14. april 2014

Lars Løkke besøgte Krifa


Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har lagt vejen forbi Krifa Sønderjylland.

Afdelingschef i Sønderjylland Kristina Bay og Krifas formand Søren Fibiger Olesen var værter.

Mindre bureaukrati
Lars Løkke snakkede med en kunde, der var frustreret over, at der var så mange ind over hendes sag hos jobcenteret.
- Er det reglerne, der er forkerte, eller er det håndteringen af dem, der kunne være mere smidig, spurgte Løkke til det bureaukratiske samspil i beskæftigelsessystemet.

Mere individuel tilgang
Meldingen fra Krifas formand Søren Fibiger Olesen var klar:
- Jeg ønsker, at vi får en meget mere individuel tilgang. At vi får lavet et system, der ikke er så firkantet, men tager udgangspunkt i den enkelte.

Frihed til at vælge fagforening
Søren Fibiger Olesen opfordrede Lars Løkke til at gøre noget ved, at fagforeningspres stadig er en realitet. Lars Løkke var enig i, at der bør være frihed til at vælge fagforening, men sagde også, at det jo ikke kun handler om jura, for juraen er nem nok.

Mikkel Hundborg, kommunikationsrådgiver, Krifa

Skriv kommentar

Skriv ikke som anonym! Vælg "Navn/webside". Webside er valgfri.