26. februar 2014

Et bedre beskæftigelsessystem

Regeringens ekspertudvalg med Carsten Koch i spidsen er kommet med forslag til et bedre beskæftigelsessystem. Vi er enige i det meste af det, der bliver foreslået, men ikke det hele.

Vi er uenige i, at jobparate ledige skal kunne vælge mellem at være tilknyttet enten jobcentrene eller a-kasserne.
Vi anbefaler, at det udelukkende bliver a-kasserne og ikke jobcentrene, der har kontakten til de jobparate ledige i de første seks måneder af ledighedsindsatsen. På den måde får jobcentre og a-kasser mulighed for at specialisere sig og yde en mere målrettet indsats.

Hjælp fra opsigelsestidspunktet
Vi er enige i at lade indsatsen mod ledighed begynde, når en person opsiges, og ikke først, når han eller hun er ledig. Vi foreslår, at arbejdsgivere skal indberette en opsigelse til et centralt register, så a-kasserne kan sætte ind med en indsats over for deres medlemmer, så snart de er sagt op.

Vi har gode erfaringer
Vi tilbyder allerede selv jobrådgivning til kunder i deres opsigelsesperiode. For dem, der har taget imod tilbuddet, betyder det, at deres gennemsnitlige ledighed har været på 21,6 uger, mens den har været på 28,6 uger for dem, der ikke har fået jobrådgivning i opsigelsesperioden.

Mere frihed
Vi mener også, at jobparate ledige selv skal have lov at bestemme hyppighed, tid og sted, emne og form for deres samtaler, mens jobsøgende med andre problemer end ledighed med fordel kan mødes med lidt fastere formkrav.

Lån på SU-vilkår
Endelig synes vi, at ledige over 30 år, som går i gang med en ordinær uddannelse, kan få lån på samme vilkår som SU-berettigede.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

20. februar 2014

I Serbien er fagforeningsfrihed en by i Rusland


Jeg har netop besøgt en fagforening i Serbien, som vi samarbejder med. Her blev jeg præsenteret for en grum og total uacceptabelt adfærd fra en bank.

Når banken ansætter medarbejdere, skal de skrive under på, at de ikke er medlem af en fagforening, og at de heller ikke har tænkt sig at blive det i fremtiden. Det er lodret imod menneskerettighederne og en fuldstændig uacceptabel adfærd, som må stoppes.
Min forargelse blev ikke mindre, da jeg hørte, at det drejer sig om Frankrigs største bank, og en af verdens allerstørste banker, nemlig Credit Agricole.

Mod menneskerettighederne
Artikel 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention lyder: ”Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser”.
Denne bestemmelse kan vist ikke tolkes anderledes, end at Credit Agricoles praksis er helt ude af takt med menneskerettighederne.

Vil hjælpe
Jeg vil ikke nøjes med at forarges over, at noget sådant foregår. Jeg vil i de kommende uger støtte og hjælpe den serbiske fagbevægelse med at komme sådanne krænkelser af menneskerettigheder til livs.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

14. februar 2014

For mange mister dagpengene

Den forkortede dagpengeperiode fra fire til to år har som konsekvens, at titusinder af ledige mister dagpengene. Der er behov for, at den periode, man kan få dagpenge, bliver afhængig af mulighederne for at få et nyt job

Næsten 34.000 ledige har mistet dagpengene i 2013, viser en optælling, a-kassernes sammenslutning AK-Samvirke har lavet. Samtidig vurderer AK-Samvirke, at 14.000 ledige vil miste dagpengene i 2014.

Ikke holdbart
Det er ikke holdbart og viser, at regeringens løsninger med akutjob, uddannelses- og arbejdsmarkedsydelse ikke er nok, når så mange alligevel falder ud af dagpengesystemet, fordi de ikke kan nå at få et nyt job i løbet af to år.

Permanent løsning
Vi foreslår en løsning, som kan være permanent. Det er at gøre den tid, man kan være på dagpenge, konjunkturafhængig og tilpasset beskæftigelsessituationen. Så bliver der en sammenhæng mellem, dagpengeperiodens længde og mulighederne for at få et nyt job.

Hurtigere genoptjening
I øvrigt mener vi, at det også bør blive sådan igen, at man kan genoptjene ret til dagpenge på 26 uger og ikke som nu på 52 uger.

Allan Bruhn, politisk konsulent, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

6. februar 2014

Lønforhandling


Gå ikke glip af din lønforhandling. Forhandlingerne om Ny Løn er i fuld gang i det offentlige. Læs her, hvad du skal være opmærksom på for at forbedre dine muligheder for at få mere i løn.

Ny Løn bliver som regel forhandlet en gang om året i perioden januar til maj, medmindre der er aftalt noget andet lokalt. Ny Løn åbner blandt andet mulighed for at aftale individuelle løntillæg, der forhandles på den enkelte arbejdsplads.

Kriterier for løntillæg
Du kan for eksempel få et individuelt løntillæg, hvis du har særlige arbejdsopgaver, der ligger udover hvad der normalt forventes i stillingen, eller hvis du har erhvervserfaring og/eller ekstra uddannelse, der er relevant for stillingen.
Hos din leder eller tillidsrepræsentant kan du få oplyst fastlagte kriterier/lønpolitik, der danner grundlag for lønforhandlingerne.

Tillidsrepræsentantens rolle
Din leder og tillidsrepræsentant kan fortælle dig, hvornår der er lønforhandlinger på din arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten for den fagforening, der har overenskomsten på din arbejdsplads, forhandler med arbejdsgiveren om, hvem af de ansatte tillidsrepræsentanten synes skal have mere i løn og hvor meget.

Hvem der kan indstille til løntillæg
Enkelte grupper af ansatte kan selv forhandle løn med arbejdsgiveren. Ansatte, der ikke hører under de grupper, kan få deres fagforening til at indstille til en lønstigning. Lederen kan også indstille, eller du kan selv indstille, men indstiller du selv, anbefaler vi, det går via din leder.
Tillidsrepræsentanten skal dog efterfølgende godkende den foreslåede lønforhøjelse og kan afvise den.

Tjek din lønseddel
Du skal være opmærksom på, om der ligger en lokalaftale, som berettiger til et løntillæg. Er du ikke medlem af den fagforening, der har overenskomsten på din arbejdsplads, kan det nogle gange ske, at tillidsrepræsentanten overser at oplyse om det. Det kan også være din leder, der ikke indberetter tillæggene til lønkontoret.
Vi har set eksempler på, at der på en arbejdsplads kun blev givet tillæg til medlemmer af den LO-fagforening, der havde overenskomsten, selv om det stod i lokalaftalen, at alle var berettigede til tillægget. Du kan spørge din leder, om der findes en lokalaftale.

Fagforeningsforhold må ikke spille en rolle
Inden for det offentlige er arbejdsgiveren underlagt et krav om, at der ikke må ske urimelig forskelsbehandling, fx at man afviser lønstigning til ansatte, som ikke er medlem af en bestemt fagforening.

Spørg, hvad der kan give mere i løn
Husk, at en lønforhandling, ikke automatisk indebærer at der kommer mere i lønningsposen. Hvis du ikke får noget, kan du spørge din leder, hvad der skal til for at komme i betragtning ved næste lønforhandling. Du kan læse mere om dine rettigheder i forhold til ny løn her.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Kristelig Fagbevægelse
Skriv kommentar » Læs mere…