30. januar 2014

Elev-praktik


For mange er en elev-praktik det første møde med arbejdsmarkedet. Her kan du læse om noget, du skal være opmærksom på i din elevtid.

De første 3 måneder af din uddannelsesaftale med en arbejdsgiver er en prøveperiode, hvor du og din arbejdsgiver lige ser hinanden an. Hvis du eller din arbejdsgiver ikke ønsker at fortsætte samarbejdet, kan uddannelsesaftalen opsiges uden varsel og uden begrundelse.

Hvis du går i skole i prøvetiden, bliver din tid i skolen ikke regnet med til prøveperioden. Din prøveperiode forlænges, hvis du er væk i mere end 1 måned på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption eller fravær af særlig grund.

Kan jeg skifte praktiksted?
Efter de 3 månedes prøveperiode kan uddannelsesaftalen som udgangspunkt ikke opsiges, hverken af dig eller din arbejdsgiver. Hvis du skulle ønske et andet praktiksted, eller af andre årsager ønsker at stoppe, kan det ske, hvis du og din arbejdsgiver er enige om det.
Men du skal være opmærksom på, at hvis du selv ophæver din uddannelsesaftale, eller du og din arbejdsgiver er enige om at ophæve den, kan du som udgangspunkt ikke fortsætte i skolepraktik, men skal finde et nyt praktiksted.

Hvornår uddannelsesaftalen kan ophæves
Din arbejdsgiver kan ophæve uddannelsesaftalen, hvis du ikke opfylder din del af aftalen. Det kan være, du er blevet sygemeldt, og du ikke forventer at kunne komme tilbage.
For eksempel, hvis du er sosu-elev og har fået kroniske rygproblemer, eller hvis du er frisørelev og har fået eksem og derfor ikke kan fortsætte. Det kan også være, hvis du dumper flere gange, eller hvis du udebliver fra dit arbejde eller fra skole.

Du kan ophæve uddannelsesaftalen, hvis din arbejdsgiver ikke opfylder sin del af aftalen ved f.eks. manglende oplæring, eller du ikke får løn.

Forlængelse af uddannelsesaftalen
Din elevperiode kan forlænges ved sygdom og barsel, og hvis du dumper i skole- eller erhvervspraktikken.

Konkurs
Hvis det skulle ende så galt, at din arbejdsgiver går konkurs, kan du få din løn fra Lønmodtagernes Garantifond.

Dine rettigheder
Dine arbejdsforhold følger den overenskomst, som er gældende for dit område, uanset om din arbejdsgiver er omfattet af en overenskomst eller ej. Som elev er du omfattet af erhvervsuddannelsesloven, men det er værd at bemærke, at du også er omfattet af diverse anti-diskriminationsloves beskyttelse mod opsigelse, og de gælder allerede i prøvetiden. Du kan for eksempel ikke opsiges, fordi du er blevet gravid eller vil holde fædreorlov.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

21. januar 2014

Carsten Koch-udvalget på rette spor

 


Kristelig Fagbevægelse synes, Carsten Koch-udvalgets udspil er overvejende positivt.
Det er dejligt, at der lægges op til en mere individuel tilpasset indsats, og at der bliver færre proceskrav og mindre bureaukrat.

Især vil jeg fremhæve, at udvalget foreslår hjælp til fyrede allerede i opsigelsesperioden. Det er noget, vi har foreslået det politiske system i flere år og selv praktiserer med succes.

De af vores kunder, der får jobrådgivning i opsigelsesperioden, er i gennemsnit ledige i 18,9 uger, mens de, der ikke får jobrådgivning, i gennemsnit er ledige i 32,7 uger.

Frit valg mellem a-kasse og jobcenter
Det er også en god idé, hvis ledige uden særlige udfordringer kan vælge, om de i de første seks måneders ledighed vil have kontakt med a-kassen eller jobcentret. Det er også et forslag, der flugter en holdning, vi har.

Vi mener, de ledige kun skal have kontakt med a-kassen og ikke både a-kassen og jobcentret i de første seks måneder, de er ledige. Så det er et skridt i den rigtige retning, at nogle ledige frit kan vælge mellem a-kasse og jobcenter.

Men det retter ikke op på det ressourceproblem, at både a-kasse og jobcenter skal kunne tilbyde det samme i stedet for at fordele opgaverne mellem sig.

Opgør med one size fits all
Det har også Kristelig Fagbevægelses opbakning, at det foreslås, at ledige i højere får frihed til selv at vælge, hvornår de vil til samtale og selv kan vælge jobkonsulent. Det er på tide, at der gøres op med one size fits all.

Uddannelse skal give mening
Kristelig Fagbevægelse med på at diskutere ændringer af mulighederne for uddannelse, mens man er ledig. Uddannelse skal give mening, og vi vil gerne være med til at diskutere, om ordningen for seks ugers selvvalgt uddannelse kan skrues mere målrettet og effektivt sammen.

Vi synes også, det er i orden, at ledige selv tager et medansvar for en uddannelse. Så jeg kan gå med til, at ufaglærte ledige over 30 år, der tager en erhvervsuddannelse, selv er med til at finansiere den ved at gå ned på en lidt lavere dagpengesats, mens de uddanner sig.

Søren Fibiger Olesen, formand, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…

17. januar 2014

Stor forskel på arbejdsmarkedspensioner





Langt de fleste lønmodtagere har i dag en arbejdsmarkedspension.
Der er dog stadig lønmodtagere der ikke har. De har nogle andre udfordringer, men dem handler denne blog ikke om.

Store forskelle på indhold
Der er store forskel på indholdet i arbejdsmarkedspensionerne.
Arbejdsmarkedspensioner har tilknyttet en forsikringspakke. Pensionsordningen som Krifa har sammen med Kristelig Arbejdsgiverforening har meget fokus på, at der er en fleksibel forsikringspakke, der kan tilrettes den enkeltes behov.


Behov ændres i arbejdslivetVi må erkende, at behovene ændres hen over et arbejdsliv.
Hvor man som yngre har et stort behov for at sikre sig i tilfælde af tab af arbejdsevne og sikre de efterladte i tilfælde af død, så mindskes dette behov som regel med alderen.
Det betyder, at der skal være mulighed for at skrue både op og ned for forsikringsdækningen, hvis den skal passe til den enkeltes behov.
I den aftale som Krifa har indgået med Danica, er der mulighed for, at du kan forsikre dig mod tab af arbejdsevne fra 20-80% af din indtægt –til den samme lave pris.

Både livsforsikring og opsparing udbetalesDer er også mulighed for, at du kan tegne livsforsikring for helt op til 5 gange din årsløn.
Krifas aftale er skruet sådan sammen, at livsforsikringen ikke er koblet sammen med opsparingen. Det vil sige, at dine efterladte får udbetalt både den livsforsikring, du har tegnet plus den opsparing du har, hvis du skulle gå hen og dø.
I mange andre ordninger, som for eksempel  Industriens Pension og Pension Danmark, får du kun udbetalt livsforsikringen, mens opsparingen, der her er lavet som en livrente, indkasseres af pensionskassen, hvis du dør.
Konkret betyder det, at hvis du har tegnet en livsforsikring på kr. 500.000 og har en opsparing på kr. 400.000, så vil dine efterladte fra Industriens Pension eller Pension Danmark ved død få udbetalt kr. 500.000, hvor de, hvis du er ansat under en Krifa overenskomst, vil få udbetalt begge beløb – altså kr. 900.000.

Tjek dine forhold
For at få et overblik over dine forhold, anbefaler vi alle at tjekke deres egne forhold på pensionsinfo.dk.
Her kan du se, hvordan du er stillet ved både pension, død og tab af arbejdsevne.
Brug det til at vurdere, om du skal have ændret på dine forsikringer, eller om du eventuelt skal sætte mere af til pension.
Det kan være, at det er en god ide at køre et par år mere i den gamle bil, hvis du til gengæld kan blive boende i huset, den dag du skal på pension.
Du kan evt. også søge råd på Krifa arrangementet: "Få råd til dine drømme efter arbejdslivet".
Læs mere her: https://www.krifa.dk/fagforening/fordele/arrangementer.aspx

Kurt Bech, Overenskomstchef Krifa



Skriv kommentar » Læs mere…

10. januar 2014

Arbejdet skal være spændende

Mit arbejde skal være spændende. Det får en førsteprioritet hos næsten hver tredje (30,4 %), når de skal svare på, hvad der betyder mest for deres arbejdsliv i 2014.

Det fremgår af en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet hos A & B Analyse blandt lønmodtagere uden ledelsesansvar.

Vigtigt med godt forhold til kolleger
På de næste pladser kommer, at næsten hver fjerde (23,6 %) prioriterer højest "at jeg kan regne med, at jeg ikke bliver fyret", og næsten hver femte (19,9 %) mener, at det vigtigste er "et godt forhold til kolleger". Kun hver 10. (11,5 %) anser en god løn for det vigtigste.

Mange behov
Kristelig Fagbevægelse mener ikke, det kan udlægges, som om lønnen ikke betyder noget, men at det snarere er sådan, at lønnen er okay for de fleste, og så bliver der andre behov, der er vigtige.

Jeg synes, svarene understreger, at der skal tænkes bredt i forhold til, hvad den moderne lønmodtager betragter som vigtigt for et godt arbejdsliv.

Vi går ikke bare på arbejde for at tjene penge. Vores arbejde skal give mening, og vi skal have det godt socialt med vores kolleger.

Det må moderne fagforeninger forholde sig til. I vores indsats for at skabe gode arbejdsforhold må vi tænke på det hele menneskes behov og udvikling.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse.
Skriv kommentar » Læs mere…

3. januar 2014

Hver tredje overvejer nyt job i 2014


Næsten hver tredje (29,9 %) overvejer at søge nyt job i 2014. Det fremgår af en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet hos A & B Analyse blandt lønmodtagere uden ledelsesansvar.

Flere privatansatte end offentligt ansatte overvejer det, nemlig 39,7 % i forhold til 19,9 %

Vil prøve nyt
Et det positivt eller negativt, at hver tredje overvejer at søge nyt job. Det afhænger af, hvad grunden er. Det er positivt, hvis det er udtryk for lyst til at udvikle sig og prøve noget nyt. Men det er negativt, hvis det skyldes, at man har det dårligt i det arbejde, man har.

Men jeg tror, at det kun er de færreste, der søger nyt job, fordi de er utilfredse med det, de er i.
Det bygger jeg på, at vi i analysen også har spurgt til danske lønmodtageres arbejdsglæde, og den er god eller meget god hos langt de fleste, nemlig hos to tredjedele (65,9 %).

Plads til ledige
I øvrigt er mange jobskifte med til at give mobilitet på arbejdsmarkedet, og det betyder, at det også giver mulighed for, at lønmodtagere uden job kan komme ind på de ledige pladser, der opstår, når nogle siger et job op for at skifte til et andet.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse
1 kommentar » Læs mere…