12. februar 2015

Vognmandsdom kræver politisk handling

En Højesteretsdom har afgjort, at vognmænd, der kører flekskørsel, ikke er bundet af landsdækkende kollektive overenskomster.

Krifa er ikke glad for dommen. Det er vi ikke, fordi den ikke siger noget om, hvilke vilkår der skal følges. Vi ønsker nemlig fælles retningslinjer for hele vognmandsbranchen, så alle vognmænd kan konkurrere på lige vilkår hvad angår løn- og ansættelsesforhold.
Det bør være et krav, at man skal følge en landsdækkende overenskomst evt. godkendt af Trafikstyrelsen eller en anden myndighed.

Kan åbne en ladeport
Hvis ikke der handles politisk på dommen, frygter jeg, at dommen kan åbne en ladeport for, at lokale aftaler/overenskomster kan forringe løn- og ansættelsesforholdene inden for både godskørsel, buskørsel, flextrafik og taxaområdet.

Politikerne må på banen
Vi mener, at politikerne må bruge dommen som en anledning til at afgøre, om det kan være lovligt at køre vognmandskørsel mv. på provision. Der bør også lovgives om, at en vognmandsvirksomhed skal leve op til en af de landsdækkende overenskomster på området, og at selvopfundne lokale aftaler ikke kan anerkendes.

Stil krav til flekskørsel
Derudover bør trafikselskaberne, der står for udbuddet af flekskørsel, også forholde sig kritisk til, hvilke priser de accepterer. Hvis ikke man i udbudsmateriale og kontrakter bygger krav og bøder ind i tilfælde af, at overenskomst og lovgivning ikke overholdes, er det en invitation til dem, der ikke har tænkt sig at leve op til kravene.

Politikerne må på banen
Politikerne, med transportministeren i spidsen, skylder dem, der skal transporteres til og fra sygehus, skole mv., at de ikke sætter sig ind i en bil med livet som indsats, fordi chaufføren har arbejdsdage på 15-18 timer for at tjene en dagløn.

 Kurt Bech, overenskomstchef, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…

5. februar 2015

Nærmere til dig

Da Titanic sank, forlod kvinder og børn den synkende skude til tonerne af ”Nærmere Gud til dig”. Dette siger ubekræftede rygter i hvert fald.

Titanic blev bygget i starten af 1900-tallet og var på mange måder kronen på værket i den industrielle revolution, der havde skyllet ind over verden de foregående 100 år.
En revolution, der bragte meget godt med sig, men også fik skyld for bl.a. at fremmedgøre arbejderen fra slutproduktet.

Bits & bytes-bølgen rammer os
I dag skyller en anden revolution ind over os. Den digitale revolution æder sig ind på det ene område efter det andet, og verden er godt i gang med at blive konverteret til bits & bytes.
Det store spørgsmål her, hvor vi står midt i det, er, hvordan det påvirker os?

Hvad gør den digitale verden ved os?
Bliver vi endnu en gang mere fremmedgjorte for verden og hinanden? Hvordan påvirker det os, at der kommer skærme mellem os? Hvordan påvirker det os, at en stor del af vores daglige sociale interaktioner sker online fx via Facebook? Hvad gør det ved fællesskaber, at alle via smartphone altid har andre fællesskaber med i lommen?

Lad revolution rulle - den digitale
Vi ved det ikke, men jeg er optimist. Jeg tror på, at den digitale revolution vil gøre verden til et bedre sted.
  • Vi vil komme nærmere på hinanden – på godt og ondt.
  • Virksomheder kan kende os bedre og dermed målrette deres tilbud og kommunikation til os. I virkeligheden et scenarie, der er til fordel for begge parter.
  • Vi har og kommer til at have langt mere løbende kontakt med hinanden. I stedet for ét årligt julekort, får vi en daglig dosis sociale opdatering.
Alle muligheder er til stede. Det er op til os at bruge alle de digitale muligheder til at skabe værdi. Både for os selv og de relationer, som vi indgår i.

Lad revolutionen rulle …

#digitalrevolution #nærvær #deteroptildigogmig

Henri Brorson, digital udviklingsleder, Krifa
Skriv kommentar » Læs mere…