i forhold til at sikre den gode balance.
Derudover ønsker vi at påvirke rammerne på arbejdsmarkedet, så lovgivning, overenskomster mv. understøtter den enkelte i at kunne vælge den gode balance.

Har du gode ideer?
Har du gode ideer til, hvordan vi bør indrette arbejdsmarkedet, så det i højere grad tager højde for, at mennesker er forskellige, og så vi understøtter den enkelte i at kunne træffe de rigtige valg i forhold til den gode balance?

Christian Borrisholt Steen, intern konsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

20. november 2014

Dræbende dagpengesystem

Så kom der med den nye finanslov endnu en lap på dagpengesystemet - en kontantydelse for lige at gribe nogle af dem, der ellers ville falde i et økonomisk hul, når de ikke længere kan få dagpenge.

Det er i orden at sikre lediges økonomi. Men måden, det sker på - og er sket på flere gange, efter at vi fik en ny dagpengereform, der reducerede dagpengeperioden fra fire til to år - er ikke i orden.

Lap på lap
Med lap på lap har regeringen forsøgt at gøre noget ved, at mange tusind flere end beregnet står til at miste dagpengene som konsekvens af den nye dagpengereform. Først en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden, så en arbejdsmarkedsydelse og en uddannelsesydelse og en akutjobordning - og så nu en kontantydelse.

Labyrint af regler
De mange lappeløsninger medfører et dræbende dagpengesystem, som kan tage modet fra enhver. Det er enormt indviklet og kompliceret, så den enkelte ledige med rette kan føle sig sendt ind i en labyrint af love og regler, som det ikke er til at finde vej igennem.

Mennesket over systemet
Vi havde i forvejen et bureaukratisk dagpengesystem. De mange lappeløsninger har gjort det endnu værre. Krifa mener, at mennesker skal være over systemer. Det betyder bl.a., at et system skal være til at forstå og overskue for almindelige mennesker.

Behov for gennemgribende løsninger
Der er behov for mere gennemgribende løsninger. Krifa foreslår at gøre den tid, man kan få dagpenge, afhængig af konjunkturerne, så der ikke hele tiden skal laves så den ene så den anden redningsaktion over for ledige, der ellers vil miste dagpengene.
Med en konjunkturafhængig dagpengeperiode vil den tid, man kan få dagpenge, være længere, når det er svært for ledige at få job igen, og kortere, når det er let.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

11. november 2014

Fylder et år i fuldt firspring


Krifas seks karrierecentre kan fejre etårsfødselsdag og gør det i fuldt firspring.

I det forgangne år har karrierecentrene sat spot på fire områder af arbejdslivet: Den gode karriere, det glade arbejdsliv, det sunde arbejdsliv og den gode balance.

I selskab med de førende eksperter
Vi har allieret os med nogle af Danmarks førende eksperter og tilbudt vores kunder en lang række arrangementer på forskellige platforme: Webinarer, møder og podcasts. Det har handlet om at give god arbejdslyst.

Fra meget til mere opmærksomhed
Mange kunder har fået øjnene op for Karrieres aktiviteter og arrangementer, men vi vil gerne give endnu flere kunder inspiration til deres arbejdsliv.

Noget af alt det, vi tilbyder Krifas kunder, kan du se i denne film.

Du kan også læse om vores tilbud i denne karrierefolder.

Konkrete kundetilbud
Læs mere om vores konkrete kundetilbud, og meld dig på dem, der er relevante for dig. Det kan du gøre her.

Helene Riis Lindholm, karrierechef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

20. oktober 2014

Europæisk arbejdsmiljøuge


Uge 43 er europæisk arbejdsmiljøuge med fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Der er gratis arrangementer over hele landet. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur står bag.

Landet over er der konferencer, seminarer, oplæg og debatter om det psykiske arbejdsmiljø.
I Aalborg, Tønder, Slagelse, Hvidovre og Odense er der gå-hjem-møder for elever og studerende, der står over for, at de skal ud at have deres første job.
I København og Middelfart er der eftermiddagsmøder om at forebygge stress.

Børsen-konference om trivsel og arbejdsglæde
På Børsen er der en halvdagskonference fredag den 24. oktober om trivsel og arbejdsglæde, hvor organisations- og ledelseskonsulent Hanne V. Moltke fra Attractor/Rambøll holder et oplæg om, hvordan en leder og medarbejdere kan skabe arbejsdglæde, som giver både bedre trivsel og øget produktivitet.

Mange ramt af dårligt psykisk arbejdsmiljø
Der er behov for at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Cirka hver femte person i Danmark, der er sygemeldt eller på førtidspension, er det på grund af forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det viser tal fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en pressemeddelelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

Oversigt over arbejdsmiljøugens arrangementer
På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside er der under overskriften Kampagner i Danmark en oversigt over arbejdsmiljøugens arrangementer.

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

14. oktober 2014


Er du offentligt ansat, har det betydning for dig, at al post fra det offentlige bliver digital fra den 1. november. Det indebærer, at din arbejdsgiver fremover skriver til dig via digital post.

Det kan være meget vigtige beskeder, du som offentligt ansat kan få som digital post, for eksempel en opsigelse, en indkaldelse til en sygesamtale eller til en tjenstlig samtale. Og juraen siger, at du har modtaget din arbejdsgivers besked på det tidspunkt, den er leveret i din e-boks.

Vigtigt at holde øje med e-boks
Det er derfor vigtigt, at du er klar til at modtage digital post fra det offentlige fra den 1. november, eller at du får søgt om at blive fritaget for digital post.
Jeg vil også anbefale, at du tilmelder dig at få besked på sms eller mail, når der bliver sendt noget til dig i din e-boks. Det kan du gøre på borger.dk eller e-boks.dk; du logger på med din nemID.

Private arbejdsgivere og e-boks
En privat arbejdsgiver kan kun sende beskeder til dig i din e-boks, hvis du har tilmeldt din arbejdsgiver som afsender.
Selvom du sagt ja til at modtage din lønseddel i e-boks, er det ikke ensbetydende med, at du har sagt ja til, at din arbejdsgiver også kan sende fx en opsigelse til din e-boks.
Der er dog ingen retspraksis om det endnu, så det er en god ide at have styr på, hvad der lander i din digitale postkasse!

Måske alle kan opsiges digitalt i fremtiden
Din arbejdsgiver kan dog godt sende en opsigelse via e-mail, hvis det er normalt i dit ansættelsesforhold, at I kommunikerer sammen på mail. Digital kommunikation vinder mere og mere frem, og det kan ikke udelukkes, at en arbejdsgiver i fremtiden alene kan bruge e-boks.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

7. oktober 2014

Statsministerren talte nedsættende om medlemmer i frie fagforeninger


Det er uforskammet, at statsministeren i sin tale ved Folketingets åbning talte nedsættende om de mange danske lønmodtagere, der har valgt at være med i en fri fagforening.

Det gjorde hun i sin omtale af, at regeringen vil fordoble, hvor meget man kan trække fra af sit fagforeningskontingent. Hun sagde, at regeringen på den måde vil give "en skattelettelse til 1,3 millioner dansker, der tager et solidarisk ansvar".

 Forkasteligt af statsministeren
Det er forkasteligt, at statsministeren beskylder danske lønmodtagere, der vælger en fri fagforening, for at være usolidariske. Det er mange danskere hun taler nedsættende om. Alene Krifa har mere end 200.000 medlemmer og er landets fjerdestørste fagbevægelse.

Ingen betydning for vores medlemmer
Forslaget om at gøre det muligt at trække mere af fagforeningskontingentet fra kommer ikke til at betyde noget for vores medlemmer. Vi er stadig meget billigere end LO's dyre fagforeninger - også selv om deres medlemmer kan trække hele deres kontingent fra i skat.

Kunstigt økonomisk åndedræt til LO
Regeringen indfører det højere fradrag for at hjælpe et styrtblødende LO. Regeringen mener åbenbart, at det er nødvendigt med et kunstigt økonomisk åndedræt for at redde LO.
Vi synes i det hele taget, at det er underligt, at fagforeningskontingenter kan trækkes fra i skat. Det kan man jo ikke med kontingent til andre private foreninger.

Hvorfor skal skatteydere støtte fagforeninger?
Vi synes, det er positivt, at man er med i en fagforening. Men de fagforeninger, der  ikke kan overbevise danske lønmodtagere om, at det kan betale sig at være med i dem, hvorfor skal de så holdes kunstigt i leve ved at blive støttet af danske skatteydere?


Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
4 kommentarer » Læs mere…

3. oktober 2014

Flere i fagforeninger

Krifa og de andre frie fagforeninger har næsten fordoblet medlemstallet igennem de sidste 20 år, fremgår det af en artikel på dr.dk.

I artiklen er der omtalt en analyse lavet af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen, og den viser, at mens der i 2010 var 67 procent af de danske lønmodtagere med i en fagforening, er det nu 69 procent.

De frie fagforeninger er de meste populære
Men nogle fagforeninger går frem, mens andre går tilbage. Krifa og de andre frie fagforeninger er de mest populære med dobbelt så mange medlemmer nu som for 20 år siden.

LO taber
I de samme 20 år er LO gået tilbage, men gør det nu i lidt mindre omfang end tidligere, selvom de stadig mister medlemmer.

Læs artiklen på dr.dk her.

Ove Klausen, kommuniationsmedarbejder, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

17. september 2014

Krifa støtter mindsteløn


Krifa bakker op om FTF's forslag om at indføre en mindsteløn som værn mod social dumping.

Det har gennem længere tid været vores holdning, at det bedste værn mod social dumping er at ophøje overenskomsternes mindstelønninger til en lovbestemt mindsteløn.

Lovbestemt mindsteløn godt for alle
Det vil glæde os, hvis en lovbestemt mindsteløn kunne blive til noget. Det vil være til gavn for både de udlændinge, der arbejder i Danmark til for lave lønninger, og de danske lønmodtagere, som bliver udkonkurreret på andres løndumping.

Tag en fordomsfri debat
Jeg har noteret sig, at både Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre har været ude og skyde forslaget ned. Men jeg opfordrer dem, der afviser forslaget, til at give det en chance og tage en fordomsfri debat om det.

Den danske model må ikke blokere
Det virker, som om kritikerne af en lovbaseret mindsteløn pr. automatik tænker, at der ikke må ske noget, der kan ændre den måde, den danske forhandlingsmodel på arbejdsmarkedet er indrettet på.

Behov for at tænke nyt
Men det må ikke være vigtigere at bevare et system end prøve at gøre noget ved løndumpingen, som rammer både danske og udenlandske lønmodtagere. Fremfor at holde fast i gamle metoder, der har vist sig ikke at virke, er der behov for at ville tænke nyt.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

5. september 2014

Barsel og ligestilling


Skal noget af barselsperioden være øremærket faderen, eller skal forældre have lov frit at fordele orloven mellem sig?

Det er en debat, der har det med at dukke op med jævne mellemrum. Her senere på måneden skal Det Radikale Venstre diskutere det på deres landsmøde. Det har fået FTF til at melde ud, at de går ind for at øremærke en del af barselen til faderen.

Lad folk bestemme selv
Krifa går selvfølgelig også ind for ligestilling mellem mænd og kvinder. Men vi går ikke ind for at blande os i, hvordan en far og mor vælger at fordele orloven mellem sig. Vi er imod tvang og mener, at de enkelte familier skal have frihed til at fordele forældreorloven mellem sig, som de vil, og som det passer dem. De ved bedst selv, hvad der er bedst for dem.
Fri os fra formynderiske love, der griber ind i den personlige frihed.

Fuld løn under barsel
Men det skal være sådan, at fædre reelt oplever frihed til at vælge en del af barselen. Derfor mener vi, at alle skal have fuld løn under hele orloven, så det ikke er sådan, at de fædre, der tjener mere end moderen, fravælger at gå på orlov af økonomiske grunde.

Det skal være naturligt, at fædre tager barselsorlov
Vi mener også, der stadig kan være arbejdspladser, hvor det ikke betragtes som naturligt, at fædre tager barselsorlov. Vi mener derfor, at der også er behov for at gøre op holdninger, der gør, at fædre ikke føler, det er accepteret, at de vælger at tage barsels-/forældreorlov.

Kurt Bech, overenskomstchef, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

27. august 2014

Det handler om mennesker


Der er i øjeblikket et massivt pres på regeringen for at halvere det såkaldte genoptjeningskrav for dagpenge.

I dag skal man arbejde et helt år for at opnå en ny ret til dagpenge i to år. Fra flere sider mødes regeringen nu med krav om, at genoptjeningskravet igen bliver et halvt år, ligesom det var indtil 2010.

Flere 40.000 har mistet dagpengeretten
Alene i første halvår af 2014 er næsten 10.000 faldet ud af dagpengesystemet, og siden dagpengereformen i 2010 har flere end 40.000 mistet dagpengeretten.
Det er ikke bare tal og statistik. Det handler om mennesker.

Langt genoptjeningskrav kan virke demotiverende
I Krifa tror vi på, at jo mere aktiv og målrettet man er som jobsøgende, desto større er chancerne for at komme i job. Men det lange genoptjeningskrav kan faktisk, stik imod hensigten, virke demotiverende for de jobsøgende, da det kan få nogle dagpengemodtagere til helt at undlade at søge jobs af kortere varighed, fordi det ikke er nok til at genoptjene dagpengeretten.

Reglerne skal støtte kontakt til arbejdsmarkedet
Derfor tror vi på, at et kortere genoptjeningskrav kan være med til at motivere de jobsøgende til også at tage imod jobs af kortere varighed. Herved bevarer den enkelte kontakten til arbejdsmarkedet og får derved lettere ved efterfølgende at komme i varig beskæftigelse.

Tusindvis har behov for hjælp
For Krifa handler det om mennesker, og en halvering af genoptjeningskravet er et godt sted at begynde, hvis regeringen ønsker at imødekomme de tusindvis af danskere, som enten allerede er faldet ud af dagpengesystemet eller står overfor at gøre det.

Indfør fleksibel dagpengeperiode
I øvrigt anbefaler Krifa også, at man overvejer at indføre en mere fleksibel dagpengeperiode. Hvis dagpengeperioden automatisk blev forlænget i forbindelse med lavkonjunktur og forkortet, når konjunkturerne vender igen, ville vi være helt fri for hele tiden at skulle diskutere, om perioden nu skulle være på to eller fire år.

Kan ikke vente på dagpengekommission
Regeringen har nedsat en dagpengekommission, der senest ved årsskiftet 2015/16 skal komme med anbefalinger til et nyt dagpengesystem.
Så lang tid kan de tusindvis af danskere, der står overfor at miste deres forsørgelsesgrundlag, ikke vente.
Derfor bør regeringen handle allerede nu og den kan passende begynde med at rulle genoptjeningskravet tilbage til et halvt år, sådan som det var før 2010.
Det handler om mennesker.


Christian Borrisholt Steen, regionsformand, Krifa
2 kommentarer » Læs mere…

26. august 2014

Regeringen svigter oplagt løsning på dagpengeproblemet

Vi finder det uansvarligt over for de mange tusinde, der falder ud af dagpengesystemet, at regeringen fremlægger en finanslov uden at komme med forslag til at gøre noget ved problemet.

Vi mener, at en oplagt løsning er at gøre dagpengeperioden konjunkturbestemt.

Da dagpengeperioden blev sat ned fra fire til to år, blev det skønnet - ud fra det, man vidste dengang - at få tusinde ville falde ud af dagpengesystemet, nu viser det sig, at det er mange tusinde. Det afslører, at det ikke er holdbart med faste dagpengeperioder, fordi de ikke tager højde for, hvad fremtiden kan bringe.

Gør dagpengeperioden konjunkturbestemt
Der er i stedet brug for at gøre dagpengeperioden konjunkturbestemt. Så er dagpengeperioden afstemt forholdene på arbejdsmarkedet, og vi kan blive fri for på- bagkant-lappeløsninger som akutjob og midlertidige arbejdsmarkedsydeler

Ikke nok at halvere genoptjeningsretten til et halvt år
Vi foreslår desuden ligesom flere andre, at fristen for at genoptjene dagpenge skal tilbage til et halvt års arbejde, men vi mener også, at det ikke er nok til at løse de lediges problem.

Beskæftigelsesministeriet har selv beregnet, at selvom det bliver muligt at genoptjene retten til dagpenge på et halvt år, vil det langtfra redde alle fra at falde ud af dagpengesystemet.
Regeringen har selv dokumenteret, at ikke engang det løser problemet, så der er behov for noget mere. Det mener vi skal være den konjunkturbestemte dagpengeperiode.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
2 kommentarer » Læs mere…

19. august 2014

Fordobling af fradraget for fagforeningskontingent

Socialdemokraterne vil gøre det billigere at være medlem af en fagforening ved at fordoble fradraget for faglige kontingenter til 6.000. Vi synes, at det er en god idé, at være medlem af en fagforening, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen. Derfor støtter vi også initiativer, der motiverer lønmodtagere til at være medlem af en fagforening, siger han.
Forslaget kommer ikke til at betyde noget for kunder i Krifa, da Krifas kontingent i forvejen er så billigt, at det hele kan trækkes fra.

Mærkelig konstruktion
Alligevel mener Krifa, at det er mærkeligt, at vi i Danmark har et system, hvor det er muligt at trække kontingentet fra til en privat forening som en fagforening er. Andre foreninger som f.eks. forsikringsselskaber og miljø organisationer kan med rette kræve, at deres kontingenter også er fradragsberettiget.

Social dumping

Hovedargumentet for at fordoble fradraget for faglige kontingenter er, at stærke fagforeninger er det bedste værn mod social dumping. Gid det var så enkelt at komme social dumping til livs, siger Krifas formand Søren Fibiger Olesen. Fagforeninger kan kun løse udfordringerne omkring social dumping, hvis hele det danske arbejdsmarked er overenskomstdækket. Det har både LO og Krifa haft mere en 100 år til at sikre, men det er aldrig lykkedes, og der er heller ikke noget der tyder på, at det sker i fremtiden. Det bedste værn mod social dumping er, at der indføres en lovbestemt minimumsløn i Danmark eller hvis overenskomster almengøres, siger Krifas formand.
Skriv kommentar » Læs mere…

Hvad får du i løn?

Løn er ét af de sidste tabuer i vores ellers aftabuiserede samfund. Læs videre og få et bud på, hvorfor det er sådan.
Hvad får du i løn? Det spørgsmål stiller vi sjældent hinanden. Ved du for eksempel , hvad dine venner tjener? Givetvis ikke.

Løn er tabu
Løn er ét af de sidste tabuer tilbage i vores samfund. Der er således større chance for, at du kender dine venners seksuelle præferencer end deres indtægt.

Hvorfor er det sådan? Er det af høflighedshensyn? I think not … Hvorfor spørger du ikke bare til lønnen, hvis det ikke betyder noget for dig? Og hvorfor føler du dig invaderet i dit personlige rum, hvis nogen spørger dig?

Måler vores værdi på vores løn
Når alle de politisk korrekte forklaringer er skåret væk, så er det vel, fordi lønnen betyder mere end vi vil være ved. Vi måler vores værdi i, hvad der kommer ind på bankbogen i slutningen af måneden. Sørgeligt, men delvist sandt.

Hvad tjener andre?
Er du så mere eller mindre værd end andre? Her er et par ting at støtte sig til, når du bokser med det spørgsmål:
  • Gennemsnitslønnen for en dansk lønmodtager er ca. 300.000 kr.
  • Mænd tjener mere end kvinder
  • På dette kort kan du se, hvad man tjener i det kvarter, hvor du bor
  • En tandlæge uden egen praksis får højeste startløn: ca. 52.000 kr. om måneden.

Er jeg helt ude i skoven? Så fortæl mig, hvad du tjener …

Henri Brorson, direktionskonsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

7. august 2014

Tilbage fra ferien: Vi glæder os til at se kollegerne

Det er kollegerne og samarbejdet på arbejdspladsen, vi ser mest frem til, når vi vender tilbage til jobbet efter ferien.

Relationerne giver især vores arbejdsdag værdi, siger jobtrivselskonsulent i Krifa. Uanset hvor kort eller lang ferien har været, er det ikke chefen, dagsrytmen eller transporttiden til arbejdet, der står højest på listen, når vi møder efter ferien.

Kolleger og samarbejde giver arbejdsglæde
Det er derimod kollegerne, samarbejdet og følelsen af at udrette noget, der topper listen over arbejdsglæde, når danskerne skal udvælge de tre ting, der trækker mest på jobbet efter sommerferien.
Det viser en undersøgelse om danskernes ferie- og arbejdsforventninger, som TNS Gallup har foretaget for Krifa.

Trygge relationer på arbejdet er værdifuldt
Det er ikke overraskende, at det er vores sociale relationer og samarbejdet, der motiverer os mest, siger jobtrivselskonsulent i Krifa, Bente Fischer-Nielsen:

- Vi tilbringer mange timer sammen med vores kollegaer. Derfor er det særlig værdifuldt at have gode og trygge relationer på arbejdet. Når samarbejdet fungerer, og vi udretter noget, vi er stolte af, giver det vores arbejdsliv mening og værdi, siger Bente Fischer-Nielsen og uddyber:

- Relationerne til kollegaerne skal holde til perioder med travlhed og udfordringer, så prioritér relationerne og opbyg tillid og en god samarbejdskultur.

Møder, transport og chefen skraber bunden
- Del ferieminder, gode oplevelser eller få et godt grin sammen med dine kollegaer, det er alt sammen med til at styrke kollegaskabet, siger Bente Fischer-Nielsen.

Bundskraberne på listen over det, vi savner mest efter ferien, er møderne, transporten til og fra arbejdet og ikke mindst chefen.

Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup for Krifa i perioden 20-24. juni blandt 1063 danskere.

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

18. juli 2014

Tal ordentligt om jobsøgende

Forleden offentliggjorde tænketanken Cevea en undersøgelse, der peger på, at der tilsyneladende er sket et skred i den måde, vi omtaler ledige. I 1993 blev ledighed i omkring 7 % af den samlede omtale i medierne fremstillet som noget, den enkelte selv var skyld i. I dag er det tal steget til 20 %.
For 20 år siden omtaltes arbejdsløshed i højere grad som et strukturelt og samfundsøkonomisk problem, hvor vi i dag har en tendens til at betragte arbejdsløshed som noget den enkelte ledige selv bærer ansvaret for.

Dovne-Robert
I dag kategoriseres ledige ofte med lidet flatterende udtryk som ”Dovne-Robert” eller ”Fattig-Carina”, og flere fremtrædende politikere bruger flittigt enkelt-historier fra pressen i deres egen kampagne som et påskud for at være forargede over, at ledige ikke bare tager sig sammen og finder et arbejde. Derfor kan det vel næppe undre nogen, at Cevea med deres undersøgelse når frem til det nedslående resultat, at ledighed i stigende grad opfattes som folks eget problem.
Drop genereliserende omtale af ledige
I Kristelig Fagbevægelse ønsker vi ikke at understøtte en udvikling der generelt giver den enkelte ledige skylden for arbejdsløshed. I stedet vil vi appellere til politikere og andre meningsdannere om at droppe den generaliserende omtale af ledige og i stedet fokusere på, hvordan vi øger udbuddet af reelle ordinære jobs.
Langt de fleste vil arbejde
Naturligvis findes der ledige, der ikke reelt ønsker at komme i job og som derfor ikke gør en reel indsats for at komme ud af ledigheden, men der findes også direktører, der snyder i skat og præster der ikke tror på Gud. Jeg tror på, at langt de fleste danskere gerne vil arbejde og derfor synes jeg den dæmonisering af ledige, hvor alle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere stemples, som nogen der ikke gider bidrage til samfundet, er uværdig. Det er ikke mindst uværdigt og urimeligt overfor de tusindvis af danskere som på grund af finanskrisen, pludselig har oplevet at stå uden arbejde og som hver eneste dag gør hvad de kan, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dem skal vi gøre alt hvad vi kan for at hjælpe og det gælder både a-kasser, jobcentre, virksomheder og det øvrige samfund.
I Krifa kaldes ledige jobsøgende
Ord skaber hvad de nævner og derfor har vi i Kristelig Fagbevægelse helt bevidst valgt at kalde ledige for jobsøgende. Det er mere positivt og mere aktivt. Vi tror på, at den enkelte har noget at byde ind med og at det enkelte menneske har uendelig stor værdi, uanset om man er i arbejde eller aktuelt står udenfor arbejdsmarkedet.
Christian Borrisholt Steen, Regionsformand Krifa Nordjylland
 
Skriv kommentar » Læs mere…

15. juli 2014

Krifa vinder principiel retssag - Kommuner må ikke droppe gravide elever


Kommunerne skal forlænge aftaler med elever, der bliver gravide. Det viser en afgørelse i Tvistighedsnævnet, som Krifa har vundet, og som FOA og andre LO-fagforeninger nu må følge.
Mange elever kommer i klemme med deres to-årige elevkontrakter, når de står med en positiv graviditetstest i hånden. Kommunerne har indtil nu flere steder nægtet at forlænge elevaftaler ved graviditet. Det har betydet barselsdagpenge frem for elevløn til eleven – og ingen garanti for en færdiggørelse af uddannelsen efterfølgende.

Alle skal følge afgørelsen
Flere faglige organisationer har aktuelle sager i kommunerne på området, og de kommer nu til at følge den afgørelse som Krifa fik fremtvunget i Tvistighedsnævnet
 
I strid med ligebehandlingslovens regler
Advokat i Krifa Jane Kjær Klausen, som har ført sagen i Tvistighedsnævnet siger, at der her er tale om en meget vigtig og principiel afgørelse, der forbyder kommunerne at handle i strid med ligebehandlingslovens regler ved at hindre at en elev kan gennemføre sin uddannelse fordi hun bliver gravid.
 
Rolf Weber, politisk konsulent, Krifa



 

 
Skriv kommentar » Læs mere…

27. juni 2014

Arbejdsskader


Beskæftigelsesministeren har fået foretaget en undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens praksis. Undersøgelsen har gennemgået flere sager om erstatning for tab af erhvervsevne og har fundet alvorlige fejl i flere sager.

Der vil nu komme en forbedring af kvalitetskontrollen i Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig genoptager Arbejdsskadestyrelsen de sager, hvor der er fundet fejl.

Mulighed for at få en sag genoptaget
Hvis man mener at have en sag, der kan genoptages i den forbindelse, er man altid velkommen til at søge vejledning hos Kristelig Fagforening. Vi kan så hjælpe med at vurdere, om det vil være en god idé at bede om genoptagelse.
En genoptagelse betyder ikke altid, at man får mere i erstatning. Erstatningen kan også blive sat ned og i værste fald helt bortfalde. Man skal dog ikke tilbagebetale det, der eventuelt er blevet betalt for meget.
Der er også oprettet en hotline hos Arbejdsskadestyrelsen, hvor man kan få vejledning – 7220 6220. Og mailadressen asknyvurdering@ask.dk er en direkte linje til Arbejdsskadestyrelsen, som man også

Drejer sig om erhvervsevnetab
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de undersøgte sager alle drejer sig om beregning af erhvervsevnetab. Arbejdsskadestyrelsen træffer også afgørelse om mange andre forhold, fx anerkendelse og méngrad. De afgørelser er ikke blevet vurderet i denne omgang.

Kristelig Fagforening kontrollerer for fejl
Kristelig Fagforening fører en del arbejdsskadesager. Vi har gennemgået afgørelserne i den rækkefølge, vi har modtaget dem, og har anket i de tilfælde, hvor det var relevant.
Vi har løbende været opmærksomme på de fejl, der har været i Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, og har vurderet, om der var grundlag for at anke.

Forventer forbedring

Vi har tillid til, at de skete ændringer hos Arbejdsskadestyrelsen medfører en forbedring af kvaliteten hos Arbejdsskadestyrelsen. Men vi vil som altid kontrollere de afgørelser, vi får ind i vores sager.

Anne Mette Snedker, jurist, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

19. juni 2014

Godt nyt for ledige

Der er meget godt nyt i den nye beskæftigelsesreform. Overordnet set er det godt, at den ledige skal være i centrum og opleve et system, som effektivt hjælper dem til et nyt job.
 
Jeg vil især fremhæve, at der kommer forbedrede uddannelsesmuligheder for ledige, bl.a., at der bliver sat penge af til at give et uddannelsesløft til dem med færrest eller forældede kompetencer.

Det er positivt med en ny ordning, der giver ret til seks ugers jobrettet uddannelse for ledige med størst behov. Det giver god mening at målrette uddannelsestilbuddene.

Det er også godt, at ledige skal have ret til ét aktivt tilbud, der er virksomhedsrettet, og at gentagen aktivering afskaffes. Jeg håber, det kan forhindre meningsløs aktivering.

Endelig er det en god ting, at g-dagene skal afskaffes for korttidsansatte, så g-dagene ikke er skyld i, at arbejdsgivere holder sig tilbage fra at ansætte personer, selvom det kun kan blive for en kortere periode.

Men der er også noget i reformen, jeg gerne havde set var anderledes. Både vi og andre a-kasser havde gerne set, at a-kasserne havde fået kontakten med de ledige de første seks måneder, de er ledige. Men de skal stadig til møder med både jobcenteret og a-kasserne.

Jeg savner også, at hjælpen til et nyt job ikke skal begynde allerede fra det tidspunkt, en person bliver sagt op, men først fra den første dag som ledig.

Men vi vil stadig tilbyde vores kunder hjælp fra den dag, de bliver sagt op. Og selvom vi ikke får kontakten med de ledige i deres første seks måneder som ledige, vil vi være aktive med tilbud til dem, som kan hjælpe dem i job igen.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

13. juni 2014

Opsigelse på grund af sygdom

Din arbejdsgiver kan have ret til at opsige dig på grund af sygdom, men du kan også have rettigheder, der beskytter dig mod en usaglig opsigelse.

Din arbejdsgiver må opsige dig under sygdom, hvis han skønner, at din sygdom er for stor en belastning for driften; hvis der ikke er udsigt til, at du kommer tilbage; og hvis du har været syg i længere tid, typisk to til tre måneder.

Krav på en sagligt begrundet opsigelse
Hvis du er funktionær, har du krav på en sagligt begrundet opsigelse, når du har været ansat i 1 år. Hvis du er omfattet af en overenskomst, vil mange af dem give dig ret til en sagligt begrundet opsigelse efter 9 måneders ansættelse. Hvis du ikke opfylde de betingelser, kan du i princippet blive sagt op efter ganske få sygedage.

120-dages-reglen
Hvis du er omfattet af 120-dages reglen, kan du blive sagt op med forkortet varsel, men det må ikke ske før eller på den 120. sygedag, og det må ikke være senere end sygedag nummer 129,5.

Opsigelse af handicappede
Handicappede er beskyttet af forskelsbehandlingsloven. Det betyder skærpede krav til, at en opsigelse er saglig. For at det skal klassificeres som et handicap, skal der være tale om en længerevarende funktionsnedsættelse. Arbejdsgiveren har pligt til at prøve at afhjælpe funktionsnedsættelsen, dog ikke hvis det indebærer store omkostninger.

Opsigelse under graviditet
Hvis du bliver sagt op, mens du er gravid eller syg på grund af graviditet, kan en opsigelse være i strid med ligebehandlingsloven. Ifølge den må graviditet ikke være årsag til en opsigelse.

Hold din arbejdsgiver orienteret
Det kan være en god idé at holde din arbejdsgiver orienteret under din sygdom, da hyppig kommunikation med din arbejdsgiver kan forebygge misforståelser og en opsigelse.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

28. maj 2014

Rekord i jobannoncer

Ikke siden 2008 har der været så mange jobannoncer på internettet.
 
I april måned var der 18.400 nye jobannoncer på internettet, oplyser Jobindex. De fortæller også, at der ikke har været så mange nye jobannoncer på en måned siden oktober 2008, hvor finanskrisen startede. Der er korrigeret for sæsonudsving og for, at der var påskeferie i april.

Det er et lyspunkt for ledige, men der er selvfølgelig stadig mange, der søger de samme stillinger, så det gælder om at gøre sit bedste, når man søger et job.

Vi vil gerne inspirere dig
På vores hjemmeside kan du læse en række gode tips til, hvordan du kan lykkes med din jobsøgning.

Ove Klausen, kommunikationsmedarbejder, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

20. maj 2014

EU-kandidater: Social dumping er ikke EUs problem


7 ud af 10 af de danske EU-kandidater mener, at social dumping på det danske arbejdsmarked er et nationalt anliggende, som Danmark selv må løse. Det fremgår af en analyse, vi har lavet blandt de danske EU-kandidater.

De er blevet spurgt: "Hvilken rolle skal EU spille i forhold til social dumping på det danske arbejdsmarked".

70 procent svarer, at "Det er et nationalt anliggende, som Danmark selv må løse", 3 procent, at "EU skal forlange, at alle lande i EU indfører en lovbestemt minimumsløn", og 14 procent svarer, at "EU skal beslutte, at relevante overenskomster skal ophøjes til lov, så alle mindst skal have den overenskomstmæssigt bestemte minimumsløn". Desuden svarer 14 procent "Andet".

Støtte til Krifa-forslag mod løndumping
Vi ser et misforhold mellem, at social dumping er et fælleseuropæisk problem, og at flertallet af de danske EU-kandidater ikke ser det som et problem, EU skal gøre noget ved.

Men samtidig glæder det os, at næsten hver syvende af de danske kandidater foreslår at ophøje relevante overenskomster til lov, så den aftalte løn i dem bliver en minimumsløn.

Det er også denne almengørelse af overenskomster, vi ser som det bedste bud på at forhindre løndumping,

Vi har lavet analysen blandt alle opstillede 100 kandidater til EU-Parlamentsvalget, og 37 procent har svaret.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

14. maj 2014

LO siger OK til mobning på arbejdspladsen


Næstformanden for LO Lizette Risgaard blev i radioavisen onsdag morgen (14. maj) spurgt, om hun synes, det er okay at hænge lister op i kantinen på arbejdspladsen med navne på kollegaer, der ikke er medlemmer af den ”rigtige” fagforening.

Hvis man f.eks. er medlem hos Krifa, så må man jo stå ved, at man ikke ønsker at være en del af det faglige fællesskab, sagde Lizette Risgaard til Radioavisen.

Gabestoksmetoder
Når næstformanden i LO nu helt åbenlyst går ud og blåstempler den slags gabestoksmetoder på arbejdspladserne, står det i skærende kontrast til alt, hvad vi som samfund ellers kæmper for.
I Danmark vil vi selvfølgelig ikke finde os i, at vores børn bliver mobbet i skolen, og vi er nået rigtig langt med anti-mobbe-kampagner og lignende.

Vis respekt for det frie valg
I Krifa er vi stærkt imod det menneskesyn, som dagens udmelding fra LO er udtryk for. Vi ønsker ikke et samfund, hvor det er o.k. at mobbe hinanden på arbejdspladserne. Vi ønsker et samfund, hvor vi respekterer den enkeltes frie valg til selv at vælge fagforening, og hvor den mobbefri zone ikke er forbeholdt børnene i skolegården.

Mobbefri arbejdsplads
Både børn og voksne har krav på en mobbefri hverdag. Desværre bidrager dagens opsigtsvækkende udmelding fra LO ikke ligefrem til at fremme en mobbefri kultur på de danske arbejdspladser. værtimod.
I Krifa kender vi selv til kunder, der på den ene eller anden måde oplever mobning på bestemte arbejdspladser. Udover sedler med navne på opslagstavlen i kantinen kan det også være kunder, der oplever, at kollegaer ikke vil spise sammen med dem, at tillidsmanden konstant er på nakken af dem, eller at de oplever begrænsninger i forhold til at få del i ny løn.

Har du oplevet fagforenings-mobning på din arbejdsplads?

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

30. april 2014

Gode forslag i reform, men også mangler



Hovedpunkterne i regeringens beskæftigelsesreform er positive, men der er også mangler.
 
Det er positivt, at der lægges op til at begynde en indsats over for ledige tidligere end nu, men jeg mangler et forslag om, at beskæftigelsesindsatsen skal begynde fra den dag, en person bliver sagt op, og ikke først, når vedkommende bliver ledig.
Vi har gennem længere tid tilbudt det til egne kunder og vil blive ved med det.

Vi er parate til samtaler med de ledige
Forslaget om, at a-kasserne og ikke jobcentrene skal have kontakten med de ledige i de første seks måneder, de er ledige, hilser jeg velkomment, og vi er parate til at gå ind i opgaven.

Jeg glæder sig også over, at der er tænkt specifikt i forhold til langtidsledige, men hæfter sig ved, at der mangler et bud på, hvad der specifikt skal ske i tiden mellem 6 måneder og 16 måneders ledighed.

Støtter uddannelse på dagpenge
Vi tøtter at give ufaglærte ledige tilbud om at uddanne i to år på dagpenge. Og støtten gælder også, at det må ske til en sats på 80 procent af dagpengesatsen. Det styrker motivationen, og det er i orden, at den enkelte må tage et medansvar for sin uddannelse. Især er det i orden, fordi der også skal være mulighed for at få et lån på favorable vilkår.

Endelig går vi ind for forslaget om, at samtalerne med a-kassen ikke skal være efter et fast skema, men skal tilpasses den enkeltes behov.

Ikke en spareøvelse
Til Christiansborg vil jeg sende det signal, at politikerne bør gå ind i seriøse forhandlinger og ikke tænke i at spare penge på beskæftigelsesindsatsen. Det gælder om at bruge midlerne fornuftigt og effektiv, men til gavn for de ledige. Som a-kasse er vi parate til at tage ansvar for de ledige. Det samme må vi forlange af politikerne.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

29. april 2014

Kamp eller dialog


Den 1. maj er lønmodtagernes dag. Traditionelt set er den blevet kaldt arbejdernes internationale kampdag. Jeg vil hellere kalde den en dialog-dag.

1. maj-møderne tydeliggør en væsentlig forskel på LO og Krifa. Forskellen ligger ikke i vores mål - gode løn- og arbejdsforhold for lønmodtagere - men i den måde, vi vil nå målet på.

Klassekamp eller dialog
LOs metode er klassekamp, vores metode er dialog. Det betyder et forskelligt syn på arbejdsgivere og forskellige måder at varetage lønmodtageres interesser på.
LO lægger vægt på at kunne kæmpe mod arbejdsgiverne med strejker. Vi tror på, at de bedste resultater bliver opnået gennem forhandling og dialog i gensidig respekt for hinanden og hinandens interesser.

Mange fælles interesser
Vi er på lønmodtagernes side, men mener, at lønmodtagere og arbejdsgivere er afhængige af hinanden og har mange fælles interesser.
At det går en arbejdsgiver godt, er en forudsætning for, at de ansatte kan beholde deres job og få en god løn. At medarbejderne er tilfredse, er en forudsætning for, at de bliver i deres job og gerne vil yde end god indsats.

Fjendebilleder skader
Selvfølgelig er der også interessemodsætninger mellem arbejdsgivere og de ansatte, for eksempel at de ansatte gerne vil have så høj en løn som muligt, og at arbejdsgiveren gerne vil holde omkostningerne nede.
Men det skader begge parter at danne fjendebilleder af hinanden. Det gavner begge parter at respektere hinandens interesser og finde løsninger ved at gå i dialog med hinanden i stedet for at bekrige hinanden.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

25. april 2014

Brug for fornyelse

I disse dag sidder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og sveder over et udspil til et nyt beskæftigelsessystem for de ledige.

Hun skal tage stilling til, hvilke anbefalinger fra hendes egen kommission (Carsten Koch-udvalget) der skal bruges. Hvor mange penge koster forslagene, hvad kan betale sig, og hvor meget skal der spares på området? Hvad kan der skabes konsensus om i regeringen, og hvad kan lade sige gøre i et bredt forlig med SF, V og DF? Hvordan holdes Enhedslisten i skak osv., osv.

Men hvad gavner den ledige?
Alle disse spørgsmål og overvejelser må en minister naturligvis gøre sig, og jeg er glad for, at jeg ikke sidder på Mette Frederiksens stol.
Men egentlig burde det være helt andre spørgsmål, der skulle findes svar på: Hvad gavner den ledige? Hvordan hjælper vi som samfund og a-kasse den ledige bedst muligt ud af den ulykkelige situation at have mistet sit arbejde?

Forenkling og fokus på den enkelte
Hvis det var de spørgsmål, som havde førsteprioritet og fokus, så kunne jeg godt give svarene, og her er nogle af dem:
  • De ledige er forskellige og skal derfor behandles forskelligt i forhold til deres situation.
  • Væk med dobbeltsamtaler i a-kasse og jobcenter.
  • Lad den ledige tage ansvar for egen situation, og lad systemet støtte og supportere den ledige.
  • Lad a-kassen have den støttende funktion de første 6 måneder af ledighedsperioden.

Jeg håber, at ikke kun Mette Frederiksen, men alle politiske partier tager udgangspunkt i de lediges behov og finder de rigtige løsninger i stedet for at lade de lediges forhold blive en del af det storpolitiske spil.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

14. april 2014

Lars Løkke besøgte Krifa


Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har lagt vejen forbi Krifa Sønderjylland.

Afdelingschef i Sønderjylland Kristina Bay og Krifas formand Søren Fibiger Olesen var værter.

Mindre bureaukrati
Lars Løkke snakkede med en kunde, der var frustreret over, at der var så mange ind over hendes sag hos jobcenteret.
- Er det reglerne, der er forkerte, eller er det håndteringen af dem, der kunne være mere smidig, spurgte Løkke til det bureaukratiske samspil i beskæftigelsessystemet.

Mere individuel tilgang
Meldingen fra Krifas formand Søren Fibiger Olesen var klar:
- Jeg ønsker, at vi får en meget mere individuel tilgang. At vi får lavet et system, der ikke er så firkantet, men tager udgangspunkt i den enkelte.

Frihed til at vælge fagforening
Søren Fibiger Olesen opfordrede Lars Løkke til at gøre noget ved, at fagforeningspres stadig er en realitet. Lars Løkke var enig i, at der bør være frihed til at vælge fagforening, men sagde også, at det jo ikke kun handler om jura, for juraen er nem nok.

Mikkel Hundborg, kommunikationsrådgiver, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

4. april 2014

Bliv erhvervsmentor



Mange unge går rundt med et stort behov for hjælp fra andre mere modne og erfarne. Det er et stort problem, at hver femte af de unge 16–29-årige er uden job, uddannelse, lære- eller praktikplads.

Jeg har selv været optaget af de sidste uger at finde erhvervsmentorer til et pilotprojekt, hvor vi vil hjælpe 10 unge. Krifa har indgået et samarbejde med Foreningen Nydansker. De står for at klæde mentorerne på til opgaven. De formidler også kontakten til de unge danskere eller nydanskere, der har brug for en mentor.

Alle vinder
Det er et rigtig spændende projekt med mange vindere. De unge får hjælp fra en erfaren mentor, og mentorerne får selv afprøvet deres kompetencer og får oplevelsen af at gøre en forskel for et andet menneske.

10 Krifa-mentorer
Vores mål var at finde 10 af Krifas ledere eller andre i Krifa med erhvervserfaring og erhvervsnetværk. Vi spurgte 12 personer, om de var parate til at bruge noget af deres fritid på at blive erhvervsmentor. Jeg blev vildt begejstret over, at 10 af dem hurtigt meldte tilbage og sagde ja til opgaven. De glæder sig nu alle til at komme i gang og gøre noget for en ung, der har brug for deres hjælp.

Du kan også blive mentor
Projektet kører i København og Nordsjælland og vil senere blive bredt ud i hele landet. Du kan også hjælpe. Hvis du har erhvervserfaring og et erhvervsnetværk, kan du også blive erhvervsmentor. Du kan kontakte Foreningen Nydansker på info@foreningen-nydansker.dk eller på telefon 3393 4383.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

26. marts 2014

En parodi på overenskomstforhandlinger

LO-fagforeningernes måde at forhandle overenskomster på har spillet fallit, mener Malerforbundets formand, og den er en parodi på decentrale forhandlinger, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ifølge epn.dk

Jeg kan følge kritikken, for selvom vi i de her dage oplever, at forskellige LO-fagforeninger står frem og siger, at nu har de forhandlet et forlig til en ny overenskomst på plads, er virkeligheden, at de stort set følger, hvad der er aftalt i forliget til en ny overenskomst på industriens område.
DI og CO-industri dikterer, hvad de andre LO-fagforeninger kan opnå i deres forhandlinger.

Fordele med tværfaglige overenskomster
Krifas måde at forhandle overenskomster på er anderledes og efter min mening mere reel og effektiv. De generelle forhold i vores overenskomster fastlægger vi på én gang, fordi vi har tværfaglige overenskomster. Og så supplerer vi med særlige fagspecifikke aftaler.
På den måde undgår vi at forhandle om det samme i flere omgange, og vi tager hensyn til særlige brancheforhold.

Kurt Bech, chef for Overenskomstenheden, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

19. marts 2014

Ledige er mest stressede

Stress er mere end dobbelt så udbredt blandt ledige end hos folk i arbejde. 19 procent i job er stressede, mens det er 42 procent blandt dem, der er ledige. Det fremgår af en undersøgelse fra beskæftigelsesregion Midtjylland.

Det er en kendt sag, at det er hårdt at være jobsøgende. Det går hårdt ud over selvtilliden og mange oplever, at de bliver mindre sociale og mere indesluttede, og det fremmer ikke mulighederne for at gå i job igen.
For en del resulterer tabet af job i, at de bliver ramt af stress. Hvad skal man som jobsøgende gøre for, at det ikke sker, og er det først sket, hvad kan man da gøre for at blive hel igen?

Vær aktiv
Vi har alle brug for anerkendelse og det at føle sig værdifuld. Som ledig skal vi finde det andre steder end i jobbet. For mange opstår der balance på ny, når den gamle identitet fra jobbet skiftes ud med en ny identitet.
Du kan som jobsøgende overveje, om du gennem det at gøre et stykke frivilligt arbejde kunne genvinde noget af det, som du tidligere fik i dit job. Ved at opdyrke netværk, holde kontakten til dem, du kender, og gerne udbygge relationer i din søgen på job, kan du måske holde gejsten oppe og opleve, at dem, du møder på sin vej, giver en ny energi og tiltro til, at du er OK og nok skal komme videre med et nyt virke.

A-kassen kan hjælpe
Din a-kasse kan hjælpe dig. I Krifa kan du få alle de samtaler, du ønsker, med jobkonsulenter. De kender arbejdsmarkedet og mulighederne og kan guide dig videre mod dit næste job.
Er det ikke nok, kan du tegne et pluskunde-medlemskab i fagforeningen og få alle de karrieresamtaler, som du ønsker. Hyppige samtaler om jobsøgning og afklaring får jobsøgende hurtigere i arbejde, så det er hjælp til selvhjælp at gøre brug af de tilbud, som din a-kasse og fagforening tilbyder dig.

Andreas Kruse, arbejdsmarkedskonsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

12. marts 2014

Tid for at aftale ferie


Det er tid til ferieplanlægning rundtomkring på de danske arbejdspladser. Læs her om dine rettigheder.

Ferieloven er grundlaget for reglerne om at holde ferie. I en overenskomst eller en kontrakt kan der være aftalt forhold, der er bedre end dem, ferieloven giver ret til, men du kan aldrig få dårligere vilkår end dem i ferieloven. Det er dem, jeg gør rede for her.

Ret til tre ugers hovedferie
Du har ret til fem ugers ferie. De tre uger kaldes hovedferie, og du har ret til at holde ferie i tre sammenhængende uger i perioden fra den 1. maj til den 30. september. Din chef bestemmer, hvornår du kan holde ferie, men har pligt til så vidt muligt at tage hensyn til dine ferieønsker, som for eksempel ferie i skoleferien.
Din chef skal også varsle din hovedferie senest tre måneder, før den skal holdes.

Hvis din virksomhed holder ferielukket
Resten af ferien skal varsles en måned før, den skal holdes.
Udgangspunktet er, at når først ferien er aftalt, kan den ikke ændres igen. Det gælder også, selvom arbejdsgiveren kan nå at ændre ferien med det krævede varsel.
Hvis din virksomhed holder ferielukket, skal du holde ferie der. Det skal dog stadig varsles med korrekt varsel.

Ferie, løn og feriepenge
Du har altid ret til at holde fem ugers ferie, men om du får løn under ferien, afhænger af, om du har optjent ret til feriepenge. Enten får du ferie med løn, eller også får du feriepenge, der svarer til 12,5 procent af din samlede løn fra din arbejdsgiver i optjeningsåret. Optjeningsåret er fra januar til december, og ferieåret er fra maj til april.

Ferie og sygdom
Hvis du er syg, kan du som udgangspunkt ikke rejse på ferie i udlandet. Men kan en ferie forbedre din helse, kan du i nogle tilfælde rejse på ferie, selvom du er syg. Om du kan det, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og afhænger af, hvorfor du er sygemeldt mv. Tag en dialog med kommunen og din arbejdsgiver om det.
Der er også regler om, hvad du skal gøre, hvis du bliver syg under ferien, det kan du læse om i denne blog.

Hvile ud og slappe af
En EU-dom fra 2012 beskriver, hvorfor vi skal holde ferie: "Formålet med ferie er at give arbejdstageren en mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid". Se frem til det!

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

7. marts 2014

Fagforeninger skal forny sig

Jyllands-Posten og andre medier har i denne uge skrevet om, at fagbevægelsen smuldrer. Alene LO-familien har de seneste 10 år mistet 350.000 medlemmer.Den tid er forbi, hvor man kan drive en fagforening på traditioner. Man melder sig ikke længere i en fagforening bare fordi ens forældre gjorde det, eller fordi kollegaerne gør det. En fagforening skal være relevant, og den skal give værdi for mig, hvis jeg skal hoppe med på vognen.

Fagforeninger bløder
Når så mange fagforeninger i dag bløder, og medlemmer fosser ud, skyldes det, at man ikke har fokus på det enkelte medlem og det enkelte medlems muligheder og behov. Fagbevægelsen har gennem årene opnået fantastiske resultater. Men vores samfund forandrer sig, og i dag er der helt andre kampe, der skal kæmpes. Det er ikke længere nok at kæmpe for kollektive rettigheder. Mange undersøgelser viser, at danske lønmodtagere er langt mere optaget af, at de har gode relationer til chef og kollegaer, at de oplever arbejdsglæde og at de har mulighed for at udvikle sig selv og deres karriere.

Krifa går foran
I Krifa har vi heldigvis ikke oplevet tilbagegang i samme omfang som de andre store fagforeninger. Vi har også den holdning, at det er vores eget ansvar at gøre os attraktive over for vores kunder. Vi har taget en række initiativer i denne forandringsproces.
Det har blandt andet betydet, at vi i efteråret åbnede seks karrierecentre. Det gjorde vi for ikke kun at være her for vores kunder, når de har problemer i deres arbejdsliv. Vi ønsker at holde dem i form i deres job og karriere. Uanset om de er ledige, nye eller erfarne på arbejdsmarkedet, vil vi give dem sparring og inspiration til at komme videre, udvikle sig og lære nyt.
 
Tre pakker
Vi har også tænkt nyt ved at tilbyde tre forskellige fagforeningspakker til tre forskellige priser, så man ikke bare skal tage et standardprodukt, men kan vælge det, der passer til ens behov og pengepung.
 
Konkurrence holder os igang
I stedet for at jamre over konkurrence med andre fagforeninger lader vi den være en kilde til at holde os i gang, så danske lønmodtagere kan opleve os som en moderne fagforening med relevante tilbud til en god pris.

Politisk konsulent Allan Bruhn
Skriv kommentar » Læs mere…

26. februar 2014

Et bedre beskæftigelsessystem

Regeringens ekspertudvalg med Carsten Koch i spidsen er kommet med forslag til et bedre beskæftigelsessystem. Vi er enige i det meste af det, der bliver foreslået, men ikke det hele.

Vi er uenige i, at jobparate ledige skal kunne vælge mellem at være tilknyttet enten jobcentrene eller a-kasserne.
Vi anbefaler, at det udelukkende bliver a-kasserne og ikke jobcentrene, der har kontakten til de jobparate ledige i de første seks måneder af ledighedsindsatsen. På den måde får jobcentre og a-kasser mulighed for at specialisere sig og yde en mere målrettet indsats.

Hjælp fra opsigelsestidspunktet
Vi er enige i at lade indsatsen mod ledighed begynde, når en person opsiges, og ikke først, når han eller hun er ledig. Vi foreslår, at arbejdsgivere skal indberette en opsigelse til et centralt register, så a-kasserne kan sætte ind med en indsats over for deres medlemmer, så snart de er sagt op.

Vi har gode erfaringer
Vi tilbyder allerede selv jobrådgivning til kunder i deres opsigelsesperiode. For dem, der har taget imod tilbuddet, betyder det, at deres gennemsnitlige ledighed har været på 21,6 uger, mens den har været på 28,6 uger for dem, der ikke har fået jobrådgivning i opsigelsesperioden.

Mere frihed
Vi mener også, at jobparate ledige selv skal have lov at bestemme hyppighed, tid og sted, emne og form for deres samtaler, mens jobsøgende med andre problemer end ledighed med fordel kan mødes med lidt fastere formkrav.

Lån på SU-vilkår
Endelig synes vi, at ledige over 30 år, som går i gang med en ordinær uddannelse, kan få lån på samme vilkår som SU-berettigede.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

20. februar 2014

I Serbien er fagforeningsfrihed en by i Rusland


Jeg har netop besøgt en fagforening i Serbien, som vi samarbejder med. Her blev jeg præsenteret for en grum og total uacceptabelt adfærd fra en bank.

Når banken ansætter medarbejdere, skal de skrive under på, at de ikke er medlem af en fagforening, og at de heller ikke har tænkt sig at blive det i fremtiden. Det er lodret imod menneskerettighederne og en fuldstændig uacceptabel adfærd, som må stoppes.
Min forargelse blev ikke mindre, da jeg hørte, at det drejer sig om Frankrigs største bank, og en af verdens allerstørste banker, nemlig Credit Agricole.

Mod menneskerettighederne
Artikel 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention lyder: ”Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser”.
Denne bestemmelse kan vist ikke tolkes anderledes, end at Credit Agricoles praksis er helt ude af takt med menneskerettighederne.

Vil hjælpe
Jeg vil ikke nøjes med at forarges over, at noget sådant foregår. Jeg vil i de kommende uger støtte og hjælpe den serbiske fagbevægelse med at komme sådanne krænkelser af menneskerettigheder til livs.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

14. februar 2014

For mange mister dagpengene

Den forkortede dagpengeperiode fra fire til to år har som konsekvens, at titusinder af ledige mister dagpengene. Der er behov for, at den periode, man kan få dagpenge, bliver afhængig af mulighederne for at få et nyt job

Næsten 34.000 ledige har mistet dagpengene i 2013, viser en optælling, a-kassernes sammenslutning AK-Samvirke har lavet. Samtidig vurderer AK-Samvirke, at 14.000 ledige vil miste dagpengene i 2014.

Ikke holdbart
Det er ikke holdbart og viser, at regeringens løsninger med akutjob, uddannelses- og arbejdsmarkedsydelse ikke er nok, når så mange alligevel falder ud af dagpengesystemet, fordi de ikke kan nå at få et nyt job i løbet af to år.

Permanent løsning
Vi foreslår en løsning, som kan være permanent. Det er at gøre den tid, man kan være på dagpenge, konjunkturafhængig og tilpasset beskæftigelsessituationen. Så bliver der en sammenhæng mellem, dagpengeperiodens længde og mulighederne for at få et nyt job.

Hurtigere genoptjening
I øvrigt mener vi, at det også bør blive sådan igen, at man kan genoptjene ret til dagpenge på 26 uger og ikke som nu på 52 uger.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

6. februar 2014

Lønforhandling


Gå ikke glip af din lønforhandling. Forhandlingerne om Ny Løn er i fuld gang i det offentlige. Læs her, hvad du skal være opmærksom på for at forbedre dine muligheder for at få mere i løn.

Ny Løn bliver som regel forhandlet en gang om året i perioden januar til maj, medmindre der er aftalt noget andet lokalt. Ny Løn åbner blandt andet mulighed for at aftale individuelle løntillæg, der forhandles på den enkelte arbejdsplads.

Kriterier for løntillæg
Du kan for eksempel få et individuelt løntillæg, hvis du har særlige arbejdsopgaver, der ligger udover hvad der normalt forventes i stillingen, eller hvis du har erhvervserfaring og/eller ekstra uddannelse, der er relevant for stillingen.
Hos din leder eller tillidsrepræsentant kan du få oplyst fastlagte kriterier/lønpolitik, der danner grundlag for lønforhandlingerne.

Tillidsrepræsentantens rolle
Din leder og tillidsrepræsentant kan fortælle dig, hvornår der er lønforhandlinger på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten for den fagforening, der har overenskomsten på din arbejdsplads, forhandler med arbejdsgiveren om, hvem af de ansatte tillidsrepræsentanten synes skal have mere i løn og hvor meget.

Hvem der kan indstille til løntillæg
Enkelte grupper af ansatte kan selv forhandle løn med arbejdsgiveren. Ansatte, der ikke hører under de grupper, kan få deres fagforening til at indstille til en lønstigning. Lederen kan også indstille, eller du kan selv indstille, men indstiller du selv, anbefaler vi, det går via din leder.
Tillidsrepræsentanten skal dog efterfølgende godkende den foreslåede lønforhøjelse og kan afvise den.

Tjek din lønseddel
Du skal være opmærksom på, om der ligger en lokalaftale, som berettiger til et løntillæg. Er du ikke medlem af den fagforening, der har overenskomsten på din arbejdsplads, kan det nogle gange ske, at tillidsrepræsentanten overser at oplyse om det. Det kan også være din leder, der ikke indberetter tillæggene til lønkontoret.
Vi har set eksempler på, at der på en arbejdsplads kun blev givet tillæg til medlemmer af den LO-fagforening, der havde overenskomsten, selv om det stod i lokalaftalen, at alle var berettigede til tillægget. Du kan spørge din leder, om der findes en lokalaftale.

Fagforeningsforhold må ikke spille en rolle
Inden for det offentlige er arbejdsgiveren underlagt et krav om, at der ikke må ske urimelig forskelsbehandling, fx at man afviser lønstigning til ansatte, som ikke er medlem af en bestemt fagforening.

Spørg, hvad der kan give mere i løn
Husk, at en lønforhandling, ikke automatisk indebærer at der kommer mere i lønningsposen. Hvis du ikke får noget, kan du spørge din leder, hvad der skal til for at komme i betragtning ved næste lønforhandling. Du kan læse mere om dine rettigheder i forhold til ny løn her.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

30. januar 2014

Elev-praktik


For mange er en elev-praktik det første møde med arbejdsmarkedet. Her kan du læse om noget, du skal være opmærksom på i din elevtid.

De første 3 måneder af din uddannelsesaftale med en arbejdsgiver er en prøveperiode, hvor du og din arbejdsgiver lige ser hinanden an. Hvis du eller din arbejdsgiver ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, kan uddannelsesaftalen opsiges uden varsel og uden begrundelse.

Hvis du går i skole i prøvetiden, bliver din tid i skolen ikke regnet med til prøveperioden. Din prøveperiode forlænges, hvis du er væk i mere end 1 måned på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption eller fravær af særlig grund.

Kan jeg skifte praktiksted?
Efter de 3 månedes prøveperiode kan uddannelsesaftalen som udgangspunkt ikke opsiges, hverken af dig eller din arbejdsgiver. Hvis du skulle ønske et andet praktiksted, eller af andre årsager ønsker at stoppe, kan det ske, hvis du og din arbejdsgiver er enige om det.
Men du skal være opmærksom på, at hvis du selv ophæver din uddannelsesaftale, eller du og din arbejdsgiver er enige om at ophæve den, kan du som udgangspunkt ikke fortsætte i skolepraktik, men skal finde et nyt praktiksted.

Hvornår uddannelsesaftalen kan ophæves
Din arbejdsgiver kan ophæve uddannelsesaftalen, hvis du ikke opfylder din del af aftalen. Det kan være, du er blevet sygemeldt, og du ikke forventer at kunne komme tilbage.
For eksempel, hvis du er sosu-elev og har fået kroniske rygproblemer, eller hvis du er frisørelev og har fået eksem og derfor ikke kan fortsætte. Det kan også være, hvis du dumper flere gange, eller hvis du udebliver fra dit arbejde eller fra skole.

Du kan ophæve uddannelsesaftalen, hvis din arbejdsgiver ikke opfylder sin del af aftalen ved f.eks. manglende oplæring, eller du ikke får løn.

Forlængelse af uddannelsesaftalen
Din elevperiode kan forlænges ved sygdom og barsel, og hvis du dumper i skole- eller erhvervspraktikken.

Konkurs
Hvis det skulle ende så galt, at din arbejdsgiver går konkurs, kan du få din løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

Dine rettigheder
Dine arbejdsforhold følger den overenskomst, som er gældende for dit område, uanset om din arbejdsgiver er omfattet af en overenskomst eller ej. Som elev er du omfattet af erhvervsuddannelsesloven, men det er værd at bemærke, at du også er omfattet af diverse anti-diskriminationsloves beskyttelse mod opsigelse, og de gælder allerede i prøvetiden. Du kan for eksempel ikke opsiges, fordi du er blevet gravid eller vil holde fædreorlov.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

21. januar 2014

Carsten Koch-udvalget på rette spor

 


Kristelig Fagbevægelse synes, Carsten Koch-udvalgets udspil er overvejende positivt.
Det er dejligt, at der lægges op til en mere individuel tilpasset indsats, og at der bliver færre proceskrav og mindre bureaukrat.

Især vil jeg fremhæve, at udvalget foreslår hjælp til fyrede allerede i opsigelsesperioden. Det er noget, vi har foreslået det politiske system i flere år og selv praktiserer med succes.

De af vores kunder, der får jobrådgivning i opsigelsesperioden, er i gennemsnit ledige i 18,9 uger, mens de, der ikke får jobrådgivning, i gennemsnit er ledige i 32,7 uger.

Frit valg mellem a-kasse og jobcenter
Det er også en god idé, hvis ledige uden særlige udfordringer kan vælge, om de i de første seks måneders ledighed vil have kontakt med a-kassen eller jobcentret. Det er også et forslag, der flugter en holdning, vi har.

Vi mener, de ledige kun skal have kontakt med a-kassen og ikke både a-kassen og jobcentret i de første seks måneder, de er ledige. Så det er et skridt i den rigtige retning, at nogle ledige frit kan vælge mellem a-kasse og jobcenter.

Men det retter ikke op på det ressourceproblem, at både a-kasse og jobcenter skal kunne tilbyde det samme i stedet for at fordele opgaverne mellem sig.

Opgør med one size fits all
Det har også Kristelig Fagbevægelses opbakning, at det foreslås, at ledige i højere får frihed til selv at vælge, hvornår de vil til samtale og selv kan vælge jobkonsulent. Det er på tide, at der gøres op med one size fits all.

Uddannelse skal give mening
Kristelig Fagbevægelse med på at diskutere ændringer af mulighederne for uddannelse, mens man er ledig. Uddannelse skal give mening, og vi vil gerne være med til at diskutere, om ordningen for seks ugers selvvalgt uddannelse kan skrues mere målrettet og effektivt sammen.

Vi synes også, det er i orden, at ledige selv tager et medansvar for en uddannelse. Så jeg kan gå med til, at ufaglærte ledige over 30 år, der tager en erhvervsuddannelse, selv er med til at finansiere den ved at gå ned på en lidt lavere dagpengesats, mens de uddanner sig.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

17. januar 2014

Stor forskel på arbejdsmarkedspensioner





Langt de fleste lønmodtagere har i dag en arbejdsmarkedspension.
Der er dog stadig lønmodtagere der ikke har. De har nogle andre udfordringer, men dem handler denne blog ikke om.

Store forskelle på indhold
Der er store forskel på indholdet i arbejdsmarkedspensionerne.
Arbejdsmarkedspensioner har tilknyttet en forsikringspakke. Pensionsordningen som Krifa har sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening har meget fokus på, at der er en fleksibel forsikringspakke, der kan tilrettes den enkeltes behov.


Behov ændres i arbejdslivetVi må erkende, at behovene ændres hen over et arbejdsliv.
Hvor man som yngre har et stort behov for at sikre sig i tilfælde af tab af arbejdsevne og sikre de efterladte i tilfælde af død, så mindskes dette behov som regel med alderen.
Det betyder, at der skal være mulighed for at skrue både op og ned for forsikringsdækningen, hvis den skal passe til den enkeltes behov.
I den aftale som Krifa har indgået med Danica, er der mulighed for, at du kan forsikre dig mod tab af arbejdsevne fra 20-80% af din indtægt –til den samme lave pris.

Både livsforsikring og opsparing udbetalesDer er også mulighed for, at du kan tegne livsforsikring for helt op til 5 gange din årsløn.
Krifas aftale er skruet sådan sammen, at livsforsikringen ikke er koblet sammen med opsparingen. Det vil sige, at dine efterladte får udbetalt både den livsforsikring, du har tegnet plus den opsparing du har, hvis du skulle gå hen og dø.
I mange andre ordninger, som for eksempel  Industriens Pension og Pension Danmark, får du kun udbetalt livsforsikringen, mens opsparingen, der her er lavet som en livrente, indkasseres af pensionskassen, hvis du dør.
Konkret betyder det, at hvis du har tegnet en livsforsikring på kr. 500.000 og har en opsparing på kr. 400.000, så vil dine efterladte fra Industriens Pension eller Pension Danmark ved død få udbetalt kr. 500.000, hvor de, hvis du er ansat under en Krifa overenskomst, vil få udbetalt begge beløb – altså kr. 900.000.

Tjek dine forhold
For at få et overblik over dine forhold, anbefaler vi alle at tjekke deres egne forhold på pensionsinfo.dk.
Her kan du se, hvordan du er stillet ved både pension, død og tab af arbejdsevne.
Brug det til at vurdere, om du skal have ændret på dine forsikringer, eller om du eventuelt skal sætte mere af til pension.
Det kan være, at det er en god ide at køre et par år mere i den gamle bil, hvis du til gengæld kan blive boende i huset, den dag du skal på pension.
Du kan evt. også søge råd på Krifa arrangementet: "Få råd til dine drømme efter arbejdslivet".
Læs mere her: https://www.krifa.dk/fagforening/fordele/arrangementer.aspx

Kurt Bech, Overenskomstchef Krifa



Skriv kommentar » Læs mere…