Den danske model er ikke svaret på alt

Skal man grine eller græde, når vi har en beskæftigelsesminister, der åbenbart mener at den danske model er svaret på alle udfordringer på arbejdsmarkedet?

Han har ikke sagt det så direkte, men han slår dog for nylig fast i en artikel i det LO-ejede Ugebrevet A4, at den danske model er et bedre våben i kampen mod social dumping end mindsteløn ved lov.


Mange mangler ved den danske model

Men den danske model fejler ved ikke at kunne sikre overenskomstmæssige forhold for udenlandsk ansatte i Danmark. Diverse fagforeninger har ført adskillige sager for medlemmer ved udenlandske domstole for derefter at konstatere, at pengene ikke kan inddrives ved den udenlandske arbejdsgiver. I bedste fald må man vel sige, at Henrik Dam Kristensen taler mod bedrevidende.

Basale rettigheder skal sikres ved lov

Jeg er helt enig i, at vi skal bevare den danske model – men den vil ikke tage skade af lidt opdatering.

I Krifa tror vi på, at emner som mindsteløn, retten til frihed ved barns sygdom, retten til en pensionsordning, retten til en saglig opsigelse mv. er grundlæggende rettigheder, der bør sikres alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked ved lov.
 

Overenskomsterne kan løfte niveauet

Overenskomsterne, som vi kender det, bygger så ovenpå disse grundlæggende rettigheder. Det betyder, at de kan angive en højere mindsteløn end loven, størrelsen af en pensionsopsparing, ret til løn ved barns sygdom osv.
 

Lov kan dæmme op for social dumping

Det vil være en langt bedre sikring mod social dumping, end den danske model har vist sig at være i virkeligheden. Det vil sikre, at det ikke længere er legalt som udlænding at arbejde i Danmark til 40 kr. i timen.

Vi kan nok aldrig lukke alle huller for svindlere, men det hjælper altså ikke at sætte kikkerten for det blinde øje i forhold til den danske models mangler for så at sige, at alt er i den skønneste orden.

Kurt Bech, overenskomstchef, Krifa

4 kommentarer » Læs mere…

Hvad drømmer du om?

I Krifa har vi en drøm. En drøm om, at alle danske lønmodtagere og deres familier får mere optimale betingelser for en god balance mellem arbejdsliv og familieliv.

I dag lider næsten 900.000 af os danskere under et forhøjet stressniveau, og mere end 35.000 af os er hver eneste dag sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress.
Sammenholder man det med politikernes mantra om, at vi alle sammen skal arbejde mere for at sikre den økonomiske vækst, så burde det være tydeligt for enhver, at der er noget her, der ikke hænger sammen.

Skal du arbejde 37 timer om ugen?
Mennesker er forskellige, og mennesker har hver især forskellige behov og muligheder henover et arbejdsliv. Derfor er der behov for at diskutere, om det er fornuftigt, at vi har indrettet et samfund, hvor de fleste arbejder 37 timer om ugen hele arbejdslivet igennem.
Kan vi ikke gøre det smartere, så vi tager hensyn til dem, der har behov for at geare ned, eksempelvis i perioder med små børn, og hvor vi samtidig giver mulighed for, at de, der har overskud til at arbejde mere i en periode, også får mulighed for det?

Plads til selv at prioritere
I Krifa ønsker vi at gøre drøm til virkelighed, og derfor har vi netop søsat projektet Den Gode Balance. Formålet med projektet er at påvirke holdninger og normer i samfundet i relation til, hvad der kan lade sig gøre, når det handler om at indrette arbejdslivet sådan, at den enkelte så vidt muligt støttes i at kunne vælge til og fra i forhold til at sikre den gode balance.
Derudover ønsker vi at påvirke rammerne på arbejdsmarkedet, så lovgivning, overenskomster mv. understøtter den enkelte i at kunne vælge den gode balance.

Har du gode ideer?
Har du gode ideer til, hvordan vi bør indrette arbejdsmarkedet, så det i højere grad tager højde for, at mennesker er forskellige, og så vi understøtter den enkelte i at kunne træffe de rigtige valg i forhold til den gode balance?

Christian Borrisholt Steen, intern konsulent, Krifa

Skriv kommentar » Læs mere…