23. november 2015

Krifa støtter det frie valg den 3. december

Krifa er partipolitisk uafhængig, og vi blander os derfor ikke i, om du den 3. december stemmer ja eller nej til, om Danmarks nuværende retsforbehold i forhold til EU-samarbejdet skal omdannes til en såkaldt tilvalgsordning.

Men vi opfordrer alle til at bruge deres stemme. Der er ingen tvivl om, at uanset hvad vi vælger, så får det betydning for Danmarks samarbejde med de andre EU-lande, blandt andet på områder som strafferet, politisamarbejde, familieret og handel over grænserne.

Åbenlyse fordele ved et ja
Vi ser åbenlyse fordele for vores kunder, hvis vi får et ja den 3. december. Vi får for eksempel lettere ved at køre sager for de af vores kunder, der har et løntilgodehavende hos en udenlandsk arbejdsgiver.

Vi respekterer, at du stemmer, hvad du vil
Vi støtter det frie valg, og ligesom vi på andre områder også respekterer den enkeltes ret til frit at vælge, blandt andet fagforening, så respekterer vi også danskernes frie valg i stemmeboksen den 3. december.
Du kan læse mere om fordele og ulemper ved henholdsvis et ja og et nej den 3. december på denne hjemmeside fra Justits- og Udenrigsministeriet.

Vi ønsker alle et godt valg den 3. december.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

31. august 2015

Godt ferieforslag fra regeringen

Det er godt, at regeringen foreslår en ændring af ferieloven, som gør op med, at man skal vente mere end et år for at få adgang til de feriepenge, der løbende optjenes.

En ændring af ferieloven vil komme mange lønmodtagere til gode.
Først og fremmest vil nye fastansatte lønmodtagere slippe for at vente op til 16 måneder, før der kan holdes ferie med løn.

Det vil også komme de mange løstansatte til gode, som har flere ansættelsesforhold i løbet af et år. De vil nu have mulighed for at afvikle deres ferie i forlængelse af deres ansættelsesforhold.

Også nyuddannede kan slippe for udsigten til op til 16 måneders arbejde, inden der kan holdes ferie med løn.

Til gavn for trivsel og arbejdsglæde
Alle lønmodtagere har brug for pauser og opladning at opretteholde trivsel og arbejdsglæde. Derfor er det godt, at alle lønmodtagere får finansieret deres ferie fra første års ansættelse.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

27. juli 2015

For rask til sygedagpenge og for syg til dagpenge

For mig er alle mennesker skabt unikke og med en værdighed, der ikke må krænkes. Det betyder i praksis, at jeg ønsker at udfordre umyndiggørende systemer og at sikre, at regler og lovgivning indrettes efter mennesker og ikke omvendt.

Som formand for mere end 200.000 medlemmer i Krifas a-kasse og fagforening er jeg i særlig grad optaget af at udfordre a-kasselovgivningen, når mennesker oplever urimelige regler, der forhindrer dem i at opleve god arbejdslyst i hverdagen.

Forsørgelse i fare
Et eksempel på en urimelighed, som vi bør gøre noget ved, handler om de tusindvis af danskere, som hvert eneste år havner imellem to stole, når de i en længere periode har været væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom.
Mange oplever at blive udfordret i forhold til deres forsørgelsesgrundlag, fordi de er for raske til sygedagpenge og for syge til dagpenge.

Hænger ikke sammen
Kommunerne kan lukke for sygedagpengene, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og når kommunen efter en konkret vurdering af den pågældendes arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.
Borgeren henvises som udgangspunkt til selvforsørgelse, hvis kommunen vurderer vedkommendes arbejdsevne til at være over 20 timer om ugen. Problemet er imidlertid, at lovgivningen her ikke hænger sammen. Hvis den raskmeldte er medlem af en a-kasse, skal vedkommende kunne stå til rådighed for minimum 30 timer om ugen for at være berettiget til dagpenge.

Henvist til kontanthjælp
I Krifa har vi cirka 200 medlemmer, der hvert eneste år oplever, at de ikke længere kan modtage sygedagpenge fra kommunen og heller ikke er raske nok til at kunne modtage dagpenge. Alene i den seneste måned har vores jurister kendskab til 16 medlemmer, der på den ene eller anden måde er havnet imellem to stole og ikke er berettiget til hverken dagpenge eller sygedagpenge.
Disse medlemmer er i stedet henvist til at søge kontanthjælp. Kontanthjælpen reguleres som bekendt i forhold til formue og ens eventuelle ægtefælles indkomst. Det betyder i praksis, at mange ikke har ret til nogen form for ydelse og dermed er tvunget til at være selvforsørgende.

Behov for lovændring
Der er behov for at ændre lovgivningen, sådan at færre havner imellem to stole. Det er ikke værdigt, at vi hvert eneste år sender så mange danskere ud i økonomisk utryghed i et forsørgelsesmæssigt ingenmandsland, blot fordi vi har valgt at indrette lovgivningen med systemet i centrum frem for at sætte mennesket i centrum.
Vi mener, at en del af løsningen kunne være, at a-kassemedlemmer får flere muligheder for deltidsforsikring. Vi foreslår, at der fremover bliver mulighed for at modtage dagpenge, selvom man kun har mulighed for at stå til rådighed i eksempelvis 20 eller 25 timer om ugen.
Der skal naturligvis være et reelt arbejdsmarked for de mennesker, der kun kan stå til rådighed for under 30 timer om ugen.

To appeller
Så længe a-kassesystemet og det kommunale system ikke spiller bedre sammen, end det gør i dag, og så længe lovgivningen på de to områder ikke i højere grad understøtter hinanden til gavn for borgerne, appellerer vi til, at kommunerne farer med lempe og ikke raskmelder borgere til et økonomisk ingenmandsland. Dernæst appellerer vi til politikerne om at få indrettet lovgivningen mere fleksibelt, sådan at færre havner imellem to stole.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

22. juli 2015

Højesteret: Du skal fortælle om stress til en jobsamtale



Højesteret har netop bekræftet en landsretsdom om, at en arbejdsgiver kan annullere en ansættelse, hvis den der søger stillingen, er sygemeldt på grund af stress og ikke fortæller det.

Men hvordan kan man være åben om sygemeldt stress uden at blive fravalgt til et nyt job? Jeg tror, alle forstår, at det kan være svært at fortælle om, hvorfor man er sygemeldt med stress.
Men man kan gøre det lettere ved at sige til sig selv, at det er lige så meget i orden at være sygemeldt på grund af stress som på grund af noget fysisk.

Vær konkret og objektiv
Helt praktisk vil jeg sige, at det kan være en god ide at være så konkret og objektiv som muligt. Det kan være ved at inddrage en læges udtalelse om, hvad årsagen er til den arbejdsrelaterede stress. Årsagen kan jo være en dårlig chef eller nogle specielt dårlige arbejdsforhold. Så giver man en konkret forklaring på, at man er syg af stress, og får fortalt, at man ikke er i nogen særlige risikozone for at blive syg af stress under andre og gode og normale omstændigheder.

Ligesom med anden sygdom
I øvrigt gælder det generelt, at man til en ansættelsessamtale har pligt til at fortælle, om man lider af en sygdom, som vil have væsentlig betydning for at kunne varetage det arbejde, man søger.
Det nye er, at denne pligt nu efter den afsagte højesteretsdom også gælder, hvis man er sygemeldt på grund af stress.

Baggrunden
Lidt uddybende om den aktuelle højesteretsdom, som betyder, at man skal være åben om at være stress-sygemeldt. Den drejede sig om en jobsøgende, der søgte en stilling som lønkonsulent på et sygehus i en region, mens hun var sygemeldt fra et andet sygehus i samme region.
Hun undlod at fortælle, at hun var langtidssygemeldt fra sin nuværende arbejdsplads på grund af arbejdsrelateret stress, der bl.a. skyldtes en dårlig chef. Tilsagnet om, at hun kunne begynde i den nye stilling, blev derfor trukket tilbage.

Anette Nilsson, juridisk centerchef, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

6. juli 2015

Husk balancen mellem familie- og arbejdsliv


Under valgkampen foreslog vi, at den kommende regering burde genindføre et familieministerium.

Det gjorde vi, fordi vi mener, det er vigtigt at supplere en vækst-dagsorden med en værdi-dagsorden, og fordi vi er overbeviste om, at en god balance mellem familie- og arbejdsliv er en forudsætning for god arbejdslyst.

Familie og børn taber til penge og arbejde
Nu har vi fået en smal Venstre-regering med 17 ministerier, men ingen familieminister. I regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden” står der rigtig meget om arbejde, økonomi, skat og vækst og knap så meget om familie og børn.
Det er vores håb, at ikke mindst den nye minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby vil huske vigtigheden af en god balance mellem familie- og arbejdsliv, når hun sætter sig i ministerstolen.

10 fridage om året til børnefamilier
Vi har en mission om at bidrage til god arbejdslyst for alle danskere, og vi tror på, at en vigtig forudsætning for god arbejdslyst på jobbet er, at man også har det godt derhjemme, og at man oplever en sund og god balance mellem arbejdsliv og familieliv.
Ud over at foreslå at genindføre et familieministerium har vi derfor også foreslået, at børnefamilier får bedre muligheder i forbindelse med barns sygdom, eksempelvis ret til 10 dages betalt frihed pr. barn om året, med en kompensation svarende til højeste dagpengesats.

Nedsat arbejdstid til forældre
Endelig vil vi foreslå den nye minister, at hun også arbejder for en reel ret til deltid. Eksempelvis har svenske forældre ret til at arbejde op til 75 procent af normal arbejdstid, helt indtil barnet fylder otte år. Måske kunne vi for familiernes skyld lade os inspirere af det i Danmark?

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

22. juni 2015

Fælles ansvar for fremtidens arbejdsmarked


Det glæder mig, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på årets folkemøde på Bornholm bød arbejdsmarkedets parter op til dans i forhold til at finde holdbare løsninger på en række udfordringer for fremtidens arbejdsmarked.

Vi har et fælles ansvar for fremtidens arbejdsmarked, og i Krifa tager vi gerne vores del af ansvaret. Vi er partipolitisk uafhængige, og vi ønsker at samarbejde konstruktivt med alle politikere.
Jeg synes generelt, at danske regeringer i alt for ringe grad har gjort brug af trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter om vigtige spørgsmål for danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår.
Da den socialdemokratisk-ledede regering i 2012 forsøgte sig med en trepartsdrøftelse om deres såkaldte ”Fair Løsning”, nåede parterne jo nærmest ikke frem til forhandlingsbordet, før regeringen aflyste forhandlingen.

Trepartsforhandlinger - få alle med
Nu, hvor alt tyder på, at vi får en ny borgerlig regering i Danmark, håber jeg, at regeringen holder fast og indbyder alle arbejdsmarkedets parter til en trepartsforhandling om nogle af de mange udfordringer vi står over for - herunder spørgsmålet om social dumping og spørgsmålet om, hvordan vi får skabt flere arbejdspladser.
Historisk set har de næsten 500.000 lønmodtagere, der er organiseret i faglige organisationer uden for hovedorganisationerne, herunder også Krifas mere end 200.000 medlemmer, ikke været en del af den formelle dialog ved netop trepartsforhandlingerne. Det er et demokratisk problem og det håber jeg naturligvis, at den nye regering vil forholde sig til.

Må justere den danske model
I forhold til hele diskussionen om social dumping, som Lars Løkke Rasmussen også peger på som et vigtigt tema ved en kommende trepartsforhandling, er mit svar klart. Det er nødvendigt at tage en fordomsfri diskussion om, hvor vi er nødt til at justere den danske model for at beskytte danske lønmodtageres løn- og arbejdsvilkår.
Derfor foreslår jeg, at der indføres en mindsteløn. Næsten 700.000 danske lønmodtagere er ikke omfattet af en overenskomst. Den bedste måde at sikre danske lønmodtagere imod social dumping er en mindsteløn, der gælder for alle, der arbejder i Danmark.
I den sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt at drøfte kædeansvar og overenskomster. I Krifa ønsker vi at indgå i den formelle dialog om løsningen af udfordringerne på arbejdsmarkedet, fordi vi har noget på hjerte, og fordi vi har noget unikt at bidrage med. Blandt andet ønsker vi at bidrage med en værdipolitisk dagsorden.

Behov for både flere og bedre jobs
Vi tror ikke på, at økonomisk vækst alene er svaret på fremtidens udfordringer. Vi vil ikke kun have flere jobs, men også bedre jobs. Vi ønsker at sætte mennesket før systemet, og vi ønsker at understøtte den enkelte lønmodtager i en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

4. maj 2015

Danskernes arbejdslyst er kortlagt

Hvad der giver os god arbejdslys, er en individuel sag.

For nogle er det spændende opgaver, der giver faglig udfordring og læring. For andre er det gode kolleger og et socialt fællesskab med mennesker, man har tillid til og kemi med. For andre igen kan det være det at gøre en positiv forskel i andres liv, der giver arbejdet mening.

God Arbejdslyst Indeks 2015
Der er mange grunde til, at vi kan opleve mere eller mindre lyst til arbejdet, og i virkelighedens verden kommer arbejdsglæden som en kombination af mange ting. Hvad der præcist og konkret ligger i denne arbejdslyst, satte vi os for at undersøge.
Sammen med Institut for Lykkeforskning og TNS Gallup har Krifa det seneste år arbejdet på at kortlægge, hvad det er der giver danskerne arbejdsglæde. Resultatet er God Arbejdslyst Indeks 2015, som vi netop har udgivet.

Seks faktorer forklarer den gode arbejdslyst
Vi har spurgt mere end 2500 danskere om at vurdere deres liv og deres arbejdsliv. På den måde er vi nået frem til seks faktorer, der i alt forklarer 71procent af vores samlede arbejdslyst. De seks vigtigste faktorer er i rækkefølge: mening, ledelse, balance, medbestemmelse, resultater og kolleger.

Mening er vigtigst
At mening er så vigtig en faktor, kommer ikke bag på mig. Jeg er selv drevet af en større mening med tingene. Krifas mission God Arbejdslyst er for mig meningsfyldt, fordi vi er drevet af at skabe arbejdslyst. Det at kunne hjælpe mennesker videre i deres arbejdsliv motiverer og inspirerer mig til hver dag at bidrage til en sag, der faktisk giver værdi for andre.

Knapper ar skrue på, som øger arbejdslysten
Med indekset i hånden har vi nu viden om, hvordan arbejdslysten trives i Danmark. Men måske endnu vigtigere har vi nu konkret viden om, hvor man kan sætte ind for at øge arbejdsglæden og trivslen.
Viden forpligter, og vi har alle nu muligheden for at dreje på de knapper, der øger arbejdslysten på de danske arbejdspladser. Du kan læse God Arbejdslyst Indeks 2015 her.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

12. marts 2015

God Arbejdslyst

God arbejdslyst er mere end bare en hilsen. I Danmark arbejder vi hver eneste uge halvdelen af vores vågne tid, og derfor skal arbejdet jo gerne give mening.

God arbejdslyst er, når vi giver kollegaen en hjælpende hånd eller et venligt ord med på vejen. God arbejdslyst er, når vi befinder os på den rette hylde og føler, at arbejdet giver mening. God arbejdslyst er, når vi kan udvikle os, lære og vokse i vores arbejde.
God arbejdslyst er, når vi føler os sikre og trygge i vores job. God arbejdslyst er, når vores arbejde gør en forskel for andre.
Med andre ord alt det, der giver os lyst til arbejdslivet – uanset, om vi er i job eller leder efter et.

Hjælp til at bevæge dig
Vi har en klar mission: Vi vil skabe god arbejdslyst.Vi sætter arbejdslyst på dagsordenen og giver inspiration og hjælp til, at du kan bevæge dig i dit arbejdsliv. Vi håber, at vi kan berige dit arbejdsliv ved at sætte fokus på områder, der betyder noget for dig.

Din trivsel det vigtigste
Din trivsel er det vigtigste i dit arbejdsliv, og der er rigtig meget at gøre for os alle for at løfte den gode arbejdslyst i fællesskab. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at du kan have god arbejdslyst. For god arbejdslyst er fundamentet for et langt og godt arbejdsliv.

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
1 kommentar » Læs mere…

12. februar 2015

Vognmandsdom kræver politisk handling

En Højesteretsdom har afgjort, at vognmænd, der kører flekskørsel, ikke er bundet af landsdækkende kollektive overenskomster.

Krifa er ikke glad for dommen. Det er vi ikke, fordi den ikke siger noget om, hvilke vilkår der skal følges. Vi ønsker nemlig fælles retningslinjer for hele vognmandsbranchen, så alle vognmænd kan konkurrere på lige vilkår hvad angår løn- og ansættelsesforhold.
Det bør være et krav, at man skal følge en landsdækkende overenskomst evt. godkendt af Trafikstyrelsen eller en anden myndighed.

Kan åbne en ladeport
Hvis ikke der handles politisk på dommen, frygter jeg, at dommen kan åbne en ladeport for, at lokale aftaler/overenskomster kan forringe løn- og ansættelsesforholdene inden for både godskørsel, buskørsel, flextrafik og taxaområdet.

Politikerne må på banen
Vi mener, at politikerne må bruge dommen som en anledning til at afgøre, om det kan være lovligt at køre vognmandskørsel mv. på provision. Der bør også lovgives om, at en vognmandsvirksomhed skal leve op til en af de landsdækkende overenskomster på området, og at selvopfundne lokale aftaler ikke kan anerkendes.

Stil krav til flekskørsel
Derudover bør trafikselskaberne, der står for udbuddet af flekskørsel, også forholde sig kritisk til, hvilke priser de accepterer. Hvis ikke man i udbudsmateriale og kontrakter bygger krav og bøder ind i tilfælde af, at overenskomst og lovgivning ikke overholdes, er det en invitation til dem, der ikke har tænkt sig at leve op til kravene.

Politikerne må på banen
Politikerne, med transportministeren i spidsen, skylder dem, der skal transporteres til og fra sygehus, skole mv., at de ikke sætter sig ind i en bil med livet som indsats, fordi chaufføren har arbejdsdage på 15-18 timer for at tjene en dagløn.

 Kurt Bech, overenskomstchef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

5. februar 2015

Nærmere til dig

Da Titanic sank, forlod kvinder og børn den synkende skude til tonerne af ”Nærmere Gud til dig”. Dette siger ubekræftede rygter i hvert fald.

Titanic blev bygget i starten af 1900-tallet og var på mange måder kronen på værket i den industrielle revolution, der havde skyllet ind over verden de foregående 100 år.
En revolution, der bragte meget godt med sig, men også fik skyld for bl.a. at fremmedgøre arbejderen fra slutproduktet.

Bits & bytes-bølgen rammer os
I dag skyller en anden revolution ind over os. Den digitale revolution æder sig ind på det ene område efter det andet, og verden er godt i gang med at blive konverteret til bits & bytes.
Det store spørgsmål her, hvor vi står midt i det, er, hvordan det påvirker os?

Hvad gør den digitale verden ved os?
Bliver vi endnu en gang mere fremmedgjorte for verden og hinanden? Hvordan påvirker det os, at der kommer skærme mellem os? Hvordan påvirker det os, at en stor del af vores daglige sociale interaktioner sker online fx via Facebook? Hvad gør det ved fællesskaber, at alle via smartphone altid har andre fællesskaber med i lommen?

Lad revolution rulle - den digitale
Vi ved det ikke, men jeg er optimist. Jeg tror på, at den digitale revolution vil gøre verden til et bedre sted.
  • Vi vil komme nærmere på hinanden – på godt og ondt.
  • Virksomheder kan kende os bedre og dermed målrette deres tilbud og kommunikation til os. I virkeligheden et scenarie, der er til fordel for begge parter.
  • Vi har og kommer til at have langt mere løbende kontakt med hinanden. I stedet for ét årligt julekort, får vi en daglig dosis sociale opdatering.
Alle muligheder er til stede. Det er op til os at bruge alle de digitale muligheder til at skabe værdi. Både for os selv og de relationer, som vi indgår i.

Lad revolutionen rulle …

#digitalrevolution #nærvær #deteroptildigogmig

Henri Brorson, digital udviklingsleder, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

30. januar 2015

Hver syvende lønmodtager: Mit arbejde giver ikke mening

Næste otte ud af ti (76 procent) føler, at de går ind i 2015 med et arbejde, der giver mening for dem. Det fremgår af en analyse, TNS Gallup har udført for Krifa. Men analysen viser også, at næsten hver syvende (15 procent) ikke føler, de har et arbejde, der giver mening.

Jeg ønsker ikke at tage de negative briller på, men mener, det er alvorligt, at så mange som næsten hver syvende ikke føler, de har et arbejde, der giver mening.

Stor effekt i at have et job med mening
Det er ikke bare et problem for den enkeltes arbejdsglæde, men påvirker også negativt på deres kollegaers arbejdsglæde, trivselen på arbejdspladsen og på effektiviteten og dermed en virksomheds indtjening.
Der bør derfor fra både lønmodtagere og arbejdsgivere være bred enighed om og interesse i at få diagnosticeret, hvad der er galt, og hvad der er at gøre ved det.
Vi hjælper vores kunder med deres karriere og trivsel
Som fagforening er vi parat til at tage vores del af opgaven ved at tilbyde vores kunder samtaler om deres karriere og trivsel.

Fakta fra analysen
Føler du, at du går ind i 2015 med et arbejde, der giver mening for dig?
Ja: 76 procent
Nej: 15 procent
Ved ikke: 10 procent

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
2 kommentarer » Læs mere…

23. januar 2015

Kend din begrænsning - sig stop, før det går galt


Da jeg var dreng, sagde min far tit til mig, når jeg ikke lige var oplagt til at gøre det, som han mente skulle gøres: Man kan, hvad man vil.

Det havde han en pointe i. Viljen betyder rigtig meget, men jeg mener nu ikke, sætningen er rigtig i sin yderste konsekvens.

Pas på den positive tilgang
I dag er megen ledelsestænkning og kulturtænkning på de danske arbejdspladser præget af en positiv tilgang og en tro på, at alt kan lade sige gøre.
Vi medarbejdere skal blot stræbe højt nok, tænke positivt, tage ja-hatten på og kontinuerligt blive ved med at udvikle os.
Vi får at vide, at det handler ikke om at arbejde harder, men smarter. Følger vi det, kan vi gang på gang overgå os selv, udvikle virksomheden og slå konkurrenterne.
Det er der en pointe i, men jeg mener nu ikke, det holder i sin yderste konsekvens.

Vi er alle begrænsede
Vores ledere og vi selv er nødt til at indse, at alle mennesker er begrænsede. Vi har alle en grænse. Før eller siden kommer vi til et punkt, hvor vi ikke kan mere. På den anden side af det punkt lurer stress og udbrændthed - og til sidst depressionen.

Tag stress alvorligt
I min optik må vi bevidstgøre os selv, hinanden og vores ledere om, at vi ikke kan alt og er begrænsede.
Det skal vi for at imødegå og gøre noget ved den største udfordring, som vi står med på arbejdsmarkedet, nemlig stress. 35.000 danske lønmodtagere er hver dag sygemeldt på grund af stress.
Det skal vi tage alvorligt. Jeg ønsker ikke kun at skyde på virksomhederne og vores ledere. Vi er nødt til at tage ansvar for hinanden og os selv.

Sig stop, når din grænse er nået
Øv dig derfor i at sige: Jeg kan ikke alt! Jeg har mine grænser, og jeg må sige stop, når jeg mærker, at jeg ikke kan mere. Og kære chefer: I er også begrænsede. Lær jeres grænse at kende og hjælp jeres medarbejdere til ikke at overskride deres grænse.

Hjælp fra Krifa
Er du Krifa-kunde, og er du ved at få ondt i arbejdslivet, så ring til vores trivselskonsulenter, de vil gerne hjælpe dig!

Søren Fibiger Olesen, formand, Krifa
2 kommentarer » Læs mere…

16. januar 2015

Lovbestemt minimumsløn - eneste middel mod social dumping


En helt ny undersøgelse som Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) har foretaget viser, at 51% af alle lønmodtagere mener, at Folketinget bør vedtage en lov, som fastsætter en minimumsløn for hele arbejdsmarkedet.
Det er en holdning, som Krifa kan tilslutte sig. Vi har i lang tid ment, at der kun er en effektivt måde at komme social dumping til livs på, nemlig ved indførelsen lovbestemt minimumsløn.

Særlig udfordring i Danmark
Social dumping, som er en situation, hvor løn- og arbejdsvilkår ligger væsentligt under det sædvanlige niveau, er en særlig udfordring i Danmark. Det er det fordi, at der hverken findes almengyldige overenskomster eller en lov om mindsteløn i Danmark. I stedet forhandler arbejdsmarkedets parter selv, hvad lønnen skal være. Lønnen er kun forpligtende for virksomheder, der er bundet af overenskomster.

700.000 uden overenskomst
I Danmark har 700.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked ingen overenskomst. Det vil sige, at de ingen formelle rettigheder har, når det f.eks. gælder løn.
Nogle danske lønmodtagere får en løn langt under det rimelige. Der er eksempler på danske lønmodtagere, der får så lav en løn, at det end ikke er muligt at få dagpenge.

Østeuropæere forstærker social dumping
Social dumping er blevet forstærket i Danmark med stigningen i den udenlandske arbejdskraft da de typisk gerne vil gå for en endnu mindre løn end danske lønmodtagere.
I dag arbejder ca. 80.000 østeuropæere i Danmark. 22% af de ansatte i landbruget kommer fra Østeuropa.

Huller i overenskomstdækningen
De faglige organisationer i Danmark har haft mere end 100 år til at overenskomstdække hele arbejdsmarkedet uden at det er lykkedes. Der er heller ikke noget, der tyder på, at det vil lykkes i fremtiden.
Derfor er der kun en måde at imødegå socialdumping på, nemlig at indføre en lovbestemt minimumsløn.

Krifa mener
Det er på tide, at politikerne i samarbejdet med arbejdsmarkedets parter tør lovgive på områder, der har med arbejdsmarkedet at gøre. Det er nødvendigt, særligt når det handler om løn. En lovbestemt minimumsløn er det eneste effektive middel, hvis vi skal undgå social dumping. Vi kan ikke være bekendt, at 700.000 danskere uden overenskomst i princippet kan gå for lud og kold vand.
Alle pile peger henimod at EU inden for en årrække pålægger Danmark, at indføre en form for mindsteløn. Lad os tage diskussionen nu i stedet for at vente til, at vi bliver tvunget til det.


Søren Fibiger Olesen, formand Krifa

4 kommentarer » Læs mere…