10. januar 2014

Arbejdet skal være spændende

Mit arbejde skal være spændende. Det får en førsteprioritet hos næsten hver tredje (30,4 %), når de skal svare på, hvad der betyder mest for deres arbejdsliv i 2014.

Det fremgår af en analyse, Kristelig Fagbevægelse har fået lavet hos A & B Analyse blandt lønmodtagere uden ledelsesansvar.

Vigtigt med godt forhold til kolleger
På de næste pladser kommer, at næsten hver fjerde (23,6 %) prioriterer højest "at jeg kan regne med, at jeg ikke bliver fyret", og næsten hver femte (19,9 %) mener, at det vigtigste er "et godt forhold til kolleger". Kun hver 10. (11,5 %) anser en god løn for det vigtigste.

Mange behov
Kristelig Fagbevægelse mener ikke, det kan udlægges, som om lønnen ikke betyder noget, men at det snarere er sådan, at lønnen er okay for de fleste, og så bliver der andre behov, der er vigtige.

Jeg synes, svarene understreger, at der skal tænkes bredt i forhold til, hvad den moderne lønmodtager betragter som vigtigt for et godt arbejdsliv.

Vi går ikke bare på arbejde for at tjene penge. Vores arbejde skal give mening, og vi skal have det godt socialt med vores kolleger.

Det må moderne fagforeninger forholde sig til. I vores indsats for at skabe gode arbejdsforhold må vi tænke på det hele menneskes behov og udvikling.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Kristelig Fagbevægelse.

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.